Fængselsstraf og udvisning: Fynbo solgte narko via socialt medie

26-årig fynbo er blevet idømt fire års fængsel for blandt andet salg af hash og amfetamin via socialt medie. Han anker dommen.

En 26-årig mand fra Svendborg er dømt for salg og besiddelse af 4 kilo hash og skunk, 300 gram amfetamin og 30 gram kokain. 

Dommen lyder på tre års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Det har Retten i Svendborg afgjort.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse

Manden er dømt for at sælge narkotikaen via det sociale medie Snapchat. Her har han brugt tre forskellige profiler Gnistenisigselv, Gnistenamf og Gnistenth til at sælge stofferne.

Desuden er manden blev kendt skyldig i at forsøge at indrette et hus til produktion af netop skunk, som han har solgt.

Den 26-årige svendborgenser ankede dommen, men blev varetægtsfængslet efter dommen blev afsagt. 

Han var hovedmanden bag salget af narkotika via Snapchat, men havde fire medgerningsmænd, som solgte hash, amfetamin og kokain.

De er alle tidligere på året ved Retten i Svendborg blevet dømt fængselsstraffe på henholdsvis 30 dage, seks måneder, seks måneder og 1 år.

Dommene faldt i juli og september måned og var alle tilståelsessager.

Oversigt

    Oversigt