Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En flok elever fra Rantzausminde Skole omdanner gammelt stof til nye indkøbsposer. Poserne skal deles ud i den lokale brugs, så der kan spares på plastikposerne.
En hel årgang på Rantzausminde Skole ved Svendborg er lige nu i fuld gang med at sy. Som en del af undervisningen producerer de nemlig indkøbsposer, der er lavet ud af blandt andet gamle skjorter, duge og dynebetræk.
- Det er et projekt, vi er i gang med at lave, for at kunne gøre en forskel for klimaet, siger Julie Vinding Vinderup fra 7.v.
Hendes klassekammerat er enig i den holdning.
- Vi har valgt at gøre det for at hjælpe miljøet, siger Oline Nissen.
Det er eleverne fra syvende klasse, der i et valgfag har brugt tiden på et såkaldt recycling-projekt. Altså et projekt, hvor affald bliver omdannet til nye materialer eller ting med en ny værdi.
I det her tilfælde blev gammelt stof genanvendt og omdannet til nye indkøbsposer.
- Det er sindsygt godt, og så kan man samtidig gøre en forskel. Det er jo det fede, ved det hele, fortæller Julie Vinding Vinderup.
- Det her med at vi står frem og gør noget ved det, gør, at vi kan sætte et eksempel for den yngre generation og måske endda den ældre, og sige "vi kan godt gøre noget, det behøver ikke være det store", siger Ida Riis Jørgensen fra 7.v.
I august delte eleverne sedler ud til en masse postkasser i skoledistriktet, hvor de fortalte om projektet og opfordrede borgerne til at donere deres gamle stof, så det kunne få et nyt liv. Derefter samlede eleverne selv de donerede tekstiler ind.
Og det var ikke så lidt, de fik samlet.
- Vi satser på at lave mellem 100 og 200 indkøbsposer, men vi har stof til mere, så er der mulighed for det, så syr vi selvfølgelig flere, fortæller Lone Østergaard, der er lærer på Rantzausminde Skole.
Deles ud i den lokale brugs
Skolen har lavet en aftale med Rantzausminde Brugs om, at de vil dele indkøbsposerne ud til kunderne, så eleverne på den måde kan være med til at spare på plastikposerne.
Det store klimadilemma: Hvornår udleder jeg mindst CO2?
I 10 dage har fem unge fynboer levet efter en række råd til gavn for klimaet. Det har været svært og fyldt med dilemmaer. Nogle af dem giver vi svarene på her.
(Artiklen har tidligere været udgivet, men er 9. august genudgivet efter publiceringen af den store klimarapport.)
- Jeg tror ikke, at jeg kan ændre noget, siger 17-årige Alberte Sørensen inden hendes deltagelse i 'Klimaudfordringen'.
“Jeg er allerede lidt udmattet, men jeg synes faktisk, at det var meget rart. Jeg er positivt overrasket.”
Netop dét udfordrer TV 2 Fyns ungedomsredaktion, Bemærk, i et eksperiment, hvor fem unge i ti dage bliver kastet ud i 'Klimaudfordringen', hvor de skal leve efter 'de 10 klimabud'.
Det skal de, fordi vi lever i en verden, hvor hver syddansker udleder 14,6 ton CO2 om året, og hvor klimaforandringerne ifølge eksperter har flere konsekvenser, end vi kan tåle at leve med.
Klimaudfordringen - et eksperiment
Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?
Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input.
CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet. Det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.
De 10 klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, lyder det fra Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn omstilling.
Når det er svært at tage cyklen
Men når man følger disse råd, løber man også ind i udfordringer, hvor man er i tvivl om, hvad der er smartest at gøre af hensyn til at udlede mindst muligt CO2. Man står også i dilemmaer, hvor man bliver udfordret på dét, man plejer at gøre, og det som er bekvemmeligt at gøre. Som for eksempel at tage bilen i stedet for cyklen, når man bor langt ude på landet, hvor det kan være svært at tage bussen.
Dilemma 1: Hvordan får jeg overbevist mine forældre om, at vi skal ændre vaner?
Det kan være rigtig svært at overbevise sine forældre om, at det er en god idé med kødfrie dage, genbrug af tøj og ingen streamning af tv, fordi de har tillagt sig mange vaner gennem tiden, der er svære at slippe. Men det er muligt at gøre en forskel:
- Beslut om du vil accepteres, eller om du vil overbevise dine forældre.
- Dine forældre kan godt se det som en kritik af deres livsstil - italesæt det og forklar, hvorfor klimaet er vigtigt for dig.
- I skal forstå hinanden, så vis interesse for dine forældres holdninger, så er de måske mere imødekommende overfor dine forslag.
- Fortæl hvad du ønsker, i stedet for hvad du ikke vil have eller gøre.
Kilde: De fynske familieterapeuter Glennie Steenberg og Anne Cathrine Krabek.
- En elcykel gør det let at komme rundt uden benzin. Det kan gøre en tur på for eksempel 12 kilometer helt ok, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport hos Rådet for Grøn omstilling, der også henviser til, at det er en god idé at køre sammen eller købe sig en lille bil, fordi den som tommelfingerregel udleder mindre CO2 end en stor bil.
Når Alberte Sørensens veninder taler om klimaet, tier Alberte ofte stille. Hun synes - modsat sine veninder - at klimaforandringerne er for hypet. Hun tror ikke, at hverken hun eller et lille land som Danmark kan ændre noget.
Alligevel er hun med i 'Klimaudfordringen', fordi hun gerne vil prøve at opleve at have fokus på klimaet i sin hverdag, så hun har noget nyt at byde ind med, når hendes veninder næste gang bringer klima på banen.
Dilemma 2: Hvordan undgår jeg klimaangst?
Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtighedspsykologi, giver dig her nogle råd til at tackle følelsen at klimaangst, som er et reelt fænomen blandt unge, fordi klimaforandringerne er så stor en del af bevidstheden:
- Vær optimistisk og tænk, at uanset hvor skidt det ser ud, er der altid håb.
- Fordyb dig i klimaforandringerne og gør din viden til en styrke, du kan bruge for eksempel på arbejdsmarkedet. Men giv også dig selv en pause fra fordybelsen en gang imellem.
- Vær bevidst om, hvad der trigger din angst og brems den adfærd
- Vær forberedt på, hvad du kan gøre, når angsten kommer.
- Find en rollemodel, som har de samme holdninger til klimaet som dig, men tackler det uden samme niveau af angst og bekymring.
Alberte spiser kød hver aften, hun bliver kørt i skole og onlineshopper en del, men hun vil også gøre sit bedste for ikke at omgås klimabuddene. Men allerede på eksperimentets første dag bliver Alberte udfordret, fordi hun skal tage cyklen for første gang siden 6. klasse.
- Jeg er allerede lidt udmattet, men jeg synes faktisk, at det var meget rart. Jeg er positivt overrasket, siger hun og glæder sig allerede til dag to i eksperimentet, hvor det dog bliver regnvejr.
- Hvis det regner, tager jeg bare en paraply med.
Alberte endte dog med at blive kørt i skole, fordi hun kom for sent op. Turen hjem fra skole blev på gåben med en paraply i regnvejret.
Dilemma 3: Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan undvære kød?
Vi er vant til, at kød er en del af madpyramiden og ikke mindst en del af måltidet, når vi spiser aftensmad. Derfor er det for mange en ting, der ikke kan undværes, men det er faktisk muligt at spise kød på en måde, hvor det udleder mindre CO2:
Du lader nogle af ugedagene være kødfrie.
Du mindsker mængden af kød i måltiderne og spæde til med grøntsager.
Du prioriterer de typer kød, der udleder mindst CO2, som fisk og kylling.
Kilde: Ditte Ingemann, ejer af madbloggen The Food Club og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
De mest klimavenlige grønsager
Når man handler ind til madpakken i skolen eller aftensmaden med familien, kan det være svært at vide, hvilke grønsager, der er de bedste at hive ned fra hylderne, hvis man også skal tænke på klimaet.
- Du udleder for eksempel ikke mindre CO2 ved at købe økologisk, men økologisk landbrug er bedre for miljøet og biodiversiteten, siger Marie Trydemann Knudsen, forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Aarhus Universitet og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Institut.
Derudover er det som tommelfingerregel bedre at købe danske råvarer med emballage end udenlandske råvarer uden emballage. Fødevareemballage udleder gennemsnitligt 50-100 gram CO2 per kilo fødevare. Transporten udleder gennemsnitligt 200 gram CO2 per kilo fødevare, lyder det Concito, Danmarks grønne tænketank, og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs tabel over fødevarers klimaaftryk.
Dilemma 4: Hvordan kan jeg spise klimavenligt på et stramt budget?
- Handl én gang om ugen.
- Gå eller tag cyklen ud og handle.
- Køb mindre mængder mad - og spis det hele, så du undgår madspild.
- Spis flere grøntsager og mindre kød.
- Vælg det lyse kød som kylling, når du skal have kød.
- Dyrk dine egne planter, grøntsager og frugter.
- Drik postevand.
Kilde: Fie Fabricius Winther, ejer af madbloggen Mad For Fattigrøve.
Netop dét tænkte Alberte Sørensen meget over, da hun under eksperimentet handlede ind til sine madpakker i skolen, hvor pasta var en indgrediens. Her blev hun enig med sig selv om, at pasta produceret i land tæt på Danmark var det klogeste valg.
- Transporten udleder mere CO2, jo større afstand der er mellem produktionslandet og Danmark, siger Jørgen Eivind Olesen, der er klimaforsker og institutleder ved Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet, uddyber dog, at transporten ikke spiller en stor rolle i klimaregnskabet, medmindre produkterne er importeret med fly.
“Det har ændret mit syn på at leve sådan, fordi jeg var meget snæversynet før.”
Genbrugstøj er det klimavenlige valg
22 procent af fynske unge køber nyt tøj månedligt eller oftere, viser en undersøgelse Bemærk har lavet blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år. Det samme gør Alberte Sørensen, som har svært ved at lade være med at supplere klædeskabet med nyeste mode. Og på eksperimentets dag syv bryder Alberte et af de 10 klimabud i 'Klimaudfordringen'.
- Jeg har bestil tøj fra Zalando. Det skulle jeg jo helst ikke have gjort, men det når nok først at komme, når eksperimentet er slut, siger Alberte Sørensen.
I de 10 bud står der, at Alberte Sørensen skal klæde sig CO2-neutralt, hvilket hun blandt andet gør ved at bruge det, hun allerede har i skabet, kun at anskaffe sig nyt tøj ved at bytte eller købe fra genbrugsbutikker og ved at købe i genbrug eller på salgssider med brugte varer.
- Jeg tror bare, jeg prøver på at retfærdiggøre, at jeg har købt nyt tøj på Zalando, siger hun med tre dage tilbage i eksperimentet.
Dilemma 5: Hvordan gør jeg min streaming lidt 'grønnere'?
Ifølge Toke Haunstrup Christensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet, kan du gøre følgende, når du skal se serier eller tv:
- Stream på din mobil eller iPad i stedet for fjernsynet - jo mindre skærmen er, des mindre CO2 udleder du.
- Stream sammen med dine venner, så I er flere om skærmen.
- Vælg en lavere videoopløsning på streamingtjenesterne.
Selvom Alberte Søren i løbet af de 10 dage brød en del klimabud i eksperimentet, har det 14 dage eksperimentet gjort indtryk på hende.
- Det har ændret mit syn på at leve sådan, fordi jeg var meget snæversynet før. Jeg tænkte før, at jeg ikke kunne gøre en forskel. Nu tænker jeg, at det kan jeg sagtens, fordi jeg også kan få andre til at ændre vaner, siger hun.
- Jeg ved godt, eksperimentet kun var 10 dage, men nu har jeg ligesom prøvet at leve sådan. Og nu tænker jeg, "at jeg faktisk i skole, fordi jeg godt kan undvære at køre."
Rantzausminde Skole har i dagligdagen fokus på den grønne omstilling og de 17 verdensmål. Derfor giver projektet med indkøbsposerne også god mening ifølge elevernes lærer.
- Viden om genbrug er ret vigtigt, når man også er den generation, der skal være med til at bære klimaet i den rigtige retning. Det her med at tage helt konkrete ting ind giver god mening i vores hverdag, siger Lone Østergaard.
Og hos eleverne er der også tro på, at deres projekt, kan gøre en lille forskel.
- Jeg tror, vi sætter et eksempel. Jeg tror ikke, at folk gør præcis det samme, som vi gør, men det kan være, at folk kigger på os og bliver inspireret, forklarer Ida Riis Jørgensen.
Kan fynske unge forandre sig hurtigere end klimaet?
Sammenligner man unge med andre generationer, er der generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, lyder det fra ekspert.
- Jeg vil ikke sige, det var svært at være med. Men det var heller ikke let, siger 19-årige Danny Madsen, der i ti dage var en del af Bemærks klimaudfordring, hvor han skulle leve efter ti klimabud, der er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser.
“Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget.”
Sofie Halvorsen har også været med i eksperimentet henover ti dage. Hun er blevet positivt overrasket over, hvordan hun nemt kunne ændre vaner.
- Det har ikke været en kæmpe omvæltning på samme måde, som jeg have forventet. Det handler om at være opmærksom og lave ændringer, når man kan, og så acceptere, at det ikke altid er muligt, siger hun.
De 10 klimabud
Undgå transportmidler, der udleder CO2.
Spis CO2-neutralt.
Minimer dit energiforbrug derhjemme.
Producer ikke unødvendigt affald.
Sorter alt dit affald.
Klæd dig CO2-neutralt.
Minimer dit forbrug.
Minimer dit dataforbrug.
Prioriter deling og genbrug.
Inspirer andre til en mere CO2-neutral hverdag.
De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Unge er villige til at ændre vaner
Generelt er der blandt unge stor forskel på, hvor villig man er til at ændre vaner i hverdagen for klimaets skyld.
Det fortæller Anders Blok, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der har set på en række undersøgelser på området.
- Der er ikke et entydigt billede for alle unge. Overordnet er det typisk mellem 30-40% af unge, der siger, at de vil tage forskellige klimavenlige ændringer til sig i deres hverdag. Men det betyder så også, at flertallet ikke umiddelbart vil det.
“- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt. ”
Sammenligner man unge med andre generationer, er der dog generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, fortæller Anders Blok.
Før Klimaudfordringen lavede Bemærk en spørgeskemaundersøgelse blandt fynske 15-25-årige om deres holdninger til klimaet. Her svarede 74 procent, at de er villige til at ændre vaner for at bremse klimaforandringerne.
Flest fynske unge har ændret disse tre vaner
I Bemærks undersøgelse blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år, svarede 58,7 % ja til, at de har ændret på vaner for at mindske deres CO2-udledning:
42 % har ændret på deres madvaner
35,6 % har ændret på deres købevaner
(indkøb af nye produkter som fx tøj, sko og elektronik)
24,1 % har ændret på deres transportvaner
Særligt tre ting kan spille ind i, hvorfor flere i den unge generation er klar til at ændre på deres vaner for klimaet end i andre generationer, forklarer Anders Blok:
Årsag 1: Unge opfatter sig selv som særligt udsatte for klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden.
Årsag 2: Der er opstået en mere kollektiv identitet omkring at være ung og klimaengageret, som folk kan spejle sig i.
Årsag 3: Unge befinder sig i en situation, hvor man skal til at etablere nye rutiner, når man flytter hjemmefra. Det gør, at unges vaner naturligt er mere til forhandling end hos andre generationer.
- Klimaet er en del af samfundsdebatten, man ikke længere kan slippe udenom: “Hvad for noget mad køber jeg? Er det okay for mig at købe kød? Er det okay at købe en bil, eller skal jeg hellere lade være med det for aktivt at vise, at jeg går op i klimaet?”, forklarer Anders Blok om nogle af de spørgsmål, som unge i dag skal forholde sig til.
70 procents reduktion i Danmark
Danmark udleder 54,5 mio. ton CO2e om året, ifølge de seneste tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.
I 2030 skal det været reduceret med 70 procent, hvis det står til politikerne.
“- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen. ”
Et bredt politisk flertal i Folketinget lavede i december 2019 en aftale om, at Danmark skulle have en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til år 1990. Danmark har desuden sat sig et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.
- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen, hvis vi skal i mål med vores 2030-forpligtelser og mål om klimaneutralitet i 2050, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.
I juni 2020 kom så en klimahandlingsplan fra et bredt flertal i Folketinget. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.
Den politiske aftale vil ifølge finansminister Nicolai Wammen (Soc.) kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 milioner ton, sagde han i juni til TV 2.
Forud for dette kom Klimarådet i marts 2020 med en rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan nå 70 procent reduktionsmålet i 2030.
Klimarådets anbefalinger
Overordnet kan anbefalingerne fra Klimarådet deles i to spor:
- Et implementeringsspor der kan hjælpe os frem til de 60 procent med løsninger og teknologier, vi kender. For eksempel ved at lukke kulværker som Fynsværket og gå over til vedvarende energikilder.
- Og et udviklingsspor, hvor vi skal finde nye veje, der kan få os i mål. For eksempel lagring af CO2.
Den helt centrale anbefaling fra Klimarådet er at indføre en drivhusgasafgift på alle former for drivhusgasser ud fra et princip om, at forureneren betaler. Desuden anbefaler Klimarådet blandt andet afgifter på flybilletter, at vi skal have én million elbiler på vejene i 2030 og stoppe salg af benzin- og dieselbiler.
Andre anbefalinger handler om, at landbruget skal være væsentligt anderledes i fremtiden, og at danskernes madvaner ændres, så vi mindsker madspild, og planter eksempelvis bliver en større del af kosten.
Hvilken forskel kan jeg gøre?
Ifølge projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito, har vi allesammen et ansvar.
- Alt skal i spil. Både teknologier, den personlige indsats og politiske tiltag.
Spørger du Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, leder ansvaret i sidste ende tilbage til os som enkeltpersoner, fordi vi har muligheden for både at vælge politikerne og påvirke producenter.
- Vi ser rigtig mange steder i dag, at det faktisk er forbrugerne, der er med til at skubbe industrien i den rigtige retning gennem deres forbrug, siger Claus Ekman.
- Hvis forbrugerne for eksempel lader være med at spise kød, så skruer producenterne ned for kødproduktionen og producerer nogle andre varer i stedet. Det er forbrugerne, der i sidste ende styrer, hvad der bliver produceret.
Ifølge Mikael Bellers Madsen fra Concito har det en direkte effekt på ens personlige udledning, hvis man følger nogle af tiltagene i de ti klimabud fra Klimaudfordringen. Han påpeger, at det især er ved transportvaner, madvaner og købevaner, der er meget CO2e at spare.
Betyder mere, end du tror
Det, du gør i din hverdag, kan have en større effekt i det store billede, end du lige umiddelbart selv kan fornemme. Claus Ekman sammenligner vores personlige klimaindsats med, når vi stemmer til Folketingsvalget.
- Dén ene stemme betyder jo ikke noget i det store billede, men det er mængden, og det er alle de små bække og små forbrugere, der sammen gør den store forskel.
“- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen.”
Som flere af deltagerne i Klimaudfordringen opdagede, er der nogle ting i hverdagen, som føles noget nær umulige at undvære som ung i 2020, som fx streaming og onlineliv.
Claus Ekman nikker genkendende til, at det som individ kan være svært at gå hele vejen på alle punkter, fordi vi også har andre behov at tage hensyn til i vores liv.
- Hvis man lever som et almindeligt menneske i Danmark, er det ekstremt vanskeligt at leve uden aftryk på klimaet. Den situation skal man acceptere og så gøre det så godt, man kan, derfra hvor man er, siger Claus Ekman.
Man kan gøre ret meget
Man skal ifølge Claus Ekman ikke se Klimaudfordringens 'ti klimabud' som en bibel, der skal følges til punkt og prikke på alle områder.
- Men alle skal se alvorligt på det og se på, hvad de kan gøre ud fra det tidspunkt, de er i deres liv. Jeg tror, de fleste vil finde frem til, at de klart kan gøre ret meget.
Det var også det, 19-årige Danny Madsen fra Svendborg erfarede, da han henover ti dage deltog i 'Klimaudfordringen'.
- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen. Kun hvis jeg skal hjem til mine forældre, siger Danny Madsen, som stadig har A5-arket med de ti klimabud hængende på væggen derhjemme. Han fortæller, at han bruger dem som en guideline til en grønnere hverdag.
- Jeg ville ikke lade dem styre mit liv, men jeg vil gerne have dem med i mine beslutninger hver dag, siger han og forklarer, at hvis man bare vil ofre lidt tid hver dag, er de fleste klimabud mulige at overholde. Det kan Sofie Halvorsen godt genkende.
- Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget. Gør noget, hvor du kan. Du handler om vaneændringer, og mange ting kan du sagtens ændre, siger hun.
Du kan se hele 'Klimaudfordringen' på Bemærks youtubekanal her.
Klimaudfordringen - et eksperiment
Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?
Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input.
CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet, det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.
Fredag begyndte taburetten under Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at vakle, da hans partikollega Kristian Hald opfordrede borgmesteren til at trække sig.
Kristian Hald beskyldte borgmesteren for at lyve i en sag om en vejbod i kommunen. Beskyldninger, som borgmesteren selv har kaldt urimelige "personangreb".
Nu har sagen taget en dramatisk drejning, for Kristian Hald har fået en indkaldelse til et ekstraordinært gruppemøde torsdag 23. januar.
Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.
Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.
- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.
Vejbod er omdrejningspunktet
Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.
Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.
Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.
- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.
I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.
Lægger sig fladt ned
Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.
Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.
På kant med hinanden tidligere
Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.
I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.
Vil ekskludere partikollega
TV 2 Fyn er i besiddelse af indkaldelsen, som har et punkt på dagsordenen. Et lukket punkt, vel at mærke.
Heraf fremgår det, at der er stillet forslag fra byrådsmedlem John Eriksen (S) om, at Kristian Hald udelukkes fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune.
Forslaget om at udelukke Kristian Hald kommer med begrundelse om “den aktuelle situation.”
Den aktuelle situation handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde i december.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
- Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er demokratiet, der er på spil, hvis ikke vi kan tro på de oplysninger, vi får fra borgmesteren, siger Kristian Hald tirsdag til TV 2 Fyn.
Borgmesteren har erkendt, at han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med sine formuleringer og beskrivelser af konkrete hændelsesforløb.
Ikke første gang
Derfor har Kasper Ejsing Olesen hasteindkaldt byrådet til et møde onsdag, efter at der de seneste dage har været diskussioner om hans troværdighed.
Og det er efter det møde, at den socialdemokratiske gruppe i Kerteminde Kommune skal stemme om, hvorvidt Kristian Hald skal ekskluderes.
- Jeg tænker, at de denne gang har forberedt sig lidt bedre, og så får de mig smidt ud, lyder vurderingen fra Kristian Hald.
Han henviser til, at det ikke er første gang, at han er til debat i den socialdemokratiske gruppe. Tilbage i februar sidste år blev der afholdt et møde i gruppen med det præcis samme punkt på dagsordenen.
Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde
Byrådsmedlem i Kerteminde Kristian Hald ved ikke, om han har en fremtid i Socialdemokratiet, efter spørgsmålet om en udelukkelse fra partiet blev udskudt på et ekstraordinært gruppemøde søndag aften.
Der var kun ét punkt på dagsordenen på det ekstraordinære gruppemøde søndag aften i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, nemlig hvorvidt byrådsmedlemmet Kristian Hald skulle ekskluderes af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Men mødet sluttede uden en udelukkelse af Kristian Hald, og nu vil den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen. Det viser en udtalelse sendt fra den resterende del af byrådsgruppen, herunder borgmester Kasper Ejsing Olesen.
- Det er ingen hemmelighed at der er samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe. Vi har desværre i gruppen ikke et ens syn på, hvordan fællesskabet står stærkest. Derfor vælger vi at kontakte vores partiorganisation for at få deres hjælp til igen at blive et stærkt socialdemokrati i Kerteminde kommune.
Udtalelsen er sendt af byrådsmedlem Sebastian Nielsen på vegne af hele den socialdemokratiske byrådsgruppe undtagen Kristian Hald.
- Jeg har ikke yderligere kommentar på nuværende tidspunkt, skriver Sebastian Nielsen.
- Jeg er målløs
Kristian Hald bekræfter i en sms søndag aften over for TV 2 Fyn, at han selv var til stede ved mødet.
- Hvis man vil forsøge at smide mig ud af mit parti, så skal man som minimum kigge mig i øjnene, imens man gør det, skriver han.
Ifølge Kristian Hald skiftede gruppen undervejs i mødet mening om, hvorvidt han skulle smides ud.
- Jeg er helt oprigtigt i tvivl om, hvad det var, jeg var vidne til. Jeg er målløs. Først ønskede de at behandle punktet, så skiftede de mening, og sådan gik det frem og tilbage i mere end en time. De turde ikke træffe en beslutning. Slutteligt begærede jeg punktet til afstemning, så vi kunne komme videre, men efter alverdens søforklaringer og stik imod vores forretningsorden, valgte man at udskyde punktet og indkalde et eksternt mæglingsudvalg fra partiet, skriver Kristian Hald.
Til Kjerteminde Avis uddyber han, at han ikke giver op uden kamp.
Ekskluderingen kommer i kølvandet på en noget turbulent tid for Kristian Hald, da han for få uger siden var i vælten for at have refereret fra et lukket møde, efter han påpegede Alex Haurands (SF) dårlige væremåde i et skriv til Kerteminde Avis.
Og i selvsamme avis rettede han i december også kritik af nuværende og tidligere kommunaldirektør i Nyborg og Kerteminde Tim Jeppesens rolle i forskellige sager. Herunder biogassagen i Kerteminde og en skandale på det sociale område i Nyborg.
Kristian Hald skriver til TV 2 Fyn, at han er personligt ramt af sagen.
- Det er pisse hårdt, det vil jeg slet ikke lægge skjul på. De fleste havde nok taget deres gode tøj og var gået på nuværende tidspunkt. Men jeg bliver så voldsomt ramt på min retfærdighedssans, når en lille skare af lokalpolitikere i Kerteminde Kommune tror, de skal definere, hvilket parti jeg må være en del af.
TV 2 Fyn har søndag aften forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Nielsen, men han har foreløbigt ikke svaret på vores henvendelse.
Dengang sluttede mødet uden en udelukkelse af Kristian Hald. I stedet ville den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Kasper Ejsing Olesen om det møde, han har taget initiativ til og gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune, Karen Dalsgaard Ibsen, om det ekstraordinære gruppemøde.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra John Eriksen, der har stillet forslaget om at ekskludere Kristian Hald.
Ingen af dem har dog lyst til at udtale sig.
I efteråret stod det klart, at Skibhusvej i det centrale Odense skulle lukkes for gennemkørende biltrafik.
Det skete efter en tre timer lang debat i byrådet, og mens demonstranter ude foran rådhuset gav deres besyv med.
Torsdag 16. januar begyndte jungletrommerne dog at true med at trække tæppet væk under aftalen, der blev lavet i enighed mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne.
Og tirsdag slår et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen så fast, at det det ikke kan lade sig gøre at lukke Skibhusvej, hvis et nyt lovforslag vedtages.
Lovforslaget fra regeringen er netop sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Frihed til ikke at kunne noget
- Det her er det største indgreb i det kommunale selvstyre, jeg har været vidne til. Vi er chokerede over det her forslag, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
Han undrer sig over, at myndighederne, der ønskede at give kommunerne mere frihed, i hans øjne har indskrænket selvsamme.
- Med det her får vi frihed til ikke at kunne gøre noget, siger rådmanden.
Konkret lægger lovforslaget op til, der fremover skal fastsættes konkrete kriterier for, hvor kommunerne må gøre brug af trafikale greb som ensretning, indkørselsforbud, vejspærring og hastighedsnedsættelse. Kriterier, der er baseret på, hvor mange biler der dagligt kører på en given strækning.
Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej
Den omdiskuterede Skibhusvej i Odense C lukker for gennemkørende biltrafik til foråret.
Det står nu klart, efter et flertal i Odense Byråd bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne onsdag aften har stemt forslaget igennem.
Konservative, Venstre og Liberal Alliance forsøgte at få et ændringsforslag gennemført, men det blev nedstemt, og dermed godkendes den oprindelige plan for Grøn Mobilitet i Skibhuskvarteret.
Der etableres en sluse midt på vejen, så kun cykler, busser og varevogne med særligt ærinde må køre igennem.
Det bliver altså ikke tilladt for billister at køre på strækningen. Ud over det etableres der på et stykke af vejen en cykelgade, hvor bilister skal holde sig bag cyklister.
En hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen indføres i det meste af Skibhuskvarteret.
Debatten varede i mere end tre timer, og du kan læse alt om, hvordan den forløb her.
Inden aftenens debat var der demonstrationer foran Odense Rådhus, hvor personer demonstrerede både for og imod forslaget.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej, hvilket altså ikke bliver muligt, når planen er gennemført.
Flere projekter må lægges i graven
Ifølge notatet får den nye lovgivning direkte konsekvenser for en lang række af projekterne, der er en del af den grønne mobilitetsplan - “herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret.”
Disse tiltag kan ikke realiseres med den nye lov
En lang række af projekterne i Grøn Mobilitetsplan, herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret
Forbedring af fodgænger- og cykelflow fra bymidten til havnen via Lerchesgade
Byudvikling omkring Odense Banegård Center
Tryghed på boligveje
Handlingsplan mod vanvidsbilisme
Trafiksikkerhedsarbejde og diverse borgerønsker
Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen
By- og kulturrådmand, Søren Windell (K), glæder sig over, at loven kan sætte en stopper for lukningen af Skibhusvej. Men her stopper jublen også.
Søren Windell fortæller, at lovgivningen sætter en stopper for at gøre fremkommeligheden i byen bedre. I det hele taget mener han, at lovgivningen er udemokratisk.
- Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal i byrådet kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.
Disse tiltag ville ikke kunne laves i dag, hvis loven var vedtaget tidligere
Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra firesporet vej til et levende byudviklingsområde
Ensretning og omdannelse af Overgade
Omdannelse af den inderste del af Nørregade til gågade med cykling tilladt
Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen
Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer
Borgere i Skibhuskvarteret i det nordlige Odense holder vejret i disse dage. For i den her uge skal kommunens politikere beslutte, om Skibhusvej skal lukkes af for gennemkørende biltrafik.
Helt konkret er der lagt op til at omdanne vejen til en cykelgade, hvor cyklister har fortrinsret.
Annika Agger, der er forsker ved Roskilde Universitet (RUC) og har en skrevet Ph.d. i borgerinddragelse i byplanlægningen, peger på, at man ikke med et knips fjerner biltrafik.
Lovforslag er i høring
Loven er som nævnt sendt i høring, og derfor er der ikke nogen endelig beslutning endnu.
Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.
I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken fra de to rådmænd:
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.
I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.
- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.
Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.
Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.
Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.
- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.
Mange problemer
En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.
Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.
- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.
Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.
- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.
Mange private er forsigtige
En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.
- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.
Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.
Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.
En gruppe beboere fra Vestfyn, der bor tæt på Fynske Motorvej, oplever “invaliderende støj”, efter at et skovstykke er ryddet for at gøre plads til en ny højhastighedsbane.
Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.
Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.
De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.
Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.
- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.
Som at få fjernet et støjværn
Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.
- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.
Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.
- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.
Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.
- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.
Nu går turen til Christiansborg
Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.
- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:
- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.
Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.
Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?
- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.
Beplantning er ikke støjværn
Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:
- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.
Ifølge dem er støjen fra motorvejen blevet værre, efter at træerne er blevet fjernet og ønsker, at der kommer nye træer til at reducere støjen. Det skal de dog ikke forvente, skriver chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Beplantning kan i visse tilfælde have en støjreducerende effekt, hvis der er tale om store og brede beplantninger. Det er dog generelt svært at dokumentere, og derfor indgår beplantning ikke i støjberegninger.
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Indtil nu har borgerne i Nordfyns Kommune betalt renovationsgebyr to gange årligt af 2.000 kroner. Men fremover skal der betales 4.000 kroner på én gang. Det kunne de læse på kommunens facebook-side, hvilket har fået flere af kommunens borgere til tasterne. Her undres der over, hvorfor Nordfyns Kommune arbejder med så kort varsel, og hvad ændringen egentlig skal gavne.
Borgmester går ind i sagen
Samtidig er der også flere, som påpeger, at de har budgetteret med den oprindelige opkrævningsform, ligesom der også er flere, der beretter, at de ikke har fået nogen information om ændringerne andre steder som eksempelvis i e-boks.
Og de har en god pointe.
Sådan lyder det fra borgmesteren i Nordfyns Kommune Mette Landtved-Holm (V).
Hun tøver ikke med at sige, at kommunens kommunikation omkring ændringen i renovationsgebyret kunne gøres bedre end et opslag på facebook.
- Er det den rigtige løsning? Det tænker jeg da ikke lige, at det er. Jeg tænker måske, at e-boks ville være det oplagte. Jeg skal ikke kunne sige, at man ikke har fået en besked der – men jeg tror det ikke, siger hun til TV 2 Fyn.
Af samme årsag er hun klar til at tage ændringen op i Økonomiudvalget og se på, om det for indeværende år skal være muligt at dele sin betaling over i to, som man plejer.
Hun påpeger samtidig, at ændringen med at betale en gang om året kan være en fordel for dem, der overvejer at købe eller sælge bolig.
En taxachauffør er tirsdag formiddag blevet stukket med kniv i Svendborg.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Taxachaufføren er blevet kørt til behandling på hospitalet, og tirsdag eftermiddag oplyser politiet, at han er uden for livsfare. De pårørende er blevet underrettet.
Overfaldet fandt sted omkring klokken 09.45.
Gerningsmand stadig på fri fod
Fyns Politi har kun et sparsomt signalement af gerningsmanden, der beskrives som værende ikke etnisk dansk af udseende. Han skal desuden have været iført mørkt tøj, oplyser politiets presseafdeling.
Gerningsmanden er tirsdag eftermiddag fortsat på fri fod.
- Fyns Politi arbejder intensivt på at anholde personen, lyder det.
Politiet har som følge af knivstikkeriet været til stede på Klosterpladsen i det centrale Svendborg. Klokken 13.15 er det færdige med undersøgelserne på stedet.
Efterforskere har blandt andet indsamlet videomateriale fra de tryghedsskabende kameraer, som er sat op ved Klosterpladsen. Politiet oplyser ikke, om knivstikkeriet er blevet fanget på videoovervågningen.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Hvis du er en af de 150.000 danskere, der har en gammel Brobizz liggende, kan det meget vel være, at du har penge til gode.
I skuffer rundt omkring ligger der nemlig for op mod 30 millioner kroner gamle Brobizzer, der er betalt depositum for, skriver Jyllandsposten.
Årsagen skal findes i, at langt de fleste har skiftet til nummerpladebetaling, hvilket betyder, at der er omkring 150.000 aktive Brobizzer, som er bestilt før februar 2021. hvor nummerpladebetalingen blev indført.
I 2022 og 2023 var 93 pct. af alle nye bestillinger hos Brobizz’ privatkunder nummerpladebetaling, og i 2024 er tallet omkring 94 pct. Nummerpladebetaling er gratis, mens en ny Brobizz koster 220 kr.
Han var OB’s helt store profil i efterårssæsonen i 1. division, og nu er topscorer Luca Kjerrumgaard en af de mest eftertragtede spillere på det danske transfermarked denne vinter.
Det erfarer TV 2 Fyn på baggrund af oplysninger fra kilder tæt på Luca Kjerrumgaard.
OB’s sportsdirektør Troels Bech bekræfter, at en række klubber holder øje med Kjerrumgaard.
- Det ville jo være voldsomt overraskende, hvis ikke der var nogen, der bemærkede, hvad vi og Luca har gang i, så det er jo helt naturligt. Og det er også naturligt for os at sige, at vi virkelig gerne vil beholde Luca, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Vil - formentligt - beholde Kjerrumgaard
Særligt tyske klubber viser interesse for angriberen - blandt andet klubber fra Bundesligaens nedre halvdel samt et par traditionsklubber fra 2. Bundesliga.
Eftersom Luca Kjerrumgaard har kontrakt med OB frem til sommeren 2027, skal en eventuelt købende klub dog betale en større overgangssum for Kjerrumgaard. TV 2 Fyn vurderer, at Kjerrumgaard vil koste op mod 25 til 30 millioner kroner at købe fri af OB - men det er ikke umiddelbart en del af OB’s strategi, lyder det.
- Den langsigtede plan er, at vi skal rykke op, og vi skal promovere vores spillere. Det ser vi ud til at kunne lykkes med samtidigt. Derfor vil det være en voldsom ændring af den plan, hvis vi skulle acceptere et bud på ham, siger Troels Bech, der dog erkender, at OB kan komme i en situation, hvor de må acceptere et tilbud på Kjerrumgaard.
- Vi kan jo blive presset til noget, og en pris kan blive så høj, at det vil være uansvarligt ikke at sige ja. Men foreløbigt holder vi os til planen, siger Bech.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Kan øge værdien
Som TV 2 Fyn forstår det, er et salg af Kjerrumgaard ikke som sådan tæt på, men tingene kan hurtigt udvikle sig frem mod transfervinduets lukning 3. februar. Og hvis et salg ikke bliver effektueret denne vinter, kan det meget vel ske til sommer. For hvis OB vil tjene penge på at sælge angriberen, skal det ske inden kontraktudløb i 2027.
- I princippet kan vi holde på ham i to et halvt år endnu, men der er så nogle konsekvenser af det, som vi ikke ønsker. Vi kigger på, hvornår timingen er rigtig, og lige nu har det stor værdi for os - også økonomisk - at rykke op, siger Troels Bech.
Flere spillere på vej væk?
Det danske og internationale transfervindue er åbent frem til og med 3. februar, hvor spillere kan skifte klub. Luca Kjerrumgaard er en af flere OB-spillere, der kan forlade klubben.
Offensivspilleren Don Deedson er ifølge flere medier i søgelyset hos franske klubber. Tobias Slotsager har længe været i dialog med udenlandske klubber og er senest blevet nævnt som et emne i FC Utrecht.
Endelig har der i flere medier været spekulationer om Max Fengers fremtid, idet spilleren har kontraktudløb til sommer. Senest har thailandsk presse skrevet, at Nicholas Mickelson har afvist en kontraktforlængelse med OB, fordi han drømmer om et skifte til belgisk fodbold.
Indtil videre har vinterens transfervindue dog kun bud på én OB-handel i form af forsvarsspilleren Adam Sørensen, der er kommet til OB fra norsk fodbold.
Sportsdirektøren forventer således, at Kjerrumgaard også er i OB i foråret.
- Vi vil gerne holde fast i vores spillere så længe som muligt, og vi har også en forventning om, at vi kan hjælpe Luca videre til et godt sted. Men først og fremmest skriver vi kontrakter med vores spillere, for at de skal spille her - ikke for at de skal rejse videre, siger Bech, der også ser en værdi for Luca Kjerrumgaard i at blive i OB.
- Han har haft det her fantastiske niveau i et halvt år, og jeg tænker, at det ikke gør noget, hvis vi lægger fem måneder oven i. Det kunne godt gavne hans værdi og vores chance for at rykke op, siger han.
TV 2 Fyn har tidligere på sæsonen talt med Luca Kjerrumgaard om transferspekulationerne.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, sagde han i november.
OB vil være færre men stærkere: - Vi er klar til at investere
Selvom der ikke spilles turneringsfodbold for OB i disse uger, er der rigeligt at lave i Ådalen. Foruden forberedelserne på træningsbanen er der travlt på transferkontoret hos sportsdirektør Troels Bech.
Frem til og med den såkaldte "deadline day" 3. februar kan OB købe spillere i det danske transfervindue, og som alle andre klubber ønsker OB at øge kvaliteten i truppen.
- Med den nødvendige respekt vi skal have for økonomien, og jeg gentager gerne, at det er dyrt at være i 1. division, vil vi selvfølgelig gøre den størst mulige indsats for at forstærke holdet. Kan det gøres gratis? Det kan det sgu nok ikke, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Selvom OB skal passe på økonomien, peger Troels Bech på, at klubben er klar til at bruge penge på mulige forstærkninger.
- Nu har vi jo allerede med købet af Adam Sørensen vist, at vi godt vil handle og investere solidt - også for OB-standarder og især for 1. divisionsstandarder - når vi kan se en spiller, der kan forstærke truppen, siger Troels Bech.
Ny OB-spiller er hurtig og voldsomt ivrig
OB har skrevet kontrakt med venstrebacken Adam Sørensen, der er tiltrådt på en kontrakt frem til sommeren 2029. TV 2 Fyn har spurgt Troels Bech om hans vurdering af Adam Sørensen.
- Adam er en godt uddannet venstre bak. Han har høj fart og er voldsomt ivrig efter at deltage, også frem ad banen. Og så har han faktisk også prøvet at vinde seniortitler. Og evnen til at fortsætte, når man fører, er en af de kvaliteter, vi gerne vil have tilført vores hold, siger Troels Bech, der også peger på Adam Sørensens vindermentalitet.
-Både i sin person, men også i den erfaring, han har samlet fra Bodø/Glimt - umiddelbart Skandinaviens stærkeste fodboldhold målt på internationale resultater - har han også noget at byde på.
Flere tilgange på vej?
Adam Sørensen er foreløbigt den eneste tilgang i OB denne vinter, og der venter et puslespil for Troels Bech og kompagni de kommende uger, hvor der både kan komme til- og afgange.
- Vi møder ind hver dag, og vi arbejder på at se, om vi kan være heldige at finde en tilgang mere. Men det er jo også en kabale, og vi skal også sørge for, at vi ikke stiller så mange i vejen for de unge, så de ikke har en chance for at spille.
Samtidig skal vi også vurdere på, hvad de bedste unge har brug for, og hvad de næstbedste unge har brug for. Så det kunne også godt være, at der er nogen, der skal ud, siger Troels Bech.
- Jeg tror, vi bliver færre, når vi slutter transfervinduet end vi er nu, tilføjer han.
OB truppen tæller lige nu 25 spillere. Transfervinduet er åbent frem til og med 3. februar. OB spiller første kamp i forårssæsonen i 1. division den 21. februar, hvor modstanderen er Hillerød på udebane.
Herunder bringer TV 2 Fyn en liste over tre potentielle tilgange og tre potentielle afgange i OB.
Hvad skal ind og hvad skal ud i OB's transfervindue?
Tre potentielle tilgange
OB råder over 25 spillere, og selvom Troels Bech taler om at have færre spillere i truppen, kan OB være på udkig efter forstærkninger. TV 2 Fyn vurderer, at disse positioner er de mest oplagte at forstærke sig på:
Central midtbane
Med Jakob Bondes skade er OB sårbar på denne position.Central forsvar
Hele tre midterforsvarer har kontraktudløb til sommer og OB bør gardere sig her.Offensivspiller
OB savner offensive muligheder, og man kunne godt forestille sig, at klubben kigger efter en kantspiller eller angriber.
Tre potentielle afgange
OB kan sige farvel til flere spillere i dette transfervindue.
TV 2 Fyn peger her på tre spillere, der kan være på vej væk fra OB her i januar.
Don Deedson
Kantspilleren har scoret pænt med mål i efteråret og har tiltrukket sig interesse fra andre klubber.Tobias Slotsager
Med kontraktudløb til sommer er det sidste chance for OB, hvis man vil tjene penge på et salg af Slotsager. En forlængelse virker usandsynlig.Johannes Selvén
Den svenske kantspiller er meget langt fra spilletid i OB, og det vil være bedst for alle parter, hvis han finder et andet sted at spille.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her