I det fynske folks tjeneste

Kan fynske unge forandre sig hurtigere end klimaet?

Sammenligner man unge med andre generationer, er der generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, lyder det fra ekspert.

Ifølge lektor er der generelt blandt unge stor forskel på, hvor villig man er til at ændre vaner i hverdagen for klimaets skyld. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix


- Jeg vil ikke sige, det var svært at være med. Men det var heller ikke let, siger 19-årige Danny Madsen, der i ti dage var en del af Bemærks klimaudfordring, hvor han skulle leve efter ti klimabud, der er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser. 

Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget.

Sofie Halvorsen, 21 år, Odense.

Sofie Halvorsen har også været med i eksperimentet henover ti dage. Hun er blevet positivt overrasket over, hvordan hun nemt kunne ændre vaner. 

- Det har ikke været en kæmpe omvæltning på samme måde, som jeg have forventet. Det handler om at være opmærksom og lave ændringer, når man kan, og så acceptere, at det ikke altid er muligt, siger hun. 

De 10 klimabud

  1. Undgå transportmidler, der udleder CO2.

  2. Spis CO2-neutralt.

  3. Minimer dit energiforbrug derhjemme.

  4. Producer ikke unødvendigt affald.

  5. Sorter alt dit affald. 

  6. Klæd dig CO2-neutralt. 

  7. Minimer dit forbrug. 

  8. Minimer dit dataforbrug. 

  9. Prioriter deling og genbrug. 

  10. Inspirer andre til en mere CO2-neutral hverdag. 

De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care. 

- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. 

Deltagerne i Bemærks klimaudfordring skulle blandt andet tænke over, hvilke madvarer de købte i supermarkedet. Her er deltageren Sofie Halvorsen ude at handle på dag 1. Foto: Privat

Unge er villige til at ændre vaner

Generelt er der blandt unge stor forskel på, hvor villig man er til at ændre vaner i hverdagen for klimaets skyld.

Det fortæller Anders Blok, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der har set på en række undersøgelser på området.

-  Der er ikke et entydigt billede for alle unge. Overordnet er det typisk mellem 30-40% af unge, der siger, at de vil tage forskellige klimavenlige ændringer til sig i deres hverdag. Men det betyder så også, at flertallet ikke umiddelbart vil det.

- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt. 

Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling. 

Sammenligner man unge med andre generationer, er der dog generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, fortæller Anders Blok.

Før Klimaudfordringen lavede Bemærk en spørgeskemaundersøgelse blandt fynske 15-25-årige om deres holdninger til klimaet. Her svarede 74 procent, at de er villige til at ændre vaner for at bremse klimaforandringerne.

Flest fynske unge har ændret disse tre vaner

I Bemærks undersøgelse blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år, svarede 58,7 % ja til, at de har ændret på vaner for at mindske deres CO2-udledning:

42 % har ændret på deres madvaner

 

35,6 % har ændret på deres købevaner

(indkøb af nye produkter som fx tøj, sko og elektronik)

 

24,1 % har ændret på deres transportvaner

Særligt tre ting kan spille ind i, hvorfor flere i den unge generation er klar til at ændre på deres vaner for klimaet end i andre generationer, forklarer Anders Blok:

  • ​Årsag 1: Unge opfatter sig selv som særligt udsatte for klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden.
  • Årsag 2: Der er opstået en mere kollektiv identitet omkring at være ung og klimaengageret, som folk kan spejle sig i.
  • Årsag 3: Unge befinder sig i en situation, hvor man skal til at etablere nye rutiner, når man flytter hjemmefra. Det gør, at unges vaner naturligt er mere til forhandling end hos andre generationer.

- Klimaet er en del af samfundsdebatten, man ikke længere kan slippe udenom: “Hvad for noget mad køber jeg? Er det okay for mig at købe kød? Er det okay at købe en bil, eller skal jeg hellere lade være med det for aktivt at vise, at jeg går op i klimaet?”, forklarer Anders Blok om nogle af de spørgsmål, som unge i dag skal forholde sig til.

70 procents reduktion i Danmark 

Danmark udleder 54,5 mio. ton CO2e om året, ifølge de seneste tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

I 2030 skal det været reduceret med 70 procent, hvis det står til politikerne. 

- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen. 

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

Et bredt politisk flertal i Folketinget lavede i december 2019 en aftale om, at Danmark skulle have en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til år 1990. Danmark har desuden sat sig et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.

- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen, hvis vi skal i mål med vores 2030-forpligtelser og mål om klimaneutralitet i 2050, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.

I juni 2020 kom så en klimahandlingsplan fra et bredt flertal i Folketinget. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet. 

Den politiske aftale vil ifølge finansminister Nicolai Wammen (Soc.) kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 milioner ton, sagde han i juni til TV 2

Forud for dette kom Klimarådet i marts 2020 med en rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan nå 70 procent reduktionsmålet i 2030.  

Klimarådets anbefalinger

Overordnet kan anbefalingerne fra Klimarådet deles i to spor:

  1. Et implementeringsspor der kan hjælpe os frem til de 60 procent med løsninger og teknologier, vi kender. For eksempel ved at lukke kulværker som Fynsværket og gå over til vedvarende energikilder. 
  2. Og et udviklingsspor, hvor vi skal finde nye veje, der kan få os i mål. For eksempel lagring af CO2.

Den helt centrale anbefaling fra Klimarådet er at indføre en drivhusgasafgift på alle former for drivhusgasser ud fra et princip om, at forureneren betaler. Desuden anbefaler Klimarådet blandt andet afgifter på flybilletter, at vi skal have én million elbiler på vejene i 2030 og stoppe salg af benzin- og dieselbiler.

 

Andre anbefalinger handler om, at landbruget skal være væsentligt anderledes i fremtiden, og at danskernes madvaner ændres, så vi mindsker madspild, og planter eksempelvis bliver en større del af kosten.

Se mere

Hvilken forskel kan jeg gøre? 

Ifølge projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito, har vi allesammen et ansvar. 

​- Alt skal i spil. Både teknologier, den personlige indsats og politiske tiltag.

Spørger du Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, leder ansvaret i sidste ende tilbage til os som enkeltpersoner, fordi vi har muligheden for både at vælge politikerne og påvirke producenter.

- Vi ser rigtig mange steder i dag, at det faktisk er forbrugerne, der er med til at skubbe industrien i den rigtige retning gennem deres forbrug, siger Claus Ekman.

- Hvis forbrugerne for eksempel lader være med at spise kød, så skruer producenterne ned for kødproduktionen og producerer nogle andre varer i stedet. Det er forbrugerne, der i sidste ende styrer, hvad der bliver produceret. 

​Ifølge Mikael Bellers Madsen fra Concito har det en direkte effekt på ens personlige udledning, hvis man følger nogle af tiltagene i de ti klimabud fra Klimaudfordringen. Han påpeger, at det især er ved transportvaner, madvaner og købevaner, der er meget CO2e at spare. 

Betyder mere, end du tror 

​Det, du gør i din hverdag, kan have en større effekt i det store billede, end du lige umiddelbart selv kan fornemme. Claus Ekman sammenligner vores personlige klimaindsats med, når vi stemmer til Folketingsvalget. 

- Dén ene stemme betyder jo ikke noget i det store billede, men det er mængden, og det er alle de små bække og små forbrugere, der sammen gør den store forskel. 

- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen.

Danny Madsen, 19 år, gymnasieelev, Svendborg. 

Som flere af deltagerne i Klimaudfordringen opdagede, er der nogle ting i hverdagen, som føles noget nær umulige at undvære som ung i 2020, som fx streaming og onlineliv.

Claus Ekman nikker genkendende til, at det som individ kan være svært at gå hele vejen på alle punkter, fordi vi også har andre behov at tage hensyn til i vores liv.

​- Hvis man lever som et almindeligt menneske i Danmark, er det ekstremt vanskeligt at leve uden aftryk på klimaet. Den situation skal man acceptere og så gøre det så godt, man kan, derfra hvor man er, siger Claus Ekman.  

Et af 'de ti klimabud' bad deltagerne om at undgå emballage og unødigt affald. Derfor var deltageren Danny Madsen ikke glad i supermarkedet, da han blandt andet skulle købe ti løse tomater og var nødt til at tage en plastikpose, fordi han ikke havde fået et genbrugeligt net med. Foto: Privat

Man kan gøre ret meget 

Man skal ifølge Claus Ekman ikke se Klimaudfordringens 'ti klimabud' som en bibel, der skal følges til punkt og prikke på alle områder.

- Men alle skal se alvorligt på det og se på, hvad de kan gøre ud fra det tidspunkt, de er i deres liv. Jeg tror, de fleste vil finde frem til, at de klart kan gøre ret meget.

Det var også det, 19-årige Danny Madsen fra Svendborg erfarede, da han henover ti dage deltog i 'Klimaudfordringen'. 

- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen. Kun hvis jeg skal hjem til mine forældre, siger Danny Madsen, som stadig har A5-arket med de ti klimabud hængende på væggen derhjemme. Han fortæller, at han bruger dem som en guideline til en grønnere hverdag. 

- Jeg ville ikke lade dem styre mit liv, men jeg vil gerne have dem med i mine beslutninger hver dag, siger han og forklarer, at hvis man bare vil ofre lidt tid hver dag, er de fleste klimabud mulige at overholde. Det kan Sofie Halvorsen godt genkende. 

- Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget. Gør noget, hvor du kan. Du handler om vaneændringer, og mange ting kan du sagtens ændre, siger hun. 

Du kan se hele 'Klimaudfordringen' på Bemærks youtubekanal her.

Klimaudfordringen - et eksperiment

Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?

 

Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk. 

 

Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input. 

 

CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet, det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.

Se mere