Lørdag vandt Gudme-drengen Søren Torpegaard Lund det danske melodigrandprix, og spørger man bookmakerne, så er det ikke usandsynligt, at han også går hen og vinder Eurovision Song Contest.
Hos Danske Spil giver han lige nu odds 11, og det er kun overgået af Finland, Grækenland, Israel og Sverige i skrivende stund.
Grandprix-ekspert og Eurovision-kommentator i DR Ole Tøpholm bliver heller ikke overrasket, hvis Danmark går hen og vinder, siger han til Ekstra Bladet.
- Jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne det. Der er stadig lande, som mangler at vælge deres bidrag, og odds er jo et øjebliksbillede. Men det gør ikke vores chancer større eller mindre, siger han.
Korte videoer