Helhedsskole i Svendborg udsat

Det bliver først efter sommerferien 2012, at de yngste børn i Svendborg Kommune skal gå i helhedsskole. Politikerne har valgt at udsætte starten et år efter massiv kritik af planen.

Et flertal af politikerne i Børn- og ungeudvalget i Svendborg vedtog onsdag aften at gennemføre de varslede ændringer i skolestrukturen. Dog udsatte de planen om, at de yngste elever skal have undervisning fra 8-14 hver dag indtil august 2012.

Op til mødet har der været stor kritik fra især lærere og skoleledere om, at der ikke var tid nok til at gennemføre så store ændringer.
- Vi har lyttet til høringssvarene, der siger, at ideen om helhedsskole er god, men at tidsplanen er for presset, siger Hanne Klit (S), der er formand for udvalget.

Oversigt

    Oversigt