Bombe under færgefart

Blandt tilhørerne var Ærøs borgmester Peter Hansted (S), der er manden, der havde mest på spil ved dagens retsmøde.

- Det vil blive en bombe under al dansk færgefart, hvis ÆrøXpressen får ret, sagde Simon Kristian Frøsig, der dannede par med Rune Aagaard fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen som repræsentanter for Ærø Kommune.

Som omtalt hos TV 2 Fyn kræver ÆrøXpressen, at Ærø Kommune får forbud eller påbud mod at bruge kommunale tilskud til sejladsen mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, indtil man har fået tilladelse af EU-Kommissionen.

Klart ulovligt

Martin Skovbjerg og Annelise Lykke Schmidt kaldte det klart ulovligt og en overtrædelse af statsstøttereglerne, at Ærø Kommune hvert år dækker underskuddet på Ærøfærgerne, mens ÆrøXpressen må klare sig uden tilskud på den private rute mellem Marstal og Rudkøbing.

På retsmødet kom det frem, at bestyrelsesformand for ÆrøXpressen Claus Peter Skov føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen og ikke synes, at ruten har fået en fair behandling, siden man startede besejlingen mellem Marstal og Rudkøbing i 2019.

- Det har været op ad bakke. Vi havde fået indenrigsministeriets godkendelse, og over 2000 aktionærer købte sig ind i den nye færge. Det har været med til at skabe liv i Marstal igen, fortalte Claus Peter Skov.

Det er nu op til dommer Ulrik Birk at navigere i den lovjungle og de mange tusinde sider, som påstandsdokumenterne fylder i sagen og træffe en afgørelse.

Sagen har allerede været forbi Ankestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, men det første sted blev sagen afvist, og Konkurrencestyrelsen henviste til manglende ressourcer.

Fuldt legalt

Ifølge Ærø Kommunes juridiske tovholdere er der ikke tvivl om, at Ærø Kommune har fulgt loven, at det er helt legalt, at kommunen næste år spæder 14,6 millioner kroner til det underskud, der ellers ville være ved at drive de tre ruter.

Med henvisning til færgeloven og omfattende belæg i udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Kammeradvokaten slog Rune Aagaard fast, at der er betydelige frihedsgrader hos landets ø-kommuner, når de fastsætter færgepriser og yder tilskud med staten i ryggen.

Og at de følger loven.

Det skyldes, at de opfylder et samfundsmæssigt behov, der tilgodeser erhvervsliv, befolkning og turismen på øerne.

- Alternativet ville være, at de udbød ruterne til private færgeselskaber, som de så også skulle betale for at sørge for færgedriften, sagde Rune Aagaard.

I dag er det cirka ti procent dyrere at tage med ÆrøXpressen end Ærøfærgerne, og det er tilmed for en væsentlig kortere rute fra Marstal.

20 procent af markedet

ÆrøXpressen står i dag for cirka 20 procent af færgesejladsen på Ærø, og selv om selskabets advokat Martin Skovbjerg nævnte risikoen for en konkurs, hvis ikke de kommunale tilskud stopper, anså Rune Aagaard det scenarie som sandsynligt.

- Trods forskellen i billetpriser har ÆrøXpressen en betydelig del af transporten, men det er ikke kommunens ansvar at sørge for, at ruten er rentabel, sagde han.

Ud over ÆrøXpressen bestyrelsesformand blev kommunaldirektør Allan Krog Filtenborg og økonomichef ved Ærøfærgerne Thomas Johan Norrild ført som vidner.

Ud over dagens retsmøde har parterne endnu en retssag kørende, og den fortsætter ved retten i efteråret.

Så uanset afgørelsen 30. marts er færgekrigen på Ærø langt fra afsluttet.

Fynboer ydmyget

Odenses kampform er noget af en kontrast. Efter nederlaget til herningenserne har fynboerne blot vundet en af de seneste otte kampe.

Da de to hold mødtes for en måned siden formåede Odense at fremtvinge overtid, men den jævnbyrdighed var pist væk i mødet mandag.

Tidligt kom fynboerne på hælene, da Hernings amerikanske center Nick Pastujov i kampens fjerde minut udnyttede et powerplay.

Det blev til to midtjyske scoringer mere i første periode, inden fynboernes Magnus Jensen lidt over halvvejs i anden periode gav Odense et lille håb.

Tre Herning-scoringer i periodens sidste fem minutter slukkede dog det håb.

Værterne fortsatte ydmygelsen i tredje periode med tre nye, ubesvarede scoringer. To af dem kom fra Pastujov, der fuldendte sit hattrick.

I kampens sidste minutter reddede Odense en smule af æren med to reduceringer, mens Herning kom på et tocifret antal mål, da et powerplay gav gevinst.

Staten betaler det meste

Under titlen ''National plan for kystbeskyttelse af Danmark'' fremlagde tre ministre, hvordan 14,9 milliarder kroner skal være med til at hjælpe udvalgte kommuner med at muliggøre kystbeskyttelsesprojekter - blandt andet i Bogense, Svendborg og Kerteminde.

- Det lyder helt vildt. Det er jo nærmest som at få en ekstra julegave, udbrød Kai Trier ovenpå den besked.

Regeringen lægger blandt andet op til, at staten skal finansiere 85 procent af de lokale kystbekyttelsesprojekter, mens kommunen selv skal spytte resten i kassen.

I Kerteminde, der er en af de mest oversvømmelsestruede kommuner i landet, er man godt tilfredse med den ordning.

- Det betyder jo, at vi kan være realistiske om at komme i mål med et projekt, der kommer til at kystsikre Kerteminde by, siger borgmester Michael Nielsen (K).

Håber på pæn løsning

Staten melder sig samtidig på banen med en forundersøgelse i Kerteminde.

Undersøgelsen udføres i år, og vil omfatte en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Kai Trier ser frem til kystbeskyttelsen, men håber samtidig, at den bliver lavet på en måde, der ikke skæmmer byen.

- Jeg håber, at vi får et projekt, der sikrer mod højvande - og så håber jeg, at vi også får et projekt, der bliver pænt. Ikke bare en mur eller noget metal. Projektet skal gerne smelte sammen med naturen og blive en oplevelse samtidig med, siger han.

Pengene uddeles i perioden 2029 til 2040.

- Vi tager det meget alvorligt

Der kan være flere årsager til, at en skole ender på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”

Ni fynske skoler blev søndag udpeget som værende af “bekymrende kvalitet” af Børne- og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen foretages hvert år og måler blandt andet elevernes faglige niveau og trivsel over en toårig periode.

En skole kan sagtens være på listen, selvom eleverne har højt fagligt niveau, men lav trivsel. Samtidig kan en skole også være på listen, hvis den har lavt fravær og høj trivsel, men lave resultater i de obligatoriske test i dansk og matematik.

På nedenstående kort kan du få et overblik over, hvilke fynske skoler der indgår på listen, og hvorfor.

Stige Skoles specialafdeling, Svendborg Heldagsskole og Brobyskolerne indgår alle på listen på baggrund af trivselsmålingen fra januar 2025. Netop nu er en ny trivselsmåling i gang, og de tre skolers skoleledere understreger alle, at man kæmper for at forbedre trivslen. Skoleleder på Brobyskolerne Tine Sjørup håber på bedre resultater i den nye måling.

- Vi forholder os hver dag til elevernes trivsel på individ-, klasse- og skole-niveau, og vi arbejder kontinuerligt med mange forskellige indsatser. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt, men målingen fra sidste år viser også, at det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan eleverne har det, og hvad indsatserne skulle være. Vi håber og forventer, at dette års trivselsmåling vil se anderledes ud.

For mange skoler på listen

Andreas Rasch-Christensen, ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet ved VIA University College, mener, at der er for mange skoler, der lander på listen på landsplan. I alt er der 105 skoler på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”

- Der er for mange skoler, der lander på den liste. Det interessante og det vigtige er: Hvad gør vi så ved det? Og er det en lille skole med små klasser, så skal der ikke ret meget fravær til, for at man samlet set bonner ud på listen, siger han.

Det gælder også for nationale tests og andre indikatorer, at små klasser har større udsving. Det kan flere skoleledere nikke genkendende til - herunder Allan Søgaard-Andersen fra Brylle Skole:

- På de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi igennem længere tid haft fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang. Vi kan se, at eleverne faktisk har rykket sig det seneste år, og vi har færre elever, som i testen scorer som ”dårlige læsere”, siger han.

Alle skoleledere, hvis skoler er på listen, har udtalt til TV 2 Fyn, at de er opmærksomme på de problemer, som de står overfor, og har udviklet handleplaner for at forbedre diverse områder.