Varebil kørte direkte ind i trådhegn - fører er uskadt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 21-årig mand fra Odense er uskadt efter at være kørt ind i et trådhegn i midterrabatten i den nordlige ende af Svendborgssundbroen.
Det fortæller politikommissær Rasmus Tyllesen ved Fyns Politi i Svendborg til TV 2 Fyn.
Fyns Politi modtog anmeldelsen tidligt onsdag morgen klokken 04.58.
- En anmelder er kørt bag en varebil som slingrede over nogle kilometer. Føreren af varebilen rammer så ind i et trådhegn som skiller banerne ved Tåsinge, siger politikommisæren og fortsætter:
- Man er ramt nogenlunde lige i midten af øverste metalramme. Trådhegnet går gennem ruden og ganske tæt på føreren. Han slipper dog fuldstændig uskadt fra hændelsen.
Politikommissæren uddyber, at den 21-årige odenseaner ikke har fået større fysiske skader, men formentlig er lidt foreslået og øm.
Fyns Politi har dog endnu ikke fastlagt årsagen til ulykken.
- Men det er nærliggende at spekulere i, om bilens slingren sammenkoblet med tidspunktet, hvorvidt træthed kan være en faktor, siger Rasmus Tyllesen.