Fans om Scarlet: Seje drenge med god tøjstil

Det var kun de mest ihærdige fans, der var mødt frem for at tage imod Scarlet Pleasure på Tinderbox. Til gengæld var forventningerne store.

- Det er nogle seje drenge med en fed tøjstil, forklarer Andrea Wehner fra Munkebo.

For hende er tøjstilen en vigtig del af Scarlet Pleasures udtryk.

- Det er sådan lidt slut-halvfemser, start-nullerne stil. Vi er kommet lidt væk fra det, og så har de så taget det tilbage igen.

Der er god plads foran Blå Scene idet Scarlet Pleasure går på scenen, og det er stik modsat af deres optræden på Northside, der var helt fyldt op. Men som første band på en festivaldag har man en stor opgave med at kickstarte festen, og det var de dedikerede Scarlet-fans heldigvis klar til.

Anne Thorsen fra Randers er ved at få sat fletningen af veninderne helt oppe i første publikumsrække.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi skal være klar til at give den gas. Ham der spiller guitar er lækker. Og så er det discofolk, og det kan vi godt lide.

Sarah Bay og Nina Rasmussen beskriver bandet sådan:

- Det er nogle teenagedrenge, der står og danser på scenen og flirter med publikum.

Jeg spørger dem, om de selv er med på flirten.

- Nej, svarer Sarah Bay.

- Måske, svarer Nina Rasmussen.

Og så er de ellers klar til koncert.

Oversigt

    Oversigt