Fyns Politi beder betjente holde igen med nye sigtelser

Fyns Politi vil sigte færre resten af året for at nå måltal. Eksperter mener, det kan give forbrydere frit spil.

De uopklarede sager hober sig op på fynske betjente og anklageres skriveborde. Derfor har Fyns Politi taget utraditionelle metoder i brug. Betjente er simpelthen blevet bedt om at ikke at sigte mistænkte, med mindre det er højst nødvendigt.

I en mail, som TV 2 og TV 2 Fyn er i besiddelse af, skriver en politikommissær fra Fyns Politi til betjentene i afdelingen for Reaktiv efterforskning og Personfarlig kriminalitet:

”Som udgangspunkt MÅ DER IKKE ske sigtelser i sager, som er mere end otte dage gamle i forhold til anmeldelsestidspunktet.”

Der står også, at hvis sagen har en tidsfrist “på f.eks. vold, voldtægt eller andet” og derfor kræver en sigtelse, så skal det godkendes af en chef.

quote Det er ikke sådan, at nu holder vi op med at lave sigtelser eller efterforskning. Vi vil i et kort tidsrum have fokus på de sager, hvor vi allerede har en sigtet(...)

Lars Bræmhøj, chefpolitiinspektør, Fyns Politi

Målløs ekspert

Lotte Helms, ph.d.-stipendiat med speciale i strafferet på Syddansk Universitet, er langt fra imponeret over Fyns Politi.

- Hold da op. Det var da noget af en begrundelse for ikke at gå ud og sigte folk. Politiet har jo en forpligtelse til at sigte folk, når der er tale om en forbrydelse efter retsplejeloven, og at begrunde det at man ikke gør i måltal, det bliver jeg overrasket over.

I mailen, der ifølge TV 2 og TV 2 Fyns oplysninger er sendt ud midt i september, begrunder politikommissæren ønsket med, at “anklagemyndigheden og politisøjler” kæmper med at få nedbragt antallet af sager med sigtelser.

Fyns Politi har ifølge mailen et målkrav fra 1. januar 2022 på maksimalt 6000 sigtelser. Og på tidspunktet for udsendelsen af mailen ligger tallet på 7200 sigtelser.

Også på landsplan er der et mål om at reducere antallet af sigtelser uden tiltale med mindst 30 procent fra slutningen af 2019 og frem mod 2023.

Ingen sigtelser: Her er beskeden til betjentene

Retssikkerheden sat på spil

Men det er meget problematisk at agere som Fyns Politi, mener Lotte Helms.

- Hele retssikkerheden bliver sat lidt ud af spil, når politibetjentene får sådan en instruks. Med sådan en udmelding ville jeg som forbryder i Odense da tænke, at så er der frit lejde nu, siger hun og afviser, at hun nogensinde har hørt om sådan en instruks før.

Heller ikke Frederik Waage, der er juraprofessor på Syddansk Universitet, forstår det.

- Umiddelbart synes det her at være en kategorisk ordre om ikke at sigte nogen i en periode, og det er ikke sagligt at basere begrundelsen for eller imod en sigtelse på måltal, siger han.

Men hos Fyns Politi anser man det for at være helt udramatisk. Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj fortæller, at han ikke har set den omtalte mail, men at politikredsen har mange sager liggende. Derfor er det fornuftigt at gøre nogle af dem færdige, inden der indledes nye.

- Det er ikke sådan, at nu holder vi op med at lave sigtelser eller efterforskning. Vi vil i et kort tidsrum have fokus på de sager, hvor vi allerede har en sigtet, fordi vi er nødt til at få flere af dem afsluttet. Både den sigtede og anmelderen har krav på at få sagen afsluttet, siger han.

Der vil altså stadig blive foretaget “akutte sigtelser” ifølge Bræmhøj, men der er også sager, hvor det ikke er nødvendigt, og hvor det ikke haster.

Personfarlig kriminalitet må vente

Spørger man, hvilke sager i eksempelvis en afdeling for personfarlig kriminalitet, man kan vente med at sigte i, svarer han, at det er en konkret vurdering. Han vil ikke kommentere på hypotetiske eksempler heller.

Det nye strategiske fokus er meldt ud til alle ledere i Fyns Politi, som har givet meddelelsen videre til deres ansatte.

Ifølge Lars Bræmhøj har udmeldingen haft den rigtige effekt, fordi der nu bliver lavet færre sigtelser, men dog stadig de nødvendige.

Alligevel vil han nu tjekke op på, om ledelsens budskab er forstået korrekt af alle mellemledere.

Men Lotte Helms mener generelt, at det er usagligt at vente med sigtelser på grund af målkrav.

- Det kan give problemer i bevisførelsen, fordi vidner ikke kan huske det samme, og det kan give gerningsmænd mulighed for at slette deres spor, inden de bliver sigtet, forklarer hun.

Almindelig sund virksomhedsdrift

Heller ikke Frederik Waage mener, at måltal kan være en begrundelse for at undlade at rejse sigtelse hurtigst muligt.

- Det vil ikke være i overensstemmelse med princippet om saglighed, hvis man alene baserer sig på måltal, når man undlader at rejse en sigtelse, siger han.

Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj mener derimod ikke, at det vil stille hverken forurettede eller mistænkte i sager dårligere. I stedet er det almindelig sund virksomhedsdrift at lægge fokus på det mest nødvendige.

Vi har derfor spurgt ham, hvornår der sidst har været en lignende udmelding fra ledelsen.

- Lige i forhold til det med sigtelser, så har vi ikke stået i en situation før, hvor flaskehalsen var så stor, som den er nu, så vi har været nødt til at lave det her kunstgreb, erkender han.