Her fjerner myndigheder fynbos ikoniske statue: - Jeg er meget chokeret

Styret i Hongkong vurderede, at statuen var i strid med sikkerhedsloven, men ignorerede kunstnerens ønske om at hente dem hjem.

Mens de studerende er sendt hjem på ferie, er myndighederne i Hongkong gået i gang med at fjerne den danske kunstner Jens Galschiøts skulptur ”Skamstøtten” fra byens universitet, hvor den har stået siden 1997.


Den otte meter høje statue, der forestiller forvredne kroppe stablet oven på hinanden, er et mindesmærke til ære for ofrene i massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, hvor hundredvis af fortalere for demokrati blev slået ihjel.

- Jeg er meget chokeret over, at det der foregår. Det er en skulptur, der betyder enormt meget for borgerne i Hongkong, og det er en af dem, jeg er mest stolt over at få lov at skabe, siger kunstneren Jens Galschiøt til TV 2.

- Det er et voldsomt signal at sende, og jeg finder det utroligt "u-hongkongsk."

Kunstneren Jens Galschiøt opsatte også i 2020 en otte meter høj støtte for demonstranterne i Hongkong foran Folketinget. Han finder det uacceptabelt, at myndighederne nu ødelægger skulpturen i Hongkong. Arkivfoto.
Kunstneren Jens Galschiøt opsatte også i 2020 en otte meter høj støtte for demonstranterne i Hongkong foran Folketinget. Han finder det uacceptabelt, at myndighederne nu ødelægger skulpturen i Hongkong. Arkivfoto.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Omringet af sikkerhedsfolk

Onsdag aften dansk tid blev der sat afdækning og hegn omkring statuen, og en større gruppe sikkerhedsfolk afskærmer nysgerrige øjne og journalister fra at se, hvad der foregår inde bag ved.

Rundt om "Pillar of Shame" er der opsat et hegn og posteret sikkerhedsfolk, der skal holde folk væk fra nedrivningen af statuen.
Rundt om "Pillar of Shame" er der opsat et hegn og posteret sikkerhedsfolk, der skal holde folk væk fra nedrivningen af statuen.
Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix

Twitter kan man dog se folk i veste og sikkerhedshjelme, der arbejder, og journalister beskriver, hvordan lyden af kraftfuldt værktøj kan høres.

- Det er ikke muligt bare at pille statuen ned. Og alting tyder på, at de er ved at ødelægge den, og det kan jeg selvfølgelig ikke acceptere. Det er min ejendom, siger Jens Galschiøt.

Allerede i oktober blev universitetet beordret til at fjerne statuen, og siden har Jens Galschiøt flere gange rettet henvendelse til myndighederne for at få lov at tage den hjem for egen regning. Men uden svar.

- Jeg fik at vide, at den var i strid med den sikkerhedslovgivning, der blev vedtaget sidste år, og det accepterede jeg. Men til trods for, at mine advokater har kontaktet dem igen og igen, så er der ikke sket noget, siger han.


Studerende mindes ofrene i massakren på Den Himmelske Fredsplads ved Jens Galschiøts statue. Arkivfoto.
Studerende mindes ofrene i massakren på Den Himmelske Fredsplads ved Jens Galschiøts statue. Arkivfoto.
Foto: Dale De La Rey/AFP/Ritzau Scanpix/arkiv

Kina strammer garnet

Uanset om ”Skamstøtten” er endegyldigt ødelagt eller ej, så agter Jens Galschiøt at gå rettens vej. For ham handler det ikke blot om at få de eventuelle rester ud af landet. Det handler også om det principielle:

- Det her kan ende med at blive en stor sag, også internationalt. Det er ikke en hvilken som helst statue, de har fjernet. Det er et symbol, og jeg vil kæmpe den her sag på borgerne i Hongkongs vegne. Jeg har en enorm sympati for deres kamp, siger han.

- Samtidig er det også en kamp om, hvorvidt systemet i handelsbyen Hongkong stadig fungerer. De har love derovre, der sikrer den private ejendomsret, og i det her tilfælde har de ødelagt min ejendom, og det er uacceptabelt.

Statuen er lavet af kobber, bronze og beton. Arkivfoto.
Statuen er lavet af kobber, bronze og beton. Arkivfoto.
Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix

Hongkong blev overdraget til Kina i 1997 fra Storbritannien. Aftalen kræver, at den tidligere britiske koloni har en høj grad af selvstyre fra Kina.

Kina har dog øget sin indflydelse i Hongkong de seneste år. Ikke mindst ved parlamentsvalget i Hongkong søndag, hvor kun kandidater godkendt af styret i Beijing fik mulighed for at stille op.


Her valgte kun 30 procent af de stemmeberettigede ifølge Reuters at gøre brug af deres stemme, hvilket er rekordlavt. Ved valget for fem år siden stemte 58 procent.

I sommeren 2020 indførte styret desuden en sikkerhedslov, der gør det nemmere at retsforfølge og straffe personer, som er fortalere for demokratiske rettigheder. Hvilket har ført til, at stort set alle oppositionspolitikere er fængslet eller flygtet til andre steder i verden.