Hvad er en hjerneblødning? Cheflæge på OUH forklarer

Ifølge cheflæge Mogens Tange kan man gå et helt liv uden at vide, man har en medfødt risiko for hjerneblødning.

Lørdag eftermiddag døde de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som følge af en blødning i hjernen.

Det meddelte Det Konservative Folkepartis generalsekretær, Søren Vandsø, på partiets hjemmeside sent lørdag eftermiddag.

Der har ikke været meldt noget ud om størrelsen, placeringen eller mulig årsag til blødningen, der ramte partiets formand under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag.

Søren Pape Poulsen blev bragt til Odense Universitetshospital (OUH), men hans liv stod ikke til at redde, oplyser generalsekretæren.

TV 2 har talt med cheflæge på neurokirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital Mogens Tange, som helt overordnet forklarer, hvad en blødning i hjernen er.

Mogens Tange taler derfor ikke ind i den konkrete sag om Søren Pape Poulsen.

Jo dybere, jo værre

Hvert år rammes 12-13.000 danskere af det, som man kalder "apopleksi" (slagtilfælde), som er en overordnet betegnelse for forstyrrelser i hjernens kredsløb.

10 til 15 procent af dem rammes af en hjerneblødning.

En hjerneblødning er ifølge cheflæge Mogens Tange defineret ved, at der sker en blødning inde i selve hjernevævet. Det er ikke et sjældent fænomen, og dødeligheden ligger på 30-40 procent.

Her spiller flere faktorer ind, når man skal bestemme graden af en hjerneblødning. Det drejer sig både om placeringen, størrelsen, hastigheden i blødningen og patientens generelle grundtilstand, fortæller Mogens Tange.

Hjernens funktion er at bære impulser til og fra områder samt at behandle informationen. Det sker ved hjælp af ledningsbaner.

For at forsimple en så kompliceret del af kroppen, som hjernen er, forklarer Mogens Tange hjernen som et jernbanenet. I det net findes både områder med mange spor, som for eksempel Nørreport Station i København, og yderområder, hvor der kun løber et enkelt – måske maksimalt to spor parallelt.

- Her er det afgørende for patientens overlevelsesmuligheder, at blødningen ikke rammer Nørreport, siger Mogens Tange.

Områder i hjernen med mange "spor" ligger ifølge Mogens Tange centralt i hjernevævet, løbende ned mod hjernemarven.

- Hvis man har det, som vi kalder en dybtliggende blødning, er det rigtig alvorligt. Det skal selvfølgelig sammenholdes med hastigheden i, hvor mange millimeter blod der løber ud. Man kan godt sige: Jo hurtigere og dybere, jo værre er det, forklarer Mogens Tange.

Ifølge Mogens Tange kan en blødning på en mindre "station" i hjernen også være alvorlig, men her er overlevelsesraten højere.

Symptomer på apopleksi

Ingen behandling

Der ingen medicinsk behandling for hjerneblødninger, hvilket også er en af årsagerne til, at tilstanden er så alvorligt.

- Kraniekassen er massiv, så der er ikke plads til mere end det, der skal være derinde. Hvis en patient kommer ind med en hjerneblødning, kan man vælge at nedsætte trykket, hvis det giver mening, siger Mogens Tange.

Det kan man ifølge cheflægen enten gøre ved at ligge et lille plastikrør ind i hjernens hulrum eller fjerne blødningen ved en operation.

- Man kan komme ind som patient og være dybt bevidstløs med en mindre blødning, hvor vi vælger ikke at gøre noget, fordi blødningen sidder, så man ikke kan komme til den. Det afhænger alt sammen af placering og risiko, siger han.

Hvis man som patient overlever en hjerneblødning, kan det give mening at behandle efterfølgende med medicin for at undgå forhøjet blodtryk.

Livsstil eller medfødt

En af årsagerne til, at man kan blive ramt af en hjerneblødning, kan nemlig være forhøjet blodtryk.

Generelt gælder der de samme kriterier som ved øget risiko for blodpropper i hjertet, forklarer Mogens Tange.

Det kan være forhøjet blodtryk, sukkersyge, overvægt, tobak og alkohol.

Derudover findes der også medfødte svækkelser i karvæggen.

- Personer kan godt gå et helt liv uden at vide, at de har en forhøjet risiko for at få en hjerneblødning. Det er ofte først, når hjerneblødningen indtræffer, at man opdager det. I yderst sjældne tilfælde kan man opleve symptomer som hovedpine eller epilepsi.

Ifølge Mogens Tange er der ingen fysiske udløsningsfaktorer, når det drejer sig om blødninger i hjernen. Det er de generelle livstilskriterier og medfødte svækkelser, som giver sygdommen.

Du kan følge hele TV 2s dækning af Søren Pape Poulsens død i livebloggen her.

Oversigt

    Oversigt