kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere borgere har under valgkampen skiftet mening. For Eva Hansen har klimaet fyldt for meget - hun tror simpelthen ikke på det.

Den længste valgkamp i over 40 år har sat sit præg på vælgerne. Nogle har ændret mening flere gange under valget, mens andre helt har skiftet blok. TV 2/Fyn har mødt et par stykker af dem.

“Klimaet har fyldt meget, og jeg tror simpelthen ikke på det. Det er simpelthen til at brække sig over.”

— Eva Hansen, borger i Kerteminde.

- Der har været en forringelse af børne- og ældreområdet. Jeg plejer normalt at stemme borgerligt, det har jeg ikke gjort denne her gang, siger Lars Jørgensen.

Klimaet har været et af de helt hotte emner i valgkampen. Det har det også været for Eva Hansen, der er bor i Kerteminde.

Gå tilbage Del
kl.

Spændt fynsk minister:
  • Det er en eksamensdag for mig

Den fynske venstreminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig til at få vælgernes vurdering af VLAK-regeringens arbejde.


Efter en lang valgkamp har de fleste af folketingskandidaterne nu indstillet valgkampen og lader det være op til vælgerne, hvem der skal sidde på regeringsmagten i Danmark i de kommende op til fire år.

Den fynske venstreminister Lars Chr. Lilleholt afgav onsdag morgen sin stemme på Skt. Knuds Gymnasium i Odense – og faktisk var skolen en ganske passende ramme for den følelse, han stod med i maven efter at have været en tur i stemmeboksen.

- Jeg har set frem til det meget, meget længe. Faktisk er det jo en form for eksamensdag for mig. Jeg har været minister i næsten fire år, og på valgdagen skal vælgerne vurdere, om vi har gjort det godt nok, og om vores planer for den kommende valgperiode er gode nok, siger Lars Chr. Lilleholt, der udover at være folketingskandidat for Venstre også er energi-, forsynings- og klimaminister i den regering, der har haft magten i de seneste fire år.

God mavefornemmelse

Selv om meningsmålingerne siden valgets udskrivelse har tippet flertallet over mod den røde blok med socialdemokraternes Mette Frederiksen i spidsen, så har den fynske minister en god følelse forud for dagens valg.

- Mavefornemmelsen er faktisk rigtig god. Vi har ført en supergod valgkamp her på Fyn med masser af VU’ere (medlemmer af Venstres Ungdom, red.) og venstrefolk. Vi har været rundt på gaderne og til vælgermøder, vi har delt brochurer ud, haft radiospots og gjort alt, hvad vi overhovedet kunne. Nu er det op til vælgerne at afgøre, siger en spændt Lars Chr. Lilleholt.

Fynboen har siddet i Folketinget siden 2001, og han har derfor set og prøvet lidt af hvert, når det kommer til valgkamp. Derfor lader han sig ikke slå ud af en dårlig meningsmåling eller to.

- Nu er det jo sådan med meningsmålinger, at man jo til EU-valget kunne se, at de ikke helt holdt stik. Og det, der for alvor gælder, er jo de krydser, der kommer i stemmeboksen i dag, siger Lars Chr. Lilleholt.

I tvivl?

Er du endnu i tvivl om, hvem der skal have din stemme, kan du tage TV 2/Fyns kandidattest og blive klogere på, hvem du skal stemme på.

Det har flere end 21.500 allerede gjort.

Svar på spørgsmålene i vores kandidattest og find den politiker, du er mest enig med.

TAG TESTEN HER.

- Det var svært i dag. Jeg har ændret holdning mange gange under valget. Jeg har stemt anderledes personligt denne her gang. Klimaet har fyldt meget, alt for meget, og jeg tror simpelthen ikke på det. Det er simpelthen til at brække sig over, siger Eva Hansen til TV 2/Fyn

Eva Hansen tror ikke på klimaet.
Video: Pernille Gram

Lars Jørgensen er heller ikke bekymret for, at han har valgt at sætte sit kryds et nyt sted.

- Vi er blevet så hårdt ramt under den nuværende regering, at der skal nogle andre mennesker til. Og det var slet ikke farligt at stemme noget andet, end hvad jeg plejer, siger Lars Jørgensen.

Se indslaget, hvor Lars Jørgensen forklarer, hvorfor han har skiftet farve.
Video: Pernille Gram
I dag kl.
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tre gange om dagen.


Eller 1.089 gange i hele 2025.


Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.


Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.


- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.

- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.

Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.

- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.

Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.

Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.

- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her