Han har prøvet det før - faktisk er det tredje gang, frøavler Hans Sørensen fra Kerteminde leverer græsfrø til VM-baner, men egentlig interesserer det ham ikke så meget, at Messi, Ronaldo, Neymar og på torsdag Christian Eriksen løber rundt på fynske frø, der har vokset sig slidstærke og lysegrønne som fodboldhåbet hos enhver landsholdsfan.

- Min passion er for græsfrø, ikke så meget for fodbold, siger landmanden.

Og græs - det er Hans Sørensen ekspert i, og der er nogle helt særlige forhold, der skal være på plads for, at VM-spillerne får de optimale dribleforhold i Rusland.

- Jeg skal være utrolig opmærksom på, at vi får nogle rene marker, så de er så sortsrene, som vi nu kan, og der må ikke være noget ukrudt, og så skal jeg sørge for, at vi får en god spireevne, når den kommer over til stadions og bliver sået, og det gør vi ved, at vi, når vi har høstet frøet, får kølet det godt ned, så det bevarer spireevnen, for der er ikke meget ved at så noget frø, og så det ikke kommer op.

Samme græs i Ådalen som til VM

Og det virker, når græstæppet står flot. OB-spillernes trænede i dag for første gang i Ådalen efter sommerferien, og angriber Rasmus Festersen og holdkammeraterne får lov at folde sig ud på samme type græs som VM-spillerne. Nemlig typisk en blanding af fire sorter som tilsammen gør fodboldbanen lækker at spille på og se på.

- Det betyder selvfølgelig, at man kan spille noget flot fodbold, at bolden ikke hopper fra en. Når vi spiller om vinteren på de lidt bumlede baner, så er det lidt svært at slå de helt præcise afleveringer. Det betyder meget, at banen er god og jævn og selvfølgelig også grøn for det visuelle, siger en jonglerende OB-angriber på plænen i Ådalen, som er blevet forkælet en del mere end almindelige villagræstæpper i sommervarmen, siger Festersen, mens han demonstrerer, at han godt kan både tale og jonglere på en gang, selv om han var i tvivl, om det kunne lade sig gøre.

Græsfrø skæpper i eksportkassen

Lige netop det med grønne græstæpper er danske og ikke mindst de fynske frø-avlere altså virkelig gode til, og det glæder direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

- DLF, der står for det her, eksporterer til mere end 80 forskellige lande verden over, og det er en fantastisk ting for os at kunne udvikle og sidde på sådan et verdensmarked og være så store, når det gælder frøavl og græs. Det betyder selvfølgelig noget for økonomien, men det betyder også, at vi har fokus på hele tiden at udvikle og gøre vores græs endnu bedre, at vi har udviklet noget græs, der kan være præcist det rigtige til det her russiske klima, som jo så i øvrigt spilles i forskellige klimazoner, men at vi kan levere græs lige meget til hvilken lokation, en fodboldbane ligger på, siger Karen Hækkerup og tilføjer, at Danmark eksporterer græsfrø, kløverfrø og spinatfrø for 2,5 milliarder kroner hvert år.

Fynsk muld bare bedst

Hans Sørensen har to frøsorter på sine marker - engrap og rajgræs. I alt regner han med i år at producere 130 ton græsfrø.

En af forklaringerne på, at dansk græs er så populært ude i verden, er i følge frøavleren, at de danske græstyper har en utrolig høj slidstyrke, så græsset udligner, hvis der er huller i banen fra tacklinger og fodboldstøvler.

Fodboldspilleren Festersen har en endnu mere simpel forklaring på, hvorfor fynske avlere fører sig frem med frø til fodboldbaner.

- Den bedste muld er den fynske. Det har min svigerfamilie, der er fynsk, sagt til mig.

Og lad os så lige få svaret på, hvad Hans Sørensen, der er mere interesseret i græsfrø end i fodbold, så skal lave torsdag klokken 14?

- Jeg skal da se fodbold, for jeg skal se græstæppet, svarer Kerteminde-landmanden og ligner alligevel en, der godt kan holde det der VM-bold ud.