kl.
Morten Juhl / Ritzau Scanpix
Morten Juhl / Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu et vildsvin er drevet i land på Ærø, der formentlig er fra Tyskland. Men svinepesten rykker tættere på Tyskland og dermed Danmark, hvilket kan have konsekvenser for de danske svinebønder.

Mandag drev endnu et vildsvin i land på Ærø, der nu er nummer 13 i rækken af døde vildsvin. Vildsvinene kommer formentlig fra Tyskland. De mange vildsvin kan risikere at true svinelandbruget i Danmark, hvis der findes svinepest i dem.

Torsdag i sidste uge rykkede svinepesten tættere på Danmark. Polen har svinepest, men den har hidtil kun været fundet i Østpolen - langt fra den tyske grænse. Men torsdag i sidste uge blev der fundet svinepest 85 kilometer fra grænsen til Tyskland.

Kortet er fra netmediet pigprogress

Der er langt til de tidligere tilfælde af svinepest, så dermed har virussen hoppet 300 kilometer.

Gå tilbage Del
kl.

Ti vildsvin på ti dage: Endnu et ilanddrevet vildsvin er hentet på Ærø

Peter Miller
Peter Miller

Mandskab fra Beredskskabsstyrelsen Sydjylland kører i pendulfart til Ærø for at hente døde vildsvin ved kysten. Onsdag hentede de vildsvin nummer ti.


På ti dage er ti døde vildsvin fundet ved Ærøs kyster.

Det bekræfter chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard. Han forklarer, at det svarer til, at der i perioden er kommet det samme antal, som normalt driver i land i Danmark i en periode på 10 til 15 år.

- Vi betragter det som en event, siger Stig Mellergaard.

Han har tidligere gættet på, at der kunne være tale om en so med sine smågrise. Men da antallet nu støt er vokset til ti, har han lagt den teori på hylden.

- Man ved ikke, hvor pokker de har været. Men det er nok en flok, der er blevet fanget i en strøm, siger han.

Vildsvinene stammer sandsynligvis fra Tyskland, hvor de kan være druknet eller skyllet væk i forsøget på at krydse en flod, men det vides ikke med sikkerhed. Stig Mellergaard har vendt det med sine tyske kollegaer, som ikke kan pege på en bestemt begivenhed, der skulle have ledt til så mange vildsvins død.

Svinetransport i pendulfart

Når Fødevarestyrelsen modtager anmeldelser om døde vildsvin i dansk natur, kontakter de Beredskabsstyerlsen, som står for afhentning af dyrene. Derfor har Bereskabsstyrelsen Sydjylland efterhånden været en del på Ærø siden 21. oktober, hvor det første vildsvin blev hentet.

- Vi kører efter nogle helt bestemte procedurer efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. Det er dem, der udstiller retningslinjerne, siger Hans Iversen, senoirsergent ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.

Hver gang, et nyt vildsvin dukker op, tages der bestik af den konkrete situation.

- Det er meget forskelligt, hvad vi gør, når vi skal have dem væk derfra. Det afhænger blandt andet af, hvor og hvor længe vildsvinet ligger, siger Hans Iversen.

Normalt kan døde vildsvin optræde i den danske natur en eller to gange om året. Men den usædvanlige situation taget i betragtning, tør seniorsergenten ikke gætte på, om der skyller flere op på Ærø.

- Det kan godt være, vi skal afsted igen, siger han.

- Ingen tvivl om, at tyskerne er nervøse nu. Hvis det kan springe 300 kilometer i Polen, så kan det også springe 300 kilometer i Tyskland, siger veterinærdirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen, til Ritzau.

Konsekvenser for eksport

Hvis svinepesten for alvor kommer over den polsk-tyske grænse, vil det betyde, at trusselsniveauet i Danmark bliver hævet, og i værste fald kan det have konsekvenser for eksport af smågrise til opfedning.

Selv hvis Tyskland bliver ramt, og Danmark stadig er fri af svinepesten, kan det i værste fald betyde, at de danske svinebønder kan få svært ved at afsætte smågrise.

Selvom truslen rykker tættere på, så ændrer det altså ikke på de nuværende procedurer, og det 13. vildsvin bliver fortsat brændt uden at blive tjekket for afrikansk svinepest.

Fuld åbenhed og ingen test

Det mener chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Stig Mellergaard stadig, at man kan forsvare.

- Det kan vi sagtens blive ved med at forsvare. De vildsvin siger jo ikke noget om vores situatuion, vi ved, hvor vi har de danske vildsvin. Vi har en lille population i Sønderjylland på 30-40 stykker, som Naturstyrelsen arbejder på at skyde ned, siger Stig Mellergaard.

Gå tilbage Del
kl.

Fødevarestyrelsen: Derfor undersøges opskyllede vildsvin ikke for sygdomme

Peter Miller
Peter Miller

De døde vildsvin, der er fundet på Ærø, skal ikke undersøges for sygdomme. Grunden er, at de ifølge Fødevarestyrelsen ikke udgør nogen smittefare.


At syv døde vildsvin skyller op langs Ærøs kyststrækning inden for fire dage er helt usædvanligt. Men selv hvis der kommer dobbelt så mange, vil Fødevarestyrelsen sandsynligvis ikke undersøge, hvor de kommer fra, eller om de har afrikansk svinepest eller andre sygdomme.

- Det ville ikke være et resultat, vi kunne bruge til noget, siger Stig Mellergaard, der er chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor.

Han forklarer, at grunden til, at man ikke undersøger dyrene, er, at de ikke udgør nogen smittefare for mennesker eller andre dyr.

- Det eneste argument for at undersøge dem ville være at se, om der videnskabeligt er noget spændende, siger Stig Mellergaard.

Kritik fra naturfrednignsforening

Beslutningen om ikke at undersøge de døde vildsvin på Ærø har vakt undren blandt nogle borgere, og senest er den blevet kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, har til Ritzau sagt, at det er uansvarligt ikke at teste for sygdomme.

- Jeg synes, det er helt uforståeligt. Man starter med at bygge et vildsvinehegn, som ikke har nogen effekt på vildsvin, men til gengæld er skadelig for naturen.

- Når der så kommer vildsvin til Danmark, vil man ikke teste dem, fordi man ikke vil vide, hvad de eventuelt har med sig. Det er relativt absurd, siger hun.

Men den kritik tager Stig Mellergaard med ro. Han mener, det modsatte ville være mere absurd.

- At undersøge dyrene vil svare til at undersøge en spegepølsemad fra Kina. Så kan vi bruge det til at sige noget om Kina, men ikke Danmark, siger han.

Andre vildsvin undersøges

Hvis borgere finder døde vildsvin i dansk natur, kan de indberette det via Fødevarestyrelsens app Vildsvinetip. Indberetningerne bruges til at undgå netop afrikansk svinepest og for at få kendskab til udbredelsen af vildsvin i dansk natur. Men på styrelsens hjemmeside skriver de:

"Desuden ønsker Fødevarestyrelsen at teste døde og nedlagte vildsvin for svinepest."

Stig Mellergaard medgiver, at det kan virke forvirrende, når man ikke har intentioner om at undersøge dyrene på Ærø.

- Vi undersøger dem, vi finder i Danmark. Dem, vi ved, er danske. Hvis der er et vildsvin i landet, bliver det undersøgt, siger han.

Men det gælder altså kun de dyr, der har været levende i Danmark eller som formodes at have været levende i Danmark. Ikke de syv døde vildsvin på Ærø, der kan komme fra Tyskland. Men heller ikke det bliver undersøgt og kan derfor ikke siges med sikkerhed.

Så længe det ikke er danske vildsvin der driver i land på Ærø, så mener Fødevarestyrelsen, at afbrændingsproceduren, hvor man ikke tester vildsvinene for pest, holder.

Proceduren er godkendt i Bruxelles, og de andre lande i EU er informeret om situationen i Danmark.

- Vi arbejder med fuld transparens og fortæller åbent om, hvad vi oplever i Danmark til de andre lande. Vi har et tæt samarbejde med Slesvig-Holsten, siger Stig Mellergaard.

For
Tophistorie
Joachim Næshave
Joachim Næshave

Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.

Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.

Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.

Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.


Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.


Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.


Gå tilbage Del
I går kl.

Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion

Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.

I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Det ved vi

  • Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.

  • Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.

  • Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.

  • Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.

  • 11 personer er evakueret. De er genhuset.

  • En person er kommet lettere til skade.

  • Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.

  • Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.

  • Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

  • Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.

  • Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.

  • Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.

Det mangler vi svar på

  • Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.

  • Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.

  • Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.

  • Vi kender endnu ikke noget motiv.

  • Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.

Kigger ind i kriminelle miljøer

Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.

- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.

Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.

Gå tilbage Del
I går kl.

Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.

- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.

Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.

Marlene Sørensen
Marlene Sørensen
Her kan man se nogle af de sprængte vinduer.

Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.

Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.

Utryghed i området

Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.

- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.

Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.

- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.

Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.

Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.

Borgmester er oprevet

Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.

Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".

- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.

Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.

- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.

Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.

- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.

Et “uroplaget området”

Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.

- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.

Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.

Gå tilbage Del
kl.

Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd

Fyns Politi
Fyns Politi

Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.


Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.


Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.


De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.


Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.


Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.


Dødelig bombe

Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.

Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.

Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.

17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.

Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.

Fyns Politi
Fyns Politi

Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.

Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.

Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.

Fyns Politi
Fyns Politi

Mishandling og voldtægt

Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.

Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.

“Han var ikke et tilfældigt offer”

— Daniel Dokkedahl, specialanklager

- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.

En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.

Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.

Gerningsmand og offer

Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.

I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.

Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.

En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.

13 dage

Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.

Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.

Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.

Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

I går kl.
Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.

- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.

- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.

I går kl.
Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her