kl.
Peter Miller
Peter Miller

De døde vildsvin, der er fundet på Ærø, skal ikke undersøges for sygdomme. Grunden er, at de ifølge Fødevarestyrelsen ikke udgør nogen smittefare.

At syv døde vildsvin skyller op langs Ærøs kyststrækning inden for fire dage er helt usædvanligt. Men selv hvis der kommer dobbelt så mange, vil Fødevarestyrelsen sandsynligvis ikke undersøge, hvor de kommer fra, eller om de har afrikansk svinepest eller andre sygdomme.

- Det ville ikke være et resultat, vi kunne bruge til noget, siger Stig Mellergaard, der er chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor.

Gå tilbage Del
kl.

Bølge af døde dyr: Syv vildsvin fundet på fire dage

Jes Peter Mikkelsen
Jes Peter Mikkelsen

Siden søndag er syv vildsvin fundet langs Ærøs kyster. De er alle afhentet af Beredskabsstyrelsen, der står for at bringe dyrene til afbrænding.


Vildsvinene skyller ind over Ærø, hvor det syvende vildsvin nu er fundet siden søndag. Situationen er helt usædvanlig, da det normalt kun sker én eller to gange om året, at et dødt vildsvin optræder i dansk natur.

Men på blot fire dage er dyrene, der ikke lever frit i Danmark, opdaget i vandkanten på Ærø. En af vildsvine-finderne er en dansk-svensk gårdhund ved navn Vilje, som ejeren Jes Peter Mikkelsens lufter langs stranden ved Vesteraas og Voderup klint. Det var også her, at hunden fik færten af noget usædvanligt under en gåtur tirsdag eftermiddag.

- Hunden reagerede lidt anderledes. Hun snuser meget og bliver lidt ekstra varsom, fortæller Jes Peter Mikkelsen.

Bliver spist af fugle og dyr

Ved fundet af det døde vildsvin skyndte Jes Peter Mikkelsen at ringe til øens dyrlæge, som alarmerede Fødevarestyrelsen.

- Det er lidt spøjst, for det er ikke noget, vi ser dagligt. Det er lidt spændende at tænke i, hvor de kommer fra, og om der også er nogle andre steder, siger han.

Jes Peter Mikkelsen var klar over, at der på det tidspunkt allerede var fundet to vildsvin, og vidste derfor, at de kunne falde over et på deres gåtur. Men han og hunden var ikke ude at lede efter det.

- Det var ren og skær tilfældighed, fortæller han.

Ifølge Jes Peter Mikkelsen var vildsvinet, de fandt, ikke så stort og sandsynligvis ikke helt udvokset. De fik rig lejlighed til at kigge på det, for det lå der også onsdag, da Vilje skulle luftes.

- Jeg kan se, at der bliver spist af det hver dag, siger han.

Men Beredskabsstyrelsen har igen været på Ærø onsdag eftermiddag, hvor de har hentet alle de vildsvin, der er blevet indberettet. De skal bringes til destruktion på Daka, som også håndterer døde dyr fra landbruget, som anvendes i biodiesel- og kødbenmelsproduktion.

Han forklarer, at grunden til, at man ikke undersøger dyrene, er, at de ikke udgør nogen smittefare for mennesker eller andre dyr.

- Det eneste argument for at undersøge dem ville være at se, om der videnskabeligt er noget spændende, siger Stig Mellergaard.

Kritik fra naturfrednignsforening

Beslutningen om ikke at undersøge de døde vildsvin på Ærø har vakt undren blandt nogle borgere, og senest er den blevet kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, har til Ritzau sagt, at det er uansvarligt ikke at teste for sygdomme.

- Jeg synes, det er helt uforståeligt. Man starter med at bygge et vildsvinehegn, som ikke har nogen effekt på vildsvin, men til gengæld er skadelig for naturen.

Gå tilbage Del
kl.

Døde vildsvin ved Ærø testes ikke for frygtet svinesygdom

Jes Peter Mikkelsen
Jes Peter Mikkelsen

Syv døde vildsvin er på få dage skyllet i land ved Ærø, men de testes ikke for afrikansk svinepest.


Siden søndag er syv døde vildsvin ifølge TV2 Fyn skyllet i land ved Ærø.

De døde dyr bliver fjernet, men de testes ikke for, om de er blevet syge af afrikansk svinepest.

- For skulle de være smittede, ville der blive registreret svinepest i Danmark. Og det ville have konsekvenser for økonomien, siger chefkonsulent Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen til den nordtyske nyhedsportal SHZ.

Netop afrikansk svinepest har de seneste måneder hærget i både Europa og Asien med store økonomiske konsekvenser som følge.

Danmark har valgt at opføre et hegn langs den sønderjyske grænse mod Tyskland for at holde vildsvin ude.

Stig Mellergaard siger til det tyske medie, at han ikke tidligere har oplevet så mange døde vildsvin skylle i land på én gang.

Hans teori er, at dyrene kommer fra Tyskland eller Polen.

- Formentlig er de druknet under forsøget på at krydse et vandløb og er så af strømmen blevet ført over Østersøen til Ærø, siger han til SHZ.

Syd for grænsen er der en anden praksis med hensyn til at teste døde vildsvin.

Alle dødfundne vildsvin i delstaten Slesvig-Holsten testes ifølge SHZ.

- Det er den vigtigste metode til tidligt at opdage svinepest, siger Joschka Touré, der er talsmand for det slesvig-holstenske miljø- og landbrugsministerium, til mediet.

Det vækker undren hos biolog Morten Elmeros fra Aarhus Universitet, at danske myndigheder ikke tjekker de døde dyr for afrikansk svinepest.

- Det ville være det eneste logiske skridt for at få sikker viden om vildsvinene og deres sygdomme. Men åbenbart vil de hellere leve i uvished, siger Morten Elmeros til SHZ.

Hvis der konstateres afrikansk svinepest i Danmark, vil det få store konsekvenser for landbrugserhvervet.

Hele den danske eksport af svinekød til lande uden for EU vil ifølge Landbrug & Fødevarer lukke øjeblikkeligt som en konsekvens af et udbrud.

Eksporten af dansk svinekød til tredjelande udgør 11 milliarder kroner årligt.

- Når der så kommer vildsvin til Danmark, vil man ikke teste dem, fordi man ikke vil vide, hvad de eventuelt har med sig. Det er relativt absurd, siger hun.

Men den kritik tager Stig Mellergaard med ro. Han mener, det modsatte ville være mere absurd.

- At undersøge dyrene vil svare til at undersøge en spegepølsemad fra Kina. Så kan vi bruge det til at sige noget om Kina, men ikke Danmark, siger han.

Andre vildsvin undersøges

Hvis borgere finder døde vildsvin i dansk natur, kan de indberette det via Fødevarestyrelsens app Vildsvinetip. Indberetningerne bruges til at undgå netop afrikansk svinepest og for at få kendskab til udbredelsen af vildsvin i dansk natur. Men på styrelsens hjemmeside skriver de:

"Desuden ønsker Fødevarestyrelsen at teste døde og nedlagte vildsvin for svinepest."

Stig Mellergaard medgiver, at det kan virke forvirrende, når man ikke har intentioner om at undersøge dyrene på Ærø.

Gå tilbage Del
kl.

Endnu et vildsvin skyllet op på Ærø og flyttet væk i ligpose

Louise Amanda Rude Nørup
Louise Amanda Rude Nørup

To døde vildsvin er fundet på Ærø ved Eriks Hale og Risemark Strand. Ekspert ved Fødevarestyrelsen beskriver hændelsen som ekstrem, men ikke alarmerende.


SENESTE NYT - flere døde vildsvin er dukket op. Læs mere - klik på linket herunder: 

-----------------------------------------------------

Beredskabsstyrelsen måtte mandag tage færgen til Ærø for at fjerne et vildsvin, der i weekenden var fundet død på stranden ved Eriks Hale. Men da Beredskabsstyrelsens udsendte havde taget dyret med og stod ved færgelejet på vej hjem, fik de at vide, at der var fundet endnu et opskyllet vildsvin på øen.

- Så måtte de tilbage og hente det andet også, fortæller chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard.

Forinden havde en kvinde ringet og fortalt om fundet af det nye vildsvin til dyrlæge Stephanie Østblom Elmsgård. Dyrlægen ringede derefter til Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for at håndtere sådanne sager.

- Jeg har ikke været ude at se det, jeg ringede direkte til Fødevarestyrelsen, siger Stephanie Østblom Elmsgård.

Ærødyrlægerne havde dagen før foretaget et lignende opkald, da det første vildsvin blev fundet.

Vildsvin i ligposer

“Normalt plejer vi at se et eller to tilfælde om året. To på samme tid er lidt ekstremt”

— Stig Mellergaard, chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor

Bereskabsstyrelsen, som hjælper Fødevarestyrelsen med afhentning af døde dyr, har nu fjernet begge de to vildsvin, som bliver transporteret i ligposer.

- De bliver flyttet i noget, der nærmest er en body bag, man kan sige, det er en form for svine body bag, siger Stig Mellergaard.

Han fortæller, at det er helt usædvanligt, at man finder to dyr inden for så kort tid.

- Normalt plejer vi at se et eller to tilfælde om året. To på samme tid er lidt ekstremt, siger han.

Vildsvinene skal på grund af eventuel smittefare brændes på Daka, som også håndterer døde dyr fra landbruget, som anvendes i biodiesel- og kødbenmelsproduktion.

Måske tale om mor og barn

Det vides ikke, præcis hvorfra de to vildsvin kommer. Men chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor, Stig Mellergaard, tror, de kan have noget med hinanden at gøre.

- Muligheden er, at det er to dyr, der har været i samme hændelse, hvor de måske har prøvet at krydse en flod og så er skyllet væk, siger han.

“Det ene er noget mindre end det andet, så det kan være, at det er mor og barn”

— Stig Mellergaard, chefkonsulent ved Fødevarestyrelsens Dyresundhedskontor

Men én ting gør, at det måske endda er mere end det.

- Det ene er noget mindre end det andet, så det kan være, at det er mor og barn.

Men det kommer man aldrig til hverken at be- eller afkræfte, for vildsvinene skal ikke undersøges nærmere, forklarer han:

- For vores vedkommende skal de bare væk, så de ikke smitter, hvis de ellers er syge.

- Vi undersøger dem, vi finder i Danmark. Dem, vi ved, er danske. Hvis der er et vildsvin i landet, bliver det undersøgt, siger han.

Men det gælder altså kun de dyr, der har været levende i Danmark eller som formodes at have været levende i Danmark. Ikke de syv døde vildsvin på Ærø, der kan komme fra Tyskland. Men heller ikke det bliver undersøgt og kan derfor ikke siges med sikkerhed.

For
Tophistorie
Ida Alstrup

Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.


Det første offer: Biskorup Haveforening.


Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.


Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).


- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.


Hjælp fra folketinget

Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.

Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 11. jul. 2025 kl. 11:42

Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Arkiv TV 2 Fyn

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Juli 2025

1

Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.

Februar 2025

2

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

3

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

December 2023

4

En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.

August 2021

5

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

6

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

7

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

8

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

9

Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

10

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

11

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

12

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

13

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.

- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.

Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.

- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.

By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.

For
Tophistorie
Fyns Politi
Fyns Politi

1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.

Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.

Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.

Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.

Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.

Sådan fordeler bøderne sig

  • 55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.

  • 195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.

  • 59 for manglende brug af sikkerhedssele.

  • 52 for at køre uden førerret.

  • 30 for at køre over for rødt lys.

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
For
For
Tophistorie
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.


Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.


Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.


- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.


Kamp om pladserne

- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.

Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.

Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.

Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.

Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.

Træner ikke fløjposition

Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.

- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.

Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.

- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.

Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.

Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.

- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.

- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.

I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.

Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.

Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.

Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.

Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent. 

For
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.

I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her