kl.
Jeppe Vestergaard
Jeppe Vestergaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De nedsatte færgepriser som følge af landevejsprincippet har øget færgetrafikken til og fra Ærø markant.

Den 1. juni vedtog Folketinget at give flere penge til ø-kommunerne, så de kan sænke færgepriserne til de danske øer i 2017, 2018 og 2019. Tilskuddet kaldes også landevejsprincippet, og det betyder, at priserne for at rejse ad vandvvejen skal ligestilles med de udgifter, man har til at køre på vejene.

Statens tilskud til ø-kommunerne er på 68,4 millioner kroner i 2017, 74,3 millioner kroner i 2018 og 80,1 millioner kroner årligt fra 2019.

Landevejsprincippet virker
At landevejspricippet allerede virker, kan man se på antallet af solgte billetter for Ærøfærgerne. Indtil nu har 17.165 flere passagerer benyttet Ærøfærgerne end på samme tidspunkt sidste år, og antallet af biler er øget med 6279 i forhold til sidste år. Det er en stigning på 8,5 procent for passagerer og 10, 9 procent for biler.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 11. sep. 2016 kl. 12:14

Nedsatte færgepriser batter

/

Den 15. august blev det billigere at tage færgen til Ærø. Og det kan allerede mærkes.


Øboernes kamp for billigere færgebilletter har været lang og sej. Men i år skete det endelig. Der er blevet afsat næsten 30 millioner til at gøre færgeovergangene billigere. Det har specielt kunne mærkes blandt de rejsende med campingvogne og autocampere, hvor der har været 35 procent flere i august 2016 sammenlignet med året før. Derudover har der været otte procent flere almindelige passagerer og 12 procent flere biler.

- Vi var nervøse for, at folk ikke ville opdage, at priserne var sat ned. Det ville have været en katastrofe, for så ville vi miste vores argument for, hvorfor priserne skal være lavere hele året rundt, siger brand manager for Ærø Turist og Erhverv, Bjørg Kiær til TV 2/Fyn.

Udviklingen fortsætter her i september, hvor antallet af campingvogne allerede knapt halvvejs inde i september har oversteget antallet af campingvogne, der tog med Ærøfærgerne i hele september sidste år. I dag har 61 campingvogne været med færgen til Ærø siden 1. september 2016, hvor det var 58 campingvogne i hele september sidste år.

Antallet af billister, der har været ovre med færgen de første 11 dage i september 2016, ligger i dag på 6.052, hvor det for hele september sidste år var 13.102 billister.

Se hele oversigten over færgeovergange her

 Rabatterne på færgebilletterne er trådt i kraft på grund af det såkaldte landevejsprincip, der indebærer, at det skal koste det samme at sejle med færge som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen.

- Vi er rigtig tilfredse med rabatterne, men politikerne på øerne vil fortsat kæmpe for nedsatte priser hele året, siger Ærøs borgmester, Jørgen Otto Jørgensen til TV 2/Fyn.

Store prisændringer

Prisændringerne på billetterne trådte i kraft 15. august 2016, hvor alle billetter er blevet billigere. For eksempel er prisen for en voksen faldet fra 205 til 78 kroner. Hvis man kører over med bil, betaler man både for bilen og det antal passagere, som sidder i den. En personbil uden passagere er faldet fra 449 kroner til 162 kroner, og det samme er prisen for Campingvogne faldet. Det har da også været så stor en succes, at flere afgange er udsolgt, og der er sat ekstra færger ind alle søndage i september.

De nedsatte priser gælder indtil 13. november, hvor de først til foråret sættes ned igen.

Der er i år sat næsten 30 millioner kroner af til at gøre færgeovergange billigere, og næste år er der sat over 55 millioner kroner af.

Det svarer til 200 fuldt proppede Ærøfærger ekstra de første fem måneder af året, og det glæder borgmester Jens Otto Jørgensen (A), der kalder det en af de vigtigste og bedste ting, der er sket for Ærø i mange år.

- Det betyder jo utrolig meget for os, og det kan man jo også se på de første tal, der viser at mange flere tager hertil. Det betyder øget omsætning på Ærø, for det er jo en helt anden pris at kommer hertil nu, og det giver et bedre grundlag for at drive virksomhed her på øen, siger borgmesteren.

Øget turisme
Jens Otto Jørgensen mener desuden, at det styrker familierelationerne, når det er billigere at rejse til eller fra øen for at besøge sin famile.

Han spår også, at det vil få en positiv effekt på turismeerhvervet, når man kan komme langt billigere til Ærø.

- Ja, jeg er sikker på, at det gavner turismen, for nu koster det 80 kroner at komme herover, og vi har jo gratisbusser, der kan fragte dig fra den ene ende af øen til den anden, så jeg tror, der er flere, der vil komme herover for at opleve Ærø, siger han.

For
Tophistorie
Pernille Gram
Pernille Gram

En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.


TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.


Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.


NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.


Aktionen var endnu en i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode den 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.


Vild udvikling efter påkørsel

Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads den 27. januar. Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.

Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.

Local Eyes
Local Eyes

Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af tilbage den 27. januar.

Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense efter medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.

Hemmeligt retsmøde

Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.

Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.

Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser at de arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Få seneste nyt: - Der bliver taget nye skridt mod kriminelle klaner, siger rystet politiker

For
Tophistorie
Thomas Larsen Bjerre
Thomas Larsen Bjerre

OB været en af de mindst handlende klubber på det danske transfervindue, og der er ikke meget, som tyder på, at det vil ændre sig i løbet af de sidste timer frem mod deadline ved midnatstid.


Efter den store oprydning i sommeren 2024 har OB med Troels Bech i spidsen egentlig haft som ambition at hente så få spillere som muligt. ”Hellere to rigtige end fem forkerte” har været mantraet, og fynboerne har forsøgt at være mere grundige - mere kloge - om man vil.


Det handler dels om at passe på pengene, men i den grad også om kultur og kontinuitet.


For
Martin Davidsen
Martin Davidsen

Der bliver ikke sat gang i de store handler i de sidste timer af januar-transfervinduet i Odense.


Ifølge sportsdirektør Troels Bech har Odense Boldklub allerede gjort det nødvendige tidligere på vinteren.


- Vi har gjort det, vi synes var nødvendigt i starten af vinduet. Og hvis der ikke sker noget helt ekstraordinært i de sidste timer, så tror jeg ikke, der sker mere, siger Troels Bech.


OB har i dette vindue hentet finske Anssi Suhonen til midtbanen, rykket talentet Lasse Legolas Andersen op fra akademiet og taget afsked med Elias Hansborg-Sørensen, der havde kontraktudløb.

Midterforsvarer ikke en realitet

Allerede i efteråret talte OB om ønsket om at hente en ny midterforsvarer - gerne venstrebenet - men den forstærkning er ikke kommet.

Ifølge Troels Bech har klubben haft dialoger og sonderinger, men uden at finde den rette løsning.

- Hvis der skulle komme en ind, skulle det være en, der løftede os markant. Ellers risikerer man at bremse egne unge spillere, og det ville vi ikke, forklarer han.

Han peger samtidig på, at flere unge forsvarsspillere har taget store skridt i deres udvikling, og at klubben derfor har valgt at give dem chancen.

Finne skal styrke konkurrencen

Den væsentligste tilgang i vinduet er Anssi Suhonen, som skal give ekstra kvalitet på midtbanen.

OB er gået over til at spille med fire midtbanespillere, og her manglede der ifølge Bech konkurrence på øverste niveau.

- Vi havde gode unge spillere, men på topniveau manglede vi noget. De unge skal spille, fordi de er de bedste - ikke fordi de er de eneste, siger han.

Suhonen beskrives som en løbestærk, presstærk og teknisk dygtig spiller, der passer godt ind i OB’s spillestil.

-Han er ikke den største, men han står godt fast og har hurtige fødder. Det vil overraske mange, hvor stærk han er i duellerne, vurderer sportsdirektøren.

Ingen salg i januar

OB lever i høj grad af at sælge spillere, men i dette vindue er der ikke blevet gennemført nogen større handler ud af klubben.

Der har blandt andet været rygter om interesse for midtbanespilleren Max Ejdum fra Brøndby IF, men ifølge Troels Bech har det ikke været aktuelt med et salg.

- Der skal ikke ske noget lige nu for Max. Han bliver bedre og bedre og er med til at skaffe point til OB, og så bliver han også mere værd, siger han.

Bech bekræfter samtidig, at der har været interesse for OB-spillere, men uden at ville gå i detaljer.

- Når vi får flere interessante spillere og spiller attraktiv fodbold, så kommer der også interesse. Sådan skal det være.

IND OG UD I OB

Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar

Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.

Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)

Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)

Kontinuitet frem for mange handler

Selvom OB ikke har været aktiv på de sidste dage af vinduet, er Troels Bech overordnet tilfreds med situationen.

- Det kan forsvares. Vi har fået mange og gode spillere ind i sommer, og dem skal vi have til at falde på plads. Det gør ikke noget, at vi bruger lidt mere tid på det, siger han.

Sportsdirektøren understreger, at stabilitet er en vigtig del af strategien.

- Jeg vil hellere finde de rigtige end mange mulige. Det handler om ikke hele tiden at røre i gryden, siger Troels Bech.

Dermed ser det ud til, at OB lukker januars transfervindue med fokus på udvikling, stabilitet og tillid til både egne talenter og den eksisterende trup. Det til trods for, at OB’s transfervindue har været præget af en konstant strøm af tilbud og kontakter fra mange forskellige dele af verden - faktisk fra næsten alle kontinenter.

Gå tilbage Del
I dag kl.

Den store deadline-dag: OB's transferplan er et opgør med fortidens synder

Emil Hjernø

Der er mange måder at angribe et transfervindue på, og man må sige, at OB’s tilgang denne vinter har været til den konservative side.


Én spiller er kommet til udefra i form af finske Anssi Suhonen, og det er ikke blevet til et eneste spillersalg. 


Dermed har OB været en af de mindst handlende klubber på det danske transfervindue, og der er ikke meget, som tyder på, at det vil ændre sig i løbet af de sidste timer frem mod deadline ved midnatstid.


Men det er der en særlig grund til.


OB-ANALYSE FRA MARTIN DAVIDSEN

Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.

Troels Bech og de tre K’er

Med Troels Bech ved roret som sportsdirektør har OB satset på de tre K’er: Kontinuitet, kultur og knowhow.

Efter den store oprydning i sommeren 2024 har OB med Troels Bech i spidsen egentlig haft som ambition at hente så få spillere som muligt. ”Hellere to rigtige end fem forkerte” har været mantraet, og fynboerne har forsøgt at være mere grundige – mere kloge, om man vil. Det handler dels om at passe på pengene, men i den grad også om kultur og kontinuitet.

I OB ønsker man at værne om kulturen, og man ønsker at spille et hold sammen, der kan dygtiggøre sig i fællesskab. Her er AGF en inspiration – Superligaens aktuelle tophold har mange spillere med stor anciennitet i klubben. AGF har seks spillere i truppen, der har over 100 Superliga-kampe for holdet på cv’et. OB har med Rasmus Falk én med over 100 kampe for klubben og én med 63 kampe i Bjørn Paulsen. Resten har spillet under 50 Superliga-kampe i den stribede trøje.

Derfor ønsker Troels Bech og kompagni ikke stor udskiftning i truppen. Der er brug for et fundament. Der er behov for kontinuitet.

IND OG UD I OB

Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar

Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.

Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)

Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)

Et opgør med fortiden

Det er også et opgør med den transferpolitik, som OB havde under den foregående sportsdirektør Bjørn Wesstrøms ledelse. Svenske Wesstrøm troede i sit regime på, at man kunne skabe stærkere økonomi og i sidste ende stærkere fodboldhold ved konstant at skifte meget ud i truppen.

Bjørn Wesstrøm var transferansvarlig i fem transfervinduer og havde sammenlagt ansvar for 82 klubskifter, når man tæller køb, salg, lejeaftaler og kontraktudløb med. Det svarer i snit til 16 spillerhandler pr. transfervindue. Man sad til tider med en fornemmelse af, at hver træning skulle begynde med en navneleg.

Under Bjørn Wesstrøms ledelse var der godt gang i transferkarussellen i OB.

Som bekendt gav det langt fra sportslig succes for OB med Bjørn Wesstrøm ved roret – i sommeren inden nedrykningssæsonen hentede OB 11 nye spillere udefra. Det endte som bekendt med en nedrykning og et omklædningsrum, der var splittet til atomer, og hvor den dårlige stemning hang i væggene.

Sporene fra de mørke år skræmmer, og hvor Wesstrøm købte mange lottokuponer i håbet om at ramme en gevinst, forsøger Troels Bech og den nuværende scouting-afdeling at være mere forsigtig – og mere fornuftig.

Skal ramme plet

Den aktuelle strategi er dog ikke uden risici, for det stiller krav til grundigheden i rekrutteringen. OB skal helst ramme plet med nærmest alle tilgange for at kalkulen skal gå op. Der er ikke råd til mange fejlskud. Samtidig stiller det også krav til trænerteamet; de forhåndenværende søm skal helst kunne bruges rigtigt. Samtidig skal trænerteamet kunne udvikle og dygtiggøre de enkelte spillere; både de erfarne kræfter og de 13 unghingste med fortid på akademiet, der aktuelt er i og omkring førsteholdstruppen.

Med få timer tilbage af transfervinduet er det tvivlsomt, at OB kommer til at foretage sig mere - selvom man aldrig skal sige aldrig. Fynboerne har sonderet terrænet for en midterforsvarer, men samtidig er man opmærksom på, at unge folk som Yaya Bojang og Julius Askou har udviklet sig og er brugbare i Superligaen.

Endelig har der været en transferpoker i gang om Max Ejdum, der har været i Brøndbys søgelys, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger bliver et salg næppe aktuelt denne vinter. Og det vil næsten være den ultimative transfertriumf for OB denne vinter, hvis det lykkes at bevare truppens profiler uden at sælge ud af arvesølvet.

Sommerlektier

Hvis der ikke sker mere i dette transfervindue i OB, kan man imidlertid også konkludere, at Troels Bech og kompagni udsætter nogle transfergøremål til sommerens mere aktive vindue.

Her vil OB næppe kunne undgå at kigge på forstærkninger til defensiven, ligesom et salg af Ejdum nok også bliver mere aktuelt. Og hvad med profiler som Arp og Ganaus? Kan man holde på dem, hvis de fortsætter udviklingen fra efteråret?

De spørgsmål blæser i vinden, men her og nu vil OB være tilfreds med status quo. Selvom forsvaret havde sine problemer i visse kampe i efteråret, tror man i OB på, at flere timer på træningsbanen vil øge niveauet. Den analyse kommer til at stå sin prøve i foråret.

For det tyder altså ikke på mere OB-aktivitet denne vinter. Også selvom alt i princippet kan ske på transfervinduets sidste dag.

- Hvis man har sådan en kreds af folk, man stoler på og har god kontakt med, så bevæger tilbuddene sig længere og længere ud i cirklerne af det, siger Bech med et glimt i øjet og tilføjer:

- Der er vel nærmest kun ét kontinent, vi ikke har fået spillere tilbudt fra lige nu - og det kan du godt regne ud. Det er Antarktis, så der er ikke ret mange, der spiller fodbold dernede.

Der skal således meget til, hvis OB skal overraske og hente en spiller i løbet af de sidste timer af transfervinduet.

- Hvis en af dem, vi har investeret tid og kræfter i, og som vi har prøvet at forhandle os i nærheden af, pludselig ændrer sig så meget, at det ligger inden for vores rammer, så kan det ske. Men det er rammer, vi er meget respektfulde omkring, for vi skal kunne drive fodbold i OB i lang tid - ikke bare fra vindue til vindue, siger Bech.

Den udtalelse underbygger det billede, Bech ellers har tegnet af en klub, der prioriterer økonomisk ansvarlighed og stabil trupopbygning frem for hurtige impulskøb i deadline-timernes sidste minutter.

For
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bilister, der skal krydse Storebæltsbroen tirsdag, bør være ekstra opmærksomme.

Betalingsanlæggets IT-systemer skal opdateres, og det gør, at bilister tirsdag aften ikke kan anvende betalingskort.

Det skriver Sund & Bælt på X.

- Under hele opdateringen kan man betale med bizz, nummerpladebetaling, MobilePay eller kontanter, skriver selskabet og tilføjer, at medarbejdere vil være til stede i anlægget for at hjælpe kunder i kortbanerne.

Lukningen for betaling med kort gælder fra klokken 19.30 til 20.30.

For
Fyn
Arkivfoto/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De danske baneryttere i 4000 meter holdforfølgelsesløb er flyvende ved EM i tyrkiske Konya.


Det danske hold satte verdensrekord i tiden 3 minutter og 39,977 sekunder og er samtidig klar til finalen ved EM.


Kvartetten med Frederik Rodenberg og fynboerne Lasse Norman Leth, Rasmus Lund og Tobias Aagaard besejrede Italien om en plads i finalen.


Italien var aldrig tæt på at kunne true danskerne og endte med at være over fem sekunder langsommere.


Schweiz venter

Den tidligere verdensrekord havde Australien, som kørte i tiden 3 minutter og 40,730 sekunder ved OL i Paris i 2024.

Det er første gang siden august 2021, at Danmark er i besiddelse af verdensrekorden.

I finalen skal Danmark møde Schweiz, og på papiret burde det være en overkommelig opgave for danskerne.

Schweizerne satte mandag en tid på 3 minutter og 44,754 sekunder. Det var lidt overraskende nok til at slå Storbritannien, som altså missede finalen og i stedet skal dyste om bronze mod Frankrig.

Briterne var faktisk foran både efter 1000 meter, 2000 meter og 3000 meter, men schweizerne leverede en god slutspurt og endte akkurat med sejren.

EM-finalen køres mandag aften.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her