Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I sin have har Sofie Monberg prioriteret at tilklistre græsplæne med pallerammer, hvori indholdet servicerer hende med vitaminer året rundt. Og det er en beslutning, der er god for både klimaet og Sofie Monbergs pengepung. For med sin køkkenhave minimerer hun både sit madspild og punger mindre ud, når hun handler. Med få tips kan du her få hjælp til at komme i gang med din egen køkkenhave. Uanset om du har meget eller lidt plads at gøre godt med.
Et stykke bar jord, et sneglebed, fem pallerammer fyldt til randen med jord, en mistbænk og en kabeltromle stablet med krydderurter. Det er, hvad 24-årige Sofie Monberg har at boltre sig med i sin have.
Og det kan lyde af både meget og også en smule kompliceret, men budskabet står i stærk kontrast til det: For det at have en køkkenhave kan både være småt og gøres ganske ukompliceret.
Det fortæller hun hver dag sine mere end 30.000 følgere på sin instagram-konto min_aeroe_koekkenhave, hvor hun deler ud af tips og tricks til folk med grønne og mindre grønne fingre.
- Jeg elsker for det første at få jord under neglene, men jeg vil også gerne vise, hvor nemt det egentlig kan være at lave sig sit eget lille spisekammer, der kan give glæde hele året, fortæller Sofie Monberg og begynder på en overlevering af sine bedste køkkenhavetips.
Gravefri køkkenhave
For selvom hun har en have, der i størrelsen godt kunne danne rammen for en fodboldkamp - måske en lille 3-mands udgave - har Sofie Monberg ikke fået pløjet store stykker jord op for at kunne have køkkenhave.
- Jeg praktiserer en no-dig dyrkning, hvor jeg lægger pap, sætter pallerammer ovenpå og fyldt dem med først kompost og så jord. Og her kan selv parcelhusejerne med lidt mindre haver være med, fortæller hun.
Og i pallerammerne sørger hun så for, at indholdet er noget, hun kan drage nytte af hele året.
- Jeg sørger altid for at plante det, jeg vil kalde basisvarer såsom løg, kartofler, gulerødder, salat og rødbeder. Det er måske ikke så spraglet at se på, men gevinsten er det hele værd, siger Sofie Monberg.
- Salaten gensår jeg hver 14. dag, og det betyder, at jeg hele sommeren har grundelementet til at kunne lave flere forskellige salater. Rodfrugterne kan man vinteropbevare i et sandkar, og så sylter jeg rødbederne. Hvis man har mange tomater, kan man også lave tomatsovs og fryse ned, og man kan blanchere sine bønner og fryse dem ned også, forklarer Sofie Monberg.
Gode naboer i køkkenhaven
Kål, ærter eller bønner, salat og koriander.
Porre, pastinak, salat og fennikel.
Kartofler og hestebønner.
Majs, squash og bønner.
Løg, gulerødder, rødbede, salat og dild.
Ærter, fennikel, agurk og radiser.
Hvidløg og jordbær.
Derudover skal man - ligesom i matematik i folkeskolen - have styr på "de gode venner".
- Løg og gulerødder er eksempelvis gode naboplanter, da løg kan være med til at holde gulerodsfluen væk. Så jeg planter tre-fire rækker løg for hver gulerodsrække, forklarer hun.
Vær ikke bange for kålen!
Bagerst i Sofie Monbergs have troner en lidt større konstruktion, end i de andre pallerammer. For Sofie er glad for kål, og hun har med ganske få midler taget kampen op mod det ellers berømte og berygtede par: Kålsommerfuglen og sneglen.
- Jeg har tidligere haft succes med at lægge tang rundt om bedet, men i år har jeg fået bukket en aluminiumsplade i 45 grader, så de ikke kan kravle ind, fortæller Sofie Monberg.
Derudover har hun bøjet nogle gulvvarmerør, og ud over dem trækker hun et insektnet.
- Kål kan man virkelig bruge til alt, og der findes så mange forskellige slags, og med hegn og net kan det også blive en succes at så de mange kåltyper, forklarer hun.
De nordiske grøntsager
I følge Hanne Lakkenborg Kristensen, sektionsleder og lektor på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, er Sofies tid i køkkenhaven godt givet ud, når det kommer til det store klimaregnskab. Og det ville det stadig være, selvom Sofie havde et mindre område at plante og så på.
- At dyrke noget, man kan spise der, hvor man som alternativ ville dyrke noget andet - uspiseligt - er altid en god ide. For det erstatter varer, du ville købe i brugsen, som kan være fragtet fra mange steder i verden, siger hun.
Sofies tre køkkenhavtips
1. Begynd med få planter på lidt plads og gå i dybden med det. Lav eventuelt små bede i pallerammer, så området er centreret og med mindre chance for at blive ædt op af ukrudt. Og hav styr på, hvem de gode naboplanter er, så blandingskulturen kan hjælpe dig på vej til en god oplevelse.
2. Start med de nemme grøntsager, der ikke kræver det vilde: løg, gulerødder, radiser og rødbede. Det er gode basisvarer at kunne høste, og de kan endvidere overvintre i sandkar, så du kan få glæde af køkkenhaven hele året.
3. Genså løbende, når du høster eksempelvis salat, så du hele tiden har nyt salat på vej. Hver 14. dag kan du genså salat.
Og lad os så lige gøre hold ved det med transporten af grøntsager og frugter
- Der er en del analyser, der siger, at transporten ikke tæller så meget så længe, det bliver sejlet. Så når der om vinteren er blåbær i butikkerne fra Chile, så bør man ikke købe det, for de er nok enten fløjet eller sejlet et meget langt stykke for at kunne lande her, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.
At man skal dyrke noget i sin køkkenhave, man selv vil spise, er et råd, der nærmest siger sig selv, mener hun, for ellers er det spild af ressourcer. Der er dog fødevarer, der er mindre klimabelastende end andre at dyrke.
- Man skal gå efter at dyrke de nordiske grøntsager, der gror godt under danske himmelstrøg, såsom kål, rodfrugter, løg og kartofler, fortæller hun.
Drivhusets indhold
Og har man et drivhus, er det også en god ide at overveje, hvad man gror i dette.
- Herinde ville det være en god ide netop at dyrke de arter, som egentlig hører til i de sydlige himmelstrøg, såsom tomater, agurker og peberfrugter. Igen for ikke at købe noget, der er blevet transporteret langt, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.
Det skal gøres i køkkenhaven i maj
Læg kartofler i jorden og udplant de varmekrævende grøntsager, såsom kål, bønner, ærter, artiskok og squash. Gerne på varme og overskyede dage. Salater og radiser kan også sås og kan med stor fordel sås i et minidrivhus eller i mistbænk.
Hvis du vil øge bønner og ærternes spiringsevne, kan du lægge dem i blød i en skål vand en times tid før såning.
Udtynd i rækkerne med gulerødder, rødbeder og salater, når de første blade er synlige. Du kan i maj begynde at høste radiser, rabarber, spinat og asparges.
Når du så er inde i drivhuset og skal have gang i dine kapilærkasser og plantesække, fordi du gerne vil kunne høste tomater til sommer, har Hanne Lakkenborg Kristensen en klimavenlig bøn til fynboerne - og danskerne generelt.
- Køb spagnumfri plantesække. For i produktionen af mange dyrkningsmedier bruges spagnummosser fra moser, der frigiver en masse kulstof, og det er klimabelastende, lyder det fra sektionslederen.
Godt for klimaet og pengepungen
Selvom det mest er interessen for at se ting gro og eksperimentere med jord under neglene, der har trukket Sofie Monberg i køkkenhaven, er hun også bevidst om, at hun gør gode ting for klimaet, når hun planter, sår og høster.
- Jeg er jo stort set selvforsynende med grøntsager, så det er begrænset hvor meget, jeg køber ind og også smider ud. Jeg kan jo bare gå ned og plukke det, jeg skal bruge, og det er en god følelse, siger hun.
Og det gavner da også Sofie Monbergs økonomi en smule, at hun har en grøntsagsafdeling i haven.
- Jeg kunne aldrig drømme om at købe mine tomater i et supermarked. For det er simpelthen alt for dyrt, så der sparer jeg nok nogle penge, men det her er også min
store hobby og interesse, så jeg bruger måske også nogle flere penge på det, end den almene dansker ville, siger hun.
Det vigtigste budskab for Sofie Monberg er dog:
- Alle kan være med. Om det så bare er at have tomater på friland i en potte på altanen, smække nogle pallerammer op i parcelhushaven eller få gravet et stort stykke land op, så skal man bare gå i krig med det. For det er slet ikke så svært.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her