Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der bliver produceret alt for meget overflødig emballage, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Det kan skade miljøet.
Vi er taget med sygeplejerske Maiken Dahlbo ud at handle i et supermarked i Odense. Hun prøver at undgå så meget emballage som muligt, og derfor køber hun altid sine grøntsager i løsvægt.
- Jeg kunne selvfølgelig godt tage de færdigblandede poser med grøntsager, men jeg tager i stedet for de grøntsager, jeg skal bruge, i én plastikpose frem for at købe tre poser, siger Maiken Dahlbo til TV 2/Fyn.
“Personligt er det en aktion, jeg har sat i gang, for at tilbyde folk at ændre deres adfærd, fordi det skal gå hurtigere, meget hurtigere, for at få bugt med de klimaudfordringer, som vi har.”
Hun er træt af emballage, som fylder hjemme i lejligheden i Skibhuskvarteret i Odense.
- Det er bare noget, som ligger mig meget på sinde. Og det vil jeg gerne prøve at imødekomme, siger Maiken Dahlbo.
Det fleste varer på supermarkedets hylder er dog pakket ind - nogen endda unødigt meget. Vi tog med projektchef Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk i supermarkedet, hvor han fandt mange varer, som var pakket ind i overflødig emballage.
- Her har vi en creme, som er godt emballeret - trippel emballeret faktisk. Her kunne man have skåret ned på emballagen og undværet de to yderste lag, siger Claus Jørgensen.
Emballagespild kontra madspild
Claus Jørgensen pointerer dog, at emballagen ikke altid kan undværes.
- Det er rigtigt vigtigt, at emballagen fungerer, for det gør, at produkter som fødevarer holder længere. Så det er en afvejning af emballagespild kontra madspild, siger projektchefen fra Forbrugerrådet Tænk.
Men unødig emballage belaster klimaet, fortæller Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør for Nansen Centeret i Bergen i Norge.
- Vi er inde i et ressourceperspektiv, og hvis vi kan minimere, at de her ting bliver produceret og transporteret fra fabrikken og til forbrugeren, så kan vi også minimere udledningen af CO2 til atmosfæren, siger han.
Nye flasker i Rynkeby: Nu får du snart pant for din juiceflaske
52 millioner saft- og juiceflasker får pant fra 1. november. I Rynkeby skal man nu håndtere fire pantsystemer.
Fra 1. november bliver det muligt at få pant for 52 millioner saft og juiceflasker. Det sparer miljøet for 6.000 ton emballage, oplyser Miljøministeriet.
Det svarer til cirka 275 læs fyldte lastbiler med pant fra Dansk Retursystem - om året.
For Rynkeby Foods får det nye system stor betydning for emballagen. Den fynske virksomhed har dog forberedt sig igennem længere tid.
Fremover skal den fynske virksomhed håndtere fire forskellige pantsystemer, når de fylder juice og saft på flasker. For eksempel er pantsystemet forskelligt i Danmark og Sverige.
Generelt er er den fynske virksomhed dog positiv overfor det nye pantsystemt, selv om produktionsdirektør Jens Termansen ikke mener, at saft, juicekartoner og flasker er den emballage, der flyder mest i naturen.
Om den nye pantordning
Fakta:
• Pant- og retursystemet udvides 1. november 2019 til også at omfatte juice- og saftprodukter i emballager af plastik, glas og metal.
• Pant på juice- og saftflasker indfases løbende fra 1. november 2019, fordi detailhandlen skal have tid til at sælge eksisterende lager,
flaskeautomaterne skal opdateres og Dansk Retursystem skal være klar til at modtage den ekstra mængde flasker.
• I dag er øl, sodavand, kildevand, iste, cider, alkoholsodavand, energidrikke og limonader omfattet.
• Juiceprodukter omfatter drikkeklare drikkevarer, der består af juice fra frugt- og grøntsager.
• Saftprodukter omfatter koncentreret læskedrik og saftprodukter, der består af frugt- og grøntsagsjuice, som ikke er umiddelbart drikkeklare.
• Den pålagte pant vil være som for nuværende produkter i pantsystemet. 1 krone for glasflasker og dåser under en liter, 1,5 krone for plastikflasker under en liter og 3 kroner for al emballage mellem 1-20 liter.
• Det er forventningen, at der med udvidelsen vil blive indsamlet 52 mio. flere flasker og dåser end i dag. Det svarer til en udvidelse på 4 - 5 procent. Der indsamles i dag 1,2 mia. emballager i pantsystemet.
• Der flyttes 6.000 tons drikkevareemballage over i pantsystemet.
• Pantsystemet er også tidligere blevet udvidet. I 2005 udvidede den daværende borgerlige regering til også at omfatte alkoholsodavand, cider og energidrikke. Og I 2008 valgte samme regering at medtage kildevand, limonade og iste.
• Friskpresset juice og koncentreret saft i plastik- og glasflasker er drikkevaretyper, som i stigende grad findes på hylderne i supermarkeder og kiosker. Derfor ses emballagen også i naturen som henkastet affald. Udvidelsen af pantsystemet forventes også at rette op på det problem.
• I dag kommer cirka 90 procent af de flasker og dåser, der er pant på, retur via pantsystemet.
• Det er vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad der sker med de sidste 10 procent. Men det vurderes, at det er flasker/dåser, som er gået i stykker, hvor pantmærket er faldet af, eller at de simpelthen smides ud som affald.
• Ca. 80 procent af juice- og saftemballagerne der inkluderes i pantsystemet af lavet af plastik. For juice alene er plastikandelen 82 procent og for saft alene er plastikandelen 74 procent.
- Systemet er kendt fra øl og sodavand, og det er fornuftigt, at det nu også indføres for juice og saft. Men vi så selvfølgelig gerne, at pantsystemet var ens i hele Europa, siger Jens Termansen til TV 2/Fyn.
Minister: Systemet kan blive endnu bedre
- Pantsystemet er fantastisk, og 90 procent af de solgte flasker kommer i dag retur. Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal også have juice- og saftflaskerne med, og det kommer de til efteråret, hvor vi udvider vores glimrende pantsystem, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelese fra ministeriet.
I dag er bekendtgørelsen, der definerer, hvilke typer produkter, der fremover kommer pant på, blevet offentliggjort.
Senest 1. november 2019 skal der som nævnt være pant på produkterne.
- Der er massive globale udfordringer med plastikforurening, og vi bruger mere og mere plastik. Udvidelsen af pantsystemet er ét af elementerne i regeringens plastikhandlingsplan. Systemet er flere gange blevet udvidet, når der har været et behov. Det er senest sket to gange af borgerlige regeringer. Nu synes vi igen, der er et behov, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Indkøbsvognen bliver skubbet rundt af Maiken Dahlbo i supermarkedet i Odense. Hun gør, hvad hun kan for at mindske sit emballageforbrug, men det er ikke altid lige let.
- Så er der sådan noget som mel, men det kommer altid i papirposer. Det, tror jeg ikke rigtig, er anderledes nogen steder, så det er ikke et valg som sådan, fortæller Maiken Dahlbo.
Et alternativ
I København er der et alternativ.
Hos LØS market kan man købe produkter som mel, kaffe, grøntsager og sæbe uden emballage. Butikken har omkring 300 varer i sortimenter, som alle kan købes i løsvægt.
- Personligt er det en aktion, jeg har sat i gang for at tilbyde folk at ændre deres adfærd, fordi det skal gå hurtigere, meget hurtigere, for at få bugt med de klimaudfordringer, som vi har, siger Frédéric Hamburger, der er direktør for LØS market.
Et stigende antal af kunder og en nyåbnet butik mere vidner om et koncept, der tiltrækker danskerne. En af kunderne i butikken er Claus Aarestrup.
- Man køber lige præcis det, man vil have og kan selv pakke det. Det kan jeg vældig godt lide. Og så er det nogle gode gulerødder og grøntsager, siger pensionisten Claus Aarestrup fra København.
Den mulighed er der ikke på Fyn endnu, men det er måske et spørgsmål om tid.
- Vi vil gerne udvide til resten af Danmark og tage de næste store byer som Århus, Aalborg og hvorfor ikke Odense, fortæller Frédéric Hamburger.
En butik med varer i løsvægt ville Maiken Dahlbo elske.
- Det ville helt sikkert være et sted, som jeg kom. Det er lidt hyggeligt at gå og ose iblandt lækre råvarer. Og det synes jeg, det er, når det ikke er emballeret i alt muligt, siger Maiken Dahlbo.
Korte videoer
Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.
Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.
Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.
- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13.
Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Danmark har altid stået side om side med USA – og vi har stillet op i verdens brændpunkter, når USA har bedt os om det. Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trump-administrationen, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
For at få så mange med som muligt er der arrangeret opsamlinger rundt om i landet. Blandt andet fra Svendborg og Odense.
Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.
Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.
Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.
Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.
- Perfect storm
Mads Brøgger, der er direktør i Norlys' energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.
- Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.
- Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en "perfect storm", der giver høje elpriser, lyder det.
Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.
Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU's minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her