Endnu en afsløring: Tina Bue hyrede egen arbejdsgiver til opgaver i kommunen

Mangeårigt byrådsmedlem i Odense - Tina Bue Frandsen - hyrede i sin tid som leder af Børneinstitution Hunderup en kursusleverandør, som hun samtidig selv bijobbede for som konsulent. Et forhold, som kommunen nu har inddraget i en igangværende intern undersøgelse.

Endnu et brud på forvaltningslovens regler om inhabilitet er dukket op i forhold til det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense, Tina Bue Frandsen.

- Som sagsbehandler i en kommune, bør man ikke selv sagsbehandle en sag, som man kan have en økonomisk interesse i. Der må man sige, at hvis man engagerer en virksomhed, man har en privat økonomisk interesse i, så bør man ikke være sagsbehandler på sådan en sag, siger lektor i offentlig ret ved SDU, Frederik Waage, til TV 2/Fyn. 

Ankerhus har syv gange faktureret Børneinstitution Hunderup i perioden 2009-2011.
Ankerhus har syv gange faktureret Børneinstitution Hunderup i perioden 2009-2011.

Tina Bue Frandsen købte som kommunal leder kursusydelser hos den århusianske konsulentvirksomhed Ankerhus, som hun samtidig selv var ansat hos.

Det viser nye oplysninger, som er kommet frem som følge af en række aktindsigter, som TV 2/Fyn har modtaget svar på fra Odense Kommune.

Interessekonflikt

Uhensigtsmæssigt og efter alt at dømme også i strid med forvaltningslovens regler om inhabilitet, lyder det fra lektor i offentlig ret ved SDU, Frederik Waage.

quote Man betragter netop overtrædelser af inhabilitetsreglerne som noget meget alvorligt forvaltningsretligt 

Frederik Waage, Lektor i offentlig ret, SDU

Hvordan skulle man så have grebet det her an, hvis det var det, man ville – altså, hyre lige præcis det her firma til at løse opgaven?

- Hvis man skulle undgå en konflikt med inhabilitetsreglerne, så burde man som sagsbehandler have sørget for, at der var en anden sagsbehandler i kommunen, der håndterede engagementet med det pågældende firma, siger Frederik Waage og fortsætter:

- Det her er et forhold, der givetvis kunne føre til kritik fra Folketingets Ombudsmand og måske også fra en tilsynsmyndighed, som måtte se på det her. Ellers er der grænser for, hvad det er for sanktioner en disposition som den her vil kunne medføre, selvom man generelt betragter netop overtrædelser af inhabilitetsreglerne som noget meget alvorligt forvaltningsretligt.

- Det her er et forhold, der givetvis kunne føre til kritik fra Folketingets Ombudsmand og måske også fra en tilsynsmyndighed, vurderer lektor i offentlig ret, Frederik Waage. Foto: Thomas Bjerre-Larsen.

Betalte egen arbejdsgiver for at undervise medarbejdere i Odense Kommune

Sagen drejer sig om en række køb af kursusydelser, som altså nu også indgår i den interne undersøgelse, Odense Kommune har iværksat. Køb, som blandt andet blev foretaget tilbage i 2011.

Her var Tina Bue Frandsen - udover sin plads i Odense Byråd og sin ansættelse som leder af de seks daginstitutioner, som dengang hørte under Børneinstitution Hunderup - ansat i konsulenthuset Ankerhus.

Samtidig var det Tina Bue Frandsen, der som leder af Børneinstitution Hunderup havde ansvaret for den kommunale institutions kursusbudget.

Under overskriften "Teori U" brugte Tina Bue Frandsen ifølge fakturaerne i alt 32.973 kroner på afholdelse af to kursusarrangementer, som konsulentvirksomheden Ankerhus blev hyret til at afvikle henover foråret 2011.

7 medarbejdere blev undervist i ledelsesteori over i alt fire dage.

En kontrakt, som altså blev indgået i den periode, hvor Tina Bue Frandsen havde et ekstra job som akademichef i netop Ankerhus ved siden af stillingen som kommunal institutionsleder.

Tina Bue Frandsen har indtil for nylig selv beskrevet sin tilknytning til Ankerhus på sin profil på netværksportalen LinkedIn.
Tina Bue Frandsen har indtil for nylig selv beskrevet sin tilknytning til Ankerhus på sin profil på netværksportalen LinkedIn.

Tætte bånd til Ankerhus

Tina Bue Frandsen har ifølge det CV, som hun indtil for nylig har haft liggende på sin profil på netværksportalen LinkedIn, arbejdet som akademichef hos Ankerhus i perioden maj 2010 til maj 2012.

Her beskriver Tina Bue Frandsen selv sin tilknytning til Ankerhus:

Udvikling og afholdelse af uddannelse, kurser og workshops. Akademichef i Ankerhus sideløbende med arbejdet som institutionsleder og konsulent. Opsøgende i relation til erhvervslivet. Netværksforbindende.

Det er desuden Ankerhus Forlag, der har udgivet den bog om ledelsesteori "Teori U - ledelse i virkeligheden", som Tina Bue Frandsen forfattede og fik sendt på gaden i 2013.

Ingen kommentarer fra Tina Bue Frandsen

TV 2/Fyn har forsøgt at få kontakt til Tina Bue Frandsen via både telefon og e-mail, men hun er foreløbig ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview.

Hun har imidlertid - efter, at TV 2/Fyn har bedt om aktindsigt i fakturaer vedr. konsulenthuset Ankerhus - slettet referencen til Ankerhus fra sin profil på LinkedIn.

Odense Kommune har efter, at TV 2/Fyn har afdækket handel med kurser i strid med forvaltningsloven og flere tilfælde af brud inhabilitetsreglerne i gangsat en intern undersøgelse, som nu også omfatter den tid, hvor Tina Bue Frandsen var ansat som leder af Børneinstitution Hunderup. Foto: Anders Høgh.

HR-chef afventer resultat af intern undersøgelse

Hvem er Tina Bue Frandsen?

Odense Kommune er i den interne undersøgelse, som blev iværksat på opfordring fra blandt andre Venstre tilbage i juni måned, ved at undersøge Tina Bue Frandsens ageren under sit ansættelsesforhold i kommunen.

Da ansættelsen både omfatter Børn- og Ungeforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, og der stadig er en række spørgsmål, som mangler at blive besvaret, vil kommunens HR-chef Mads Bjerrisgaard Bundesen endnu ikke forholde sig til alvoren af de nye oplysninger.

- Undersøgelsens endelige indhold og konklusioner afventer vi jo fortsat, så det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Jeg ved ikke, hvad undersøgelsen kommer til at konkludere.

Hvis vi lige lægger den konkrete sag lidt til side, kan du så sige noget om, hvad man må på det her område som chef i Odense Kommune? Må man hyre en leverandør ind til at løse en opgave for kommunen, hvis man samtidig selv er ansat hos den leverandør?

- Enhver offentligt ansat har ret til bibeskæftigelse, og det gælder også, når man er leder. Det er altid vigtigt, at der ikke er et interessesammenfald. Det er ikke komplicerede regler, der er omkring, hvordan god embedsmandsskik er hverken som offentlig medarbejder eller som offentlig leder.

Er det det, I interesserer jer for? Altså et muligt interessesammenfald?

- Hvis jeg svarede på det, så ville jeg foregribe de konklusioner, som vi stadig venter på, og som vil være en del af den endelige afrapportering, når den interne undersøgelse er afsluttet.

Hvornår sker det?

- Vi forventer, at den interne undersøgelse vil være færdig i det tidlige efterår.

En offentlig ansat er inhabil, hvis:

 

Oversigt

    Oversigt