Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgmesteren i Assens er blandt det store flertal af borgmestre, der forventer at få flere penge i en ny udligningsreform. Ikke alle får ønskerne opfyldt, siger professorer om udligning, som vil efterlade en del skuffede borgmestre.
Syv ud af ti borgmestre forventer gaveregn til egen kommune
Der er store forventninger, men også meget på spil, når den socialdemokratiske regering til februar fremsætter et forslag til en ændring af udligningen mellem landets rige og fattige kommuner.
En rundspørge viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at den kommende reform af udligningssystemet vil sende flere penge til netop deres kommune.
Den er foretaget af nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af KL. 64 borgmestre har svaret, 46 borgmestre svarende til 72 procent siger ja.
Finansminister om udligning: Assens bliver snydt for 167 millioner kroner
Den kommunale udligning fungerer ikke. Det er konklusionen i en ny rapport lavet af seks kommuner. Ifølge rapporten går Assens Kommune årligt glip af 167 millioner kroner i forhold til, hvis udligningen havde været korrekt.
Ifølge den nye rapport fra kommunesamarbejdet Rimelig Udligning er uligheden mellem rige og fattige kommuner alt for skæv. Rapporten er udarbejdet af seks jyske kommuner.
Konklusioner fra Rimelig Udligning
- Udligningen bør tage fuldt hensyn til forskelle i kommunernes aldersfordeling
- Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
- Kommunerne bør udlignes af deres reelle udgiftsbehov – ikke af de udgifter, som de har råd til
- Udgifter til udlændinge udlignes flere gange
- Alle borgere i alle kommuner skal kunne få den nogenlunde samme grundvelfærd, uanset hvor man bor. Den lever man ikke op til i dag på grund af den måde, som det kører på - og det har vi kunnet demonstrere på ulykkelig vis i Assens igennem vinter, hvor vi har været på flere besparelsesrunder. Det har været ganske ulideligt, siger Søren Steen Andersen (V), som er borgmester i Assens Kommune.
“Det gør hamrende ondt nogle steder - og så er der andre steder, hvor det har gjort ondt meget længe, blandt andet her i Assens. Få det løst”
Den kommunale udligning skal sikre et nogenlunde ensartet serviceniveau og skatteniveau i samtlige danske kommuner. Både på landet og i storbyerne. Skævvridningen er dog så stor, at den kommunale udligning skal ændres hurtigst muligt, mener finansminister Kristian Jensen (V).
- Kommuner som Assens bliver i dag snydt for et trecifret millionbeløb i forhold til sammenlignelige kommuner, fordi udligningssystemet ikke er i orden, og derfor har vi brug for, at det bliver lavet om, siger Kristian Jensen til TV 2/Fyn.
Både S og V lover ændringer
Hos Socialdemokratiet er man heller ikke i tvivl om, at den kommunale udligning skal laves om. Folketingskandidaten Bjørn Brandenborg (S) og Finansminister Kristian Jensen er dog uenige om, hvordan de skal nå derhen.
- Det skal ikke være de fattige kommuner i København, som skal betale for de fattige kommuner i provinsen. Jeg synes sådan set, at det skal være de rige hovedstadskommuner, som skal betale. Hvis du spørger mig, så er det her en af de vigtigste prioriteringer for en ny regering - man skal have de samme muligheder, uanset hvilken kommune man bor i, siger Bjørn Brandenborg.
Hvad er Rimelig Udligning
- Rimelig Udligning er en sammenslutning af seks jyske kommuner, der alle mener, at den kommunale udligning er skidt fordelt.
- Siden 2009 har Rimelig Udligning lavet økonomiske analyser, som fokuserer på udligningssystemet.
- I alt er der for eksempel 61 kommuner, som mister mere end 500 kroner per indbygger, fordi der er noget galt i systemet.
- Jeg vil gerne give det tilsagn fra Venstre, at uanset hvor vi sidder efter Folketingsvalget, så vil vi være med til at tage ansvar for at lave udligningssystemet om, siger Kristian Jensen.
I Assens er det vigtigste ikke, hvem der vinder folketingsvalget. Det afgørende er, at de toneangivende partier laver en kommunal udligning, der er rimelig.
- Det gør hamrende ondt nogle steder - og så er der andre steder, hvor det har gjort ondt meget længe, blandt andet her i Assens. Få det løst, siger Søren Steen Andersen.
Borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) mener, at Assens er værdigt trængende.
- Hvis udligningsloven skal leve op til sit formål, om at alle kommuner skal kunne tilvejebringe nogenlunde det samme serviceniveau til nogenlunde den samme skat, så er det klart, at vi må stå til at få flere penge, siger Søren Steen Andersen.
Assens budgetterer næste år med at bruge 40 millioner kroner mindre, end de egentlig har lov til på service og knap 100 millioner kroner mindre på anlæg.
Også i Halsnæs Kommune forventer borgmester Steffen Jensen (S) flere penge til den ydre egn af Sjælland.
- Halsnæs er en af de kommuner, der helt faktuelt har et større strukturelt underskud end andre kommuner. Så hvis landet skal hænge sammen, og der skal være nogenlunde lige muligheder for at levere service, så forventer jeg klart flere penge, siger Steffen Jensen.
Nej til fattighjælp:
- Ingen vil opleve ringere service
Tre af otte fynske kommuner har fået nej til tilskud fra statens særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - den såkaldte fattighjælpspulje.
Salg af flere byggegrunde, færre på overførselsindkomst og 65 millioner kroner i plus på bundlinjen.
Det var udgangspunktet, da Nordfyns Kommune søgte om penge fra statens særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - den såkaldte fattighjælpspulje.
Det blev da også til et nej fra Social- og Indenrigsministeriet, der fordeler millionerne, og således nul kroner til den nordfynske kommunekasse.
Det ville ellers have været et kærkomment tilskud i forhold til næste års budget, mener kommunens borgmester, Morten Andersen (V).
- Jeg har lige indkaldt til næste omgang af de politiske forhandlinger, og der havde det været rart, at der havde været nogle ekstra millioner at kunne prioritere til eksempelvis velfærd.
Ingen vil få ringere service
Morten Andersen garanterer da også, at kommunen på trods af den manglende fattighjælp ikke går rabundus:
- Der er ikke nogen borgere, der vil opleve en ringere service næste år, siger borgmesteren og siger, at kommunen ikke er presset som andre kommuner.
- Vi mener vi er udfordrede på mange områder i forhold til det at drive Nordfyns Kommune, men sammenholdt med andre kommuner er det ikke i samme omfang. Det må jeg jo tage det som et udtryk for, at det er derfor, vi ikke har fået del i puljen, siger Morten Andersen.
Morten Andersen håber, at det var sidste år, kommunerne skulle søge særtilskud, og han ser frem til 2021, hvor en ny udligningsreform træder i kraft.
- Så vil midlerne forlods være fordelt anderledes.
Artiklen fortsætter under videoen ...
I Nordfyns Kommunes ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet blev der blandt andet argumenteret med en demografisk udvikling i retning af flere ældre.
Nej vil næppe betyde noget
Også i Faaborg-Midtfyn Kommune blev det til et stort rundt nul fra fattighjælpspuljen.
Her havde man søgt 25 millioner kroner, men den nedslående besked bliver heller ikke på sydfyn en bombe under økonomien.
- Vi har valgt, fordi det er så usikkert som det er, at lade være med at regne det ind i vores budget.
- Konkret kommer det næppe til at betyde det store, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
Artiklen fortsætter under videoen ...
Omvendt ville et tilskud kunne have betydet, at man kunne pille planlagte besparelser ud af budgettet.
- Det er specielt kernevelfærd. Det er ældreområdet. Det er børn. Det er folkeskolen. Det er noget, der fylder noget i et kommunalt budget.
- Havde vi fået flere penge, var det der, vi havde brugt dem.
På landsplan har 62 af landets 98 kommuner søgt om penge fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.
De fik fattighjælp på Fyn
- Langeland Kommune fik 40 millioner kroner
- Assens Kommune fik 10 millioner kroner
- Kerteminde Kommune fik 10 millioner kroner
- Svendborg Kommune fik 10 millioner kroner
- Ærø Kommune fik 4 millioner kroner
Ligesom Faaborg-Midtfyn Kommune og Nordfyns Kommune havde Odense Kommune søgt penge, men fik også nej.
Heller ikke Halsnæs Kommune har råd til at udnytte deres andel af servicerammen.
Men de forventningsfulde borgmestre kan ikke alle få deres ønsker opfyldt i en udligningsreform, lyder svaret fra Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Det tror jeg ikke, de skal regne med. Systemet er grundlæggende et nulsumsspil, så hvis nogen skal have mere, skal andre have mindre. Det er svært at forestille sig, at syv ud af ti får deres ønsker opfyldt, siger Kurt Houlberg til Ritzau.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kan heller ikke få regnestykket til at gå op.
- Det burde have været omkring 50 procent af kommunerne, hvis forventningerne skulle stemme overens med det, der er muligt. Ellers skal der friske penge ind i udligningen.
- Det kan man selvfølgelig ikke udelukke, men hvis man spørger ministeren, så bliver svaret nok som udgangspunkt nej, siger Per Nikolaj Bukh til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
En tredjedel af landets borgmestre tror ikke på, at det vil lykkes regeringen at lave en reform inden næste kommunalvalg.
Det lykkedes ikke for den tidligere VLAK-regering i sidste valgperiode.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.
I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.
Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.
Her er allstar-holdet:
Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).
Venstre fløj: August Pedersen (Norge).
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).
Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).
Højre back: Francisco Costa (Portugal).
Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).
Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her