Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For mange elever er det en udfordring at blive undervist hjemmefra. Sådan er det ikke for Camilla og Jasmin.
Siden december har landets klasselokaler stort set stået tomme.
Camilla Kleving og Jasmin Jørgensen, begge 15 år, har skiftet skrivebordet i klasselokalet på Glamsbjergskolen ud med et tilsvarende hjemme på teenageværelserne - og de stortrives med det.
- Det er bedre at være herhjemme. Der er ro til at fordybe sig og stilhed til at arbejde. Man bliver ikke forstyrret at klasselarm, fortæller Camilla Kleving.
- Jeg kan slappe mere af og fordybe mig mere i tingene, fordi der ikke er så meget larm rundt om os, tilføjer Jasmin Jørgensen.
Alberte er bekymret:
- Jeg lærer ikke nok af online-undervisningen
Det er svært at få hjælp, når man har spørgsmål, og motivationen har nået lavpunktet. Alberte er en af mange unge, der sidder hjemme og er bekymrede over, om de lærer nok lige nu.
- Du er klistret fast til skærmen hele tiden og sidder mest bare og lytter.
Otte ud af ti fynske unge er bekymrede for, om de lærer nok i onlineundervisningen til at bestå eksamen. Det viser svarene fra 1.700 unge, som TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har spurgt.
19-årige Alberte Lennert er en af dem. Normalt møder hun ind sammen med klassen på Odense Tekniske Gymnasium, men for tiden foregår det hjemme fra værelset i Ørbæk.
- Man bliver ør i hovedet, træt og halvutilpas, fordi man har bare siddet der hele dagen.
Sværere at stille spørgsmål
Det er ikke lærernes indsats, Alberte Lennert kritiserer.
- Det kan jo godt være, at vi elever er pressede, men de er i hvert fald også pressede på, hvordan de skal få det til at lykkes, siger Alberte.
Men rammerne for undervisningen gør det ifølge Alberte Lennert sværere at få det samme udbytte, som hvis man var samlet i klassen. For eksempel hvis man har et spørgsmål til noget, der bliver gennemgået i onlineundervisningen.
Der er ingen sidemakker at hviske et spørgsmål til, og selvom der er en onlinefunktion til at 'række hånden op', er det ikke altid, notifikationen bliver set af lærerne på samme tid, som spørgsmålet opstår.
- Det er svært at komme igennem på samme måde. Normalt ville du jo bare kunne gå op til katederet og sige: "Øh, jeg forstår ikke lige det og det. Kan du hjælpe med det?"
Lærer: - Jeg kan godt forstå deres bekymring
Mens vi taler sammen, ringer vi op på Facetime til en af Alberte Lennerts lærere. På skærmen kommer Dorthe Vesterholm Klausen frem. Hun er lektor på Odense Tekniske Gymnasium og underviser blandt andet i design, som hun har Alberte til.
Da Dorthe Vesterholm Klausen hører om svarene i Bemærks undersøgelse, siger hun, at hun godt forstår bekymringen hos de unge. Blandt andet peger hun på, at en række af HTX-fagene er udfordret på den praktiske del af læringen derhjemme:
- Vi har jo rigtig mange fag, hvor man prøver teori af i praksis, og det ér problematisk både i fysik, kemi, teknologi, teknik og et fag som design, som vi havde i dag.
Selvom hun kan se eleverne på skærmen, er det svært for hende at gennemskue undervejs, om eleverne er med på det, der bliver gennemgået. Det er vigtigt for hende at kunne bringe personligheden i spil i undervisningen og give eleverne noget en-til-en.
- Jeg ved, at det betyder meget for elever, at de bliver set. At hver enkelt bliver set hver dag. Og det kan man ikke på samme måde, når det er virtuelt, siger hun.
Afklaring om eksamen ville hjælpe på motivationen
Alberte Lennert beskriver, at motivationen er dalet gevaldigt. Folk er trætte, og en del møder ind fra sengen. Og det er svært at få gang i en klassediskussion online.
- Der er ikke rigtig nogen, der vil sige noget. Det hele er bare stille og kedeligt.
En af de ting, der ifølge Alberte Lennert er med til at presse motivationen i bund, er uvisheden omkring, hvilket sidste halve skoleår de kigger ind i.
- Vi sidder bare som et stort spørgsmåltegn og venter på, at der er nogen, der fortæller os noget.
Derfor ville det bedste, der kunne ske, ifølge hende være, at der snart blev meldt noget ud om eksamen til sommer, og hvordan resten af året skal forløbe.
- På den måde vil det også opløfte vores motivation lidt, fordi vi ved, at der er et mål. Fordi lige nu er der ikke noget mål.
Hver morgen logger de to niendeklasseselever på Google Meet. Den fiktive skoleklokke ringer som vanligt ind klokken 8.10, hvor klassen samles online.
Frygter ikke eksamen
Camilla Kleving og Jasmin Jørgensens skema ser stort set ud, som det ville gøre, hvis klokken ringede ind til fysisk time på Glamsbjerg Skole. De har både dansk, engelsk og matematik.
- Når vi er blevet sat i gang fælles, har vi efterfølgende ro til at arbejde. Jeg synes, jeg arbejder mere koncentreret og derfor ikke lige så mange timer, fortæller Camilla Kleving.
Derfor er de heller ikke urolige for eksamen, der venter til sommer.
- Jeg synes, eksaminerne skal køre som normalt. Vores skole følger pensum, så vi føler os parate og klar til at gå til eksamen. Vi lærer præcis det samme. Jeg føler mig godt tilpas med at skulle til eksamen til sommer, fortæller Camilla Kleving.
- Jeg er ikke beymret for eksamener overhovedet. Jeg tror ikke, jeg ville have været forberedt bedre, end hvis jeg havde været på skolen, tilføjer Jasmin Jørgensen.
Undersøgelse om hjemmeundervisning
En undersøgelse blandt unge på Fyn viser, at det er de færreste, der oplever, at det er bedre at blive undervist hjemme. 1.700 unge har svaret på spørgeskemaet, og de er bredt repræsenteret på Fyn.
Spørgsmål
”Jeg koncentrerer mig bedre, når jeg har onlineundervisning.”
I nogen grad: 7,6 procent
I høj grad: 3,7 procent
”Jeg er mindre motiveret for mine timer/opgaver, når jeg har onlineundervisning.”
Slet ikke: 4,3 procent
I lav grad: 9,4 procent
Hverken i høj eller lav grad: 9,3 procent
”Det er rart at slippe for at svare på spørgsmål foran hele klassen.”
I nogen grad: 13,0 procent
I høj grad: 8,0 procent
”Hvis der er dele af opgaverne, jeg ikke forstår, er det nemt at få hjælp fra en lærer.”
I nogen grad: 21,9 procent
I høj grad: 8,3 procent
”Jeg er bekymret for, om jeg lærer nok til at bestå mine eksaminer til sommer.”
Slet ikke: 3,3 procent
I lav grad: 4,0 procent
Hverken i høj eller lav grad: 6,7 procent
Knald på Glamsbjerg Skole
Vestfyns Lærerkreds' formand, John Rasmussen, anerkender, at langt fra alle har det på samme måde som Camilla Kleving og Jasmin Jørgensen.
Fynsk skoleleder: Elever og lærere er mentalt udfordret af nedlukning
Der kan gå længe, inden landets skoleelever kan vende tilbage til skolebænken. Både elever og lærere er mentalt udfordret over nedlukningen, siger skoleleder fra Vissenbjerg.
Selv om nedlukningen af Danmark og mange coronarestriktioner er sat til at udløbe 17. januar, skal danskerne forvente, at de bliver forlænget, fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) i et TV 2-interview søndag aften, og en forlængelse vil kunne mærkes på landets folkeskoler.
Ifølge skoleleder Gitte Kondrup Ebbesen fra Vissenbjerg Skole får en forlænget nedlukning af skolerne stor betydning for både elever og lærere på skolerne.
- Der er børn, der synes, det er svært at være motiveret. Der er personale, der synes, det er tidskrævende og udfordrende, siger Gitte Kondrup Ebbesen.
Mentalt udfordret
Personalet er ifølge skolelederen mentalt udfordret, fordi lærerne og pædagogerne på skolen hele tiden skal omstille sig og finde nye løsninger.
- Vi har nogle årsplaner, vi skal følge, men vi kan ikke gøre det 1:1, som hvis vi var i et klasselokale, så det skal omtænkes, og det bruger vi meget krudt på, siger Gitte Kondrup Ebbesen.
- Hvis jeg skulle ønske noget, skulle det være en større frihed til at tilrettelægge dagen på skolerne, så det giver mest mulig mening for børn og personale, forklarer hun.
Børnene er bekymrede
Også børnene - både de hjemsendte elever, der modtager virtuel undervisning, og de sårbare børn, der fortsat møder i skole - er hårdt presset af coronarestriktionerne.
Det kan eksempelvis være udsigten til at skulle til terminsprøver og eksamen.
- Der er mange ting, der bekymrer de store elever, fortæller Gitte Kondrup Ebbesen.
Uvisheden om, hvor længe coronavirussen skal styre samfundet, kan mærkes på eleverne.
- Som mennesker er det sværere at lære noget og omstille os, når vi samtidig har nogle ting, vi bekymrer os for, forklarer skolelederen.
Statsminister: Hård nedlukning fortsætter
Ifølge Mette Frederiksen skal danskerne forvente restriktioner hele vinteren.
- Der er noget, der peger i retning af en fortsat ret hård nedlukning, siger Mette Frederiksen.
Med andre ord er der lange udsigter til, at alle landets skoleelever kan komme tilbage i skole.
- Min bekymring har været på de svageste elever, som i forvejen har udfordringer i skolen. Jeg ved, at der bliver lavet nogle superprogrammer på Glamsbjergskolen, og at der er knald på. Det ser ud til at fungere, men jeg er bekymret for dem, der i forvejen hænger i bremsen, fortæller John Rasmussen.
Den største udfordring for kredsens lærere er i øjeblikket at være til stede både online og fysisk med de elever, der møder op til nødundervisning. Dog hører formanden ikke fra lærerne om selve onlineundervisningen. Det betragter han som positivt.
- Jeg oplever, at der bliver gjort en stor indsats for, at onlineundervisningen fungerer. Alle lægger sig i selen for at give det bedste tilbud, fortæller John Rasmussen.
Forsker: Hjemmeundervisning forstærker forskelle på elever
Det er ikke overraskende, at der er en gruppe elever, der foretrækker ro til at lave deres skoleopgaver, fortæller forsker Christian Christrup Kjeldsen, der er leder af Nationalt Center for Skoleforskning.
- Vi ved, at elever, der trives med ekstra ro, bedst kan lide selv at arbejde med materialet og har vanskeligt ved det sociale i og omkring klassen, og derfor ser det som et frirum fra det sociale miljø i klassen, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Generelt set kan man se, at det ofte er elever fra ressourcestærke hjem, som har lettest ved hjemmeundervisningen.
- Der er stor forskel på de betingelser, eleverne har under hjemmeundervisningen. Nogle har hverken eget værelse eller egen computer, mens andre har computer, eget værelse og forældre, der kan hjælpe. Dermed er hjemmeundervisning med til at forstærke de forskelle, der er mellem elever, der kommer fra ressourcestærke hjem, og de elever, som må klare undervisningen selv, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Derudover skal man være opmærksom på, at der kan være forskel på, om eleverne føler, de har lært undervisningsmaterialet, eller om de rent faktisk har lært det.
- Der er stor forskel på oplevet læring og faktisk læring. Der er mange elementer i undervisningen, som man ikke kan formidle online, og selvom nogle elever oplever, at undervisningen er bedre, når de sidder roligt derhjemme, så går de stadig glip af den læring, man kun kan formidle i et undervisningslokale. Det kan for eksempel være praktisk-musisk dannelse, samarbejde eller sociale kompetencer, som ikke kan formidles på samme måde online, forklarer Christian Christrup Kjeldsen.
Størstedelen af landets folkeskoleelever er hjemsendt indtil tidligst 7. februar.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her