Mens Ingrid Rasmussen står og ser på det nyeste billede af sin udviklingshandicappede datter, fortæller hun om alle de ting, hendes datter holder af.
Det er jo langt værre for dem, der ikke har nogle pårørende, der kan tage sig af dem
Hun interesserer sig for heste, hun elsker at se film, hun kan godt lide at være kreativ, og så kan hun også godt lide at komme ud og opleve forskellige ting.
Selvom datteren for længst er flyttet hjemmefra og ind på et bosted for udviklingshandicappede, så kommer hun stadig på besøg hver 14. dag.
- Hun holder meget af rutinerne, og hun kan rigtig godt lide at komme på besøg herhjemme. Det er også vigtigt for hende, når hun tager hjem, at vi har en aftale om, hvornår hun skal komme på besøg igen, fortæller Ingrid Rasmussen.
Og ud over besøgene hos sin mor er Ingrid Rasmussen også bevilliget 15 timer om måneden sammen med en ledsager, hvor hun kan tage på ture uden for bostedet.
- Hun har rigtig stor glæde af at komme ud sammen med sin ledsager, og når der er gået lang tid siden sidst hun har været på tur med sin ledsager, så spørger hun mig altid, hvornår hun mon skal på tur igen, fortæller Ingrid Rasmussen.
Frataget syv timer om måneden
Men selvom Ingrid Rasmussens datter er bevilliget 15 timer om måneden sammen med sin ledsager, så har hun reelt kun otte timer. Kommunen trækker nemlig syv af datterens 15 timer.
- Når vi trækker timer fra en borgers bevilligede 15 timer, så er det med den begrundelse, at de får de timer gennem deres bosted, forklarer Signe Plats, der er leder for Social- og Sundhedsmyndigheden i Assens kommune.
Men spørger man Ingrid Rasmussen, så får datteren ikke sine timer.
Jeg vil gerne finde ud af, om der er behov for, at vi bliver mere konkrete i vores drøftelser med bostederne
- Efter min opfattelse, så får min datter ikke de syv timer, som kommunen har trukket fra ordningen, siger hun og fortsætter:
- Lige da min datter flyttede på botilbud blev timerne brugt på, at hun kunne gå til ridning, men det gør hun ikke mere på grund af manglende ressourcer, så nu bliver de timer ikke brugt af bostedet.
Og det ærger Ingrid Rasmussen, da hendes datter ellers godt kunne have brugt timerne på andre oplevelser sammen med sin ledsager.
- Hvis hun nu havde 15 timer om måneden, så kunne hun også vælge at spare nogle af dem op og i stedet tage på en længere tur med overnatninger sammen med sin ledsager. Men det har hun bare ikke mulighed for, når hun kun har otte timer om måneden, siger Ingrid Rasmussen og tilføjer:
- De fratager jo hendes mulighed for at overnatte andre steder end hjemme hos sig selv eller hos mig.
- Vi føler os magtesløse
Der er imidlertid ikke noget ulovligt ved at fratrække timer fra ledsagelsesordningen, så længe de fratrukne timer rent faktisk bliver givet i erstatning.
Og derfor ærgrer det også Ingrid Rasmussen, at der ikke bliver ført en form for protokol over de timer, bostedet rent faktisk benytter sig af.
- Vi føler os bare enormt magtesløse, fordi det har altid været sådan. Men i det mindste kan min datter komme på besøg hjemme hos mig og komme på ferie sammen med mig. Det er jo langt værre for dem, der ikke har nogle pårørende, der kan tage sig af dem, siger Ingrid Rasmussen.
Ingrid Rasmussens fortælling om, at de fratrukne timer ikke bliver brugt har da også sat gang i tankerne hos kommunen.
- Når man hører om en sag som denne, så bliver jeg meget nysgerrig på vores egne procedurer, og jeg vil gerne finde ud af, om der er behov for, at vi bliver mere konkrete i vores drøftelser med bostederne, siger Signe Plats og fortsætter:
- Vi har absolut ingen interesse i, at vores borgere ikke får det, de er blevet bevilliget. Det ser jeg som et tab både for os som kommune og specielt som et tab for borgerne også.