Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En række fynske folketingsmedlemmer går nu til kamp for en lægehelikopter i Assens. Ønsket bakkes op af en rapport fra Danske Regioner.
Én af landets fire lægehelikoptere bør være placeret på Fyn. Det mener en række fynske folketingspolitikere, som vil flytte helikopteren fra Billund Lufthavn til en ny base i Assens Kommune.
Den placering skal skaffe hurtigere og bedre hjælp til Sydfyn og Sønderjylland, mener politikerne og Danske Regioner.
- Som situationen er i dag, kunne vi godt gøre det bedre. Ved at flytte en akuthelikopter til Assens, ville man skabe langt mere tryghed på øerne, blandt andet i det sydfynske øhav, siger Jane Heitmann (V), formand for Sundheds- og Ældreudvalget.
Opbakning fra begge sider af salen
Jane Heitmann har derfor stillet følgende spørgsmål til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).
"Agter ministeren at efterleve Danske Regioners anbefaling (...) hvoraf det bl.a. anbefales, at der bør placeres en helikopter i Assens Kommune?"
Måtte vente 21 minutter på en ambulance: Se, hvor lang tid du skal vente i din by
Der er store forskelle på, hvor hurtigt ambulancer eller andre akutbiler er fremme, viser en gennemgang af responstider.
Egon Nielsen har levet et langt liv. Han bor i byen Bagenkop på Langeland og har fem børn og 12 børnebørn.
Det skulle måske være nok til et rigt pensionistliv, men da erhvervsfisker Egon Nielsen for nogle år siden gik på pension og solgte sin båd, fortrød han hurtigt.
Derfor har han købt en ny fiskekutter og sælger fisk i lokalområdet og til turister. Men en gang imellem siger den slidstærke langelænders krop stop.
“Jeg kan ikke huske noget før, at der stod en masse mennesker og kiggede på mig”
Gik ud som et lys
To gange er han faldet om på grund af en blodprop, og i slutningen af august blev han bevidstløs under et arrangement ved byens sportshal.
- Jeg kan ikke huske noget før, at der stod en masse mennesker og kiggede på mig, fortæller Egon Nielsen.
Da han faldt om, blev der straks ringet efter en ambulance.
Stor forskel i responstider
En aktindsigt i fire ud af fem regioner afslører, at der er stor forskel på, hvor længe du skal vente på en ambulance.
Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden har givet TV 2 aktindsigt i deres responstider i de første fem måneder af 2019. Normalt bliver de fleste responstider gjort op på kommunegrænser, men TV 2 har fået dem på postnummerniveau – og det viser nogle større forskelle.
I Region Midtjylland tager det 3 minutter og 53 sekunder at nå frem i centrum af Randers, mens det tager 14 minutter og 38 sekunder i Sønder Felding.
Og i Region Syddanmark taget det ifølge aktindsigten 4 minutter og 48 sekunder at nå frem i Esbjerg Ø, mens det tager 17 minutter og 54 sekunder at komme til Bagenkop på Langeland.
Alarmen lyder
Egon Nielsens svigersøn er frivillig akuthjælper i Bagenkop, og han var derfor en af de første på stedet, da Egon Nielsen faldt om.
Jakob Kromann var med sine børn i Bagenkop-hallen og skulle til at deltage i en fællesspisning, da lyden af en ambulance advarer ham.
Lyden kommer ikke fra en rigtig ambulance, men fra en app fra Region Syddanmark, som Jakob Kromann har installeret på sin telefon. Her kan alarmcentralen tilkalde ham, når der opstår akutte situationer.
Fandt svigerfar på plænen
Jakob Kromann griber sin telefon og angiver, at han er klar til at hjælpe, hvorefter han løber derhen, hvor app’en siger, der er opstået en nødsituation.
- Da jeg kommer ud, kunne jeg så se, at Egon ligger nede på fodboldbanen, fortæller Jakob Kromann.
Sammen med Egon Nielsens søn, der også er frivillig akuthjælper, går de i gang med at få kontakt til Egon Nielsen, der på dette tidspunkt er bevidstløs.
Vil koste en halv milliard mere
Bagenkop på Langeland ligger i Region Syddanmark.
Her er man godt klar over, at man har en udfordring med at få ambulancerne hurtigere ud til de tyndt befolkede områder. Særligt den sydlige og nordlige del af Langeland er en udfordring i regionen, lyder det fra Mads Skau (V), der er formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark.
- Der er jo længere til alting, og derfor er der også længere til ambulancerne, men vi har et robust beredskab i Region Syddanmark, og vi tager de udfordringer op, som vi har, siger han.
Han fortæller, at de hele tiden arbejder med at forbedre responstiderne, men der er bare en grænse for, hvor godt de kan gøre det uden at skulle bruge rigtig mange penge.
- Derfor er vi også glade for, at vi har nogle supplerende beredskaber, nogle frivillige, som er ude som akuthjælperne, som også i det her tilfælde er klar til at rykke hurtigt frem.
Han opridser et dilemma for regionen.
Yderområder er dyre
I dag har Region Syddanmark en garanti for, at responstiden er under 15 minutter i 95 procent af de tilfælde, hvor der er behov for en ambulance.
Skulle de forbedre garantien, så der i 98 procent af tilfældene ville være en ambulance inden 15 minutter, vil det koste regionen 500 millioner kroner mere.
“Det er jo ikke sjovt, når det er nogen, man kender eller er så nære pårørende, som det er med Egon”
Det er næsten en fordobling af de udgifter på omkring 600 millioner kroner, som Region Syddanmark i dag har på deres akutberedskab.
- Så det er i hvert fald også en slags penge, siger Mads Skau.
To lussinger
Sammen med sin svoger lykkedes det Jakob Kromann at få kontakt med Egon Nielsen, efter han er faldet om på fodboldbanen uden for hallen i Bagenkop.
Det simple trick, der virkede denne gang, var to lussinger fra Egon Nielsens søn, Ivan.
- Det er nok den eneste gang, du har fået lussinger af Ivan, siger Jakob Kromann, mens Egon Nielsen og han står på den fodboldbane, hvor svigerfaren besvimede.
- Jeg kan ikke huske, jeg har fået dem, konstaterer Egon Nielsen tørt og griner lidt.
På dette tidspunkt er ambulancen endnu ikke i nået til Bagenkop.
Styrket sundhedsvæsen
TV 2 bragte i valgkampen en historie om et nordjysk par med en syv måneder gammel søn, der pludselig blev blå om læberne og havde vejtrækningsproblemer. Men da faren ringede til alarmcentralen, fik han at vide, at der ville gå 25 minutter inden, de kunne få en ambulance.
- Det var bare frygteligt at opleve. Han kan jo dø fra os i vores hænder, fortalte moderen dengang.
I stedet besluttede forældrene at køre en privat udrykning til hospitalet i Viborg, hvor deres søn fik hjælp.
Dengang blev historien en debat i valgkampen, og det fik socialdemokratiets daværende sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen til at love et forbedret sundhedsvæsen med bedre responstider.
- Der skal styrkes på det, der er det præhospitale beredskab, det er ambulancer, det var lægehelikoptere, men det er hele vejen rundt, fortalte Flemming Møller Mortensen under valgkampen.
Ulighed i sundhedsvæsenet
I dag har socialdemokraterne regeringsmagten, og de er stadig optaget af at få responstiderne ned.
- Det er jo noget af det, der er med til at skabe ulighed i vores sundhedssystem, hvis det alene er ens postnummer, der afgør, eksempelvis om der skal være en fornuftig responstid, siger Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.
Han er dog hverken klar til at love hverken en halv milliard eller en konkret tidshorisont for, hvornår responstiderne bliver forbedret, men de vil indgå i forhandlingerne om en kommende sundhedsaftale.
Overlevet to blodpropper
Egon Nielsens svigersøn, Jakob Kromann, glæder sig over, at det ikke var mere alvorligt den dag i august, hvor svigerfar faldt bevidstløs om.
Efter 21 minutter ankom en ambulance til stedet, og Egon Nielsen blev kørt på hospitalet i Svendborg, hvor lægerne kunne konstatere, at der var tale om et ildebefindende på grund af væskemangel. Efter to dages indlæggelse blev han udskrevet igen.
Han har tidligere været ude som frivillig akuthjælper, da svigerfar fik en blodprop under en julefrokost og gik ud som et lys.
- Det er jo ikke sjovt, når det er nogen, man kender eller er så nære pårørende, som det er med Egon, siger Jakob Kromann.
Jakob Kromann er glad for den frivillige akutordning på Langeland, men han savner nu stadig en ambulance lidt tættere på Bagenkop.
- Jeg forventer ikke, at vi har samme responstid, som der for eksempel er i Esbjerg. Men at responstiden er næsten fire gange længere, det er måske ikke helt fair, siger Jakob Kromann.
Det samme ønsker flere andre fynske folketingsmedlemmer at få svar på.
- Når man laver de her rapporter, og man har et objektivt og sagligt grundlag, så skal man også leve efter det, siger Rasmus Helveg Petersen (RV), og han bakkes op af Mai Mercado (K):
- Hvis vi kan sikre, at flere får en kortere responstid, især dem der bor længere væk som eksempelvis folk bosiddende på Langeland, så ligger det jo lige til at udforske det noget mere, siger hun.
Rapport anbefaler Assens
Rapporten, der henvises til, udgav Danske Regioner i 2018. I den anbefales det blandt andet, at den nuværende lægehelikopter i Billund flyttes til Assens Kommune.
"Dette vil styrke helikopterordningens dækning af Sønderjylland samt hele det sydfynske øhav, der i dag har forholdsvis lang flyvetid fra Billund-basen (Eksempelvis er den nuværende flyvetid til Ærø på 35 minutter)."
Afvist af den tidligere regering
Da rapporten blev offentliggjort, afviste den daværende regering og Dansk Folkeparti at følge anbefalingen.
Hvorfor flyttede I ikke bare den helikopter til Assens, da I selv havde magten?
- Den prioritering, den tidligere regering havde, var at finde midler på finansloven til at dække Nordjylland, hvor der også var behov for en akuthelikopter. Og så havde jeg forestillet mig, at når den aftale var landet, så kunne vi diskutere det øvrige akutberedskab. Så kom der et valg i vejen, siger Jane Heitmann.
Også Mai Mercado mener, valget var afgørende for, at beslutningen ikke blev truffet af den tidligere regering.
Vil have hurtigere udrykning:
- Flyt lægehelikopteren til Assens
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, vil endnu en gang forsøge at flytte én af landets lægehelikoptere til Sydfyn.
Det har været på tale før, men i forbindelse med valgkampen foreslår den fynske folketingskandidat og -medlem Jane Heitmann (V) igen, at en enkelt af landets fire lægehelikoptere rykkes til Fyn.
Helt konkret mener hun, at luftambulancen med base i Billund skal flyttes til Assens.
- Det er rigtig vigtigt, at vi på øerne får en bedre akutbetjening. Det vil jo betyde en verden til forskel for de mennesker, der bor på øerne, at der er tryghed omkring akutberedskabet, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Responstid nedsættes med et kvarter
I dag tager det lægehelikopteren i Billund 35 minutter at nå frem til patienter på Ærø, og ø-lægen i Faaborg, Lars Kensmark, har flere gange oplevet, at hjælpen kom for sent frem.
- Får man en blodprop i hjernen eller hjertet, kan man komme ud af det problem uden at få handicap, hvis man får meget hurtig behandling. Men det kræver, at man som borger kan komme ind på sygehuset med det samme.
- Vi har nogle gange oplevet, at responstiden betyder, at man ikke kan få den behandling, der er den rigtige, fordi tiden er gået, fortæller Lars Kensmark.
Hvis helikopteren flyttes til Assens, vil responstiden til den sydfynske ø være 20 minutter.
Afventer erfaringer
Sidste år anbefalede Danske Regioner i en rapport netop at flytte den akutlægehelikopter, der står i Billund, til Assens.
Dengang valgte regeringen, og dermed Jane Heitmanns eget parti, og Dansk Folkeparti i stedet at placere en ny luftambulance i Nordjylland. Samtidig besluttede man at afvente erfaringerne med den fjerde lægehelikopter, inden man tager stilling til en eventuelt flytning af de resterende helikopterbaser.
Læge Lars Kensmark så gerne, at luftambulancen fremover fløj fra Faaborg, men han understreger, at responstiden vil være hurtig nok, uanset hvor den står omkring i det sydfynske.
- Parallelt med den rapport fra '18 var vi begyndt på drøftelserne om en sundhedsreform og dermed at skabe en helt ny vision for et sundhedsvæsen. Når det så kuldsejler ved valget sidste år, giver det jo god mening at få taget nogle af de åbenlyse udfordringer op, siger Mai Mercado.
Ifølge Rasmus Helveg Petersen er der god grund til at kigge på sagen nu, og derfor vil han også tage sagen op med ministeren, hvis resten af hans parti bakker ham op.
- Hvis det er piskende dyrt for vores sundhedsvæsen at få den flyttet, må vi selvfølgelig genoverveje. Men hvis ikke der er gode grunde til, at den ikke skal til Assens, så synes jeg, den skal til Assens, siger Rasmus Helveg Petersen.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. Det har ikke været muligt.
Korte videoer
