Hvor skal Olde bo? Else er bange og næsten blind - men for god til plejehjem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selv om både synet, hørelsen og benene svigter, og hun er tiltagende diffus, har Assens Kommune tre gange afvist at skrive 94-årige Else Dinesen på venteliste til en plads på plejehjem. Datter er ved at brænde ud.
Solen skinner, og hun stråler også selv, som hun sidder der med sin hvide perlekæde i sit hyggelige hjem i Assens og nyder at have selskab. Men bag brillerne gemmer sig ofte en anderledes tristhed og mørke. Også sådan helt bogstaveligt, fordi synet er ved at forsvinde for 94-årige Else Dinesen, der også hører og går dårligt, og især om natten er meget utryg.
- Jeg er så mørkeræd, og efter min mand døde, har jeg kun missekatten, siger hun og aer katten, der får lov til at sove i den tomme seng efter mandens død for syv år siden.
Else Dinesen er dog privilegeret ved at have seks børn (en dog død), 14 børnebørn og 19 oldebørn. Den 60-årige datter Sussi er hende, der tager sig mest af moren. Hun taler typisk i telefon med hende flere gange om dagen og kører ofte mange gange om ugen fra bopælen i Ringe og de 50 kilometer til moren, der er tiltagende diffus.
- Havde jeg plads i mit hus, ville jeg uden tøven lade hende flytte ind, siger Sussi Dinesen.
I stedet kæmper hun for at få en plejehjemsplads til sin mor, men hidtil forgæves. Tre gange har en visitator været på besøg, men moren er vurderet til ikke at være egnet til en plejehjemsplads - eller som det udtrykkes i et brev fra Assens Kommune, er hun ikke kandidat.
- De siger, at hun er alt for god til at komme på plejehjem, fortæller datteren.
Blå mærker
"Længst muligt i eget hjem" har da også været ældrepolitikken i Danmark lige siden, Ældrekommissionen tilbage i starten af 80'erne lancerede slaglinjen for at opfylde langt de fleste ældres ønske om at blive boende i vante rammer så længe som muligt.
Men også for de trængte kommunekasser kan det betale sig at undgå anbringelse på plejehjem. Nyborg Kommune har for eksempel beregnet, at først når en ældre ugentligt får over 20 timers hjælp i eget hjem, vil det økonomisk være en fordel med en plejehjemsplads.
Vender vi tilbage til Else Dinesens kommune, Assens, er der da også sket et markant fald i andelen af ældre, der kommer på plejehjem. For ti år siden boede knap 18 procent af de ældre over 80 år i en plejebolig. Nu er det cirka 14 procent. I stedet er presset steget på hjemmeplejen.
Else Dinesen må vente til klokken 11 med at få morgenmad, da hjemmehjælperen først dukker op på det tidspunkt. Derfor sker det, at den 94-årige dame selv har forsøgt at varme sin kaffe i mikroovnen og skære sig et stykke franskbrød, men hun har svært ved at styre kniven på grund af det stærkt nedsatte syn. Datteren skærer også maden ud i små bidder til hende, når hun er på besøg.
- Det var ligesom, når du skar ryttere ud til os, da vi var små, siger Sussi henvendt til sin mor.
Else Dinesen forklarer da også, at hun ikke længere bryder sig om at tage i byen, fordi hun ikke kan spise med kniv og gaffel, da hun ikke kan se det, der er lige foran hende. De mange blå mærker på kroppen viser, at hun ofte støder ind i ting i hjemmet. Mærkerne ser datteren, når hun har sin mor i bad.
- Jeg er her så ofte som muligt, fordi min mor ikke bryder sig om, at der kommer så mange skiftende hjælpere i huset. De tyve minutter, hun er bevilget til rengøring hver tredje uge, er heller ikke nok, bemærker hun.
Moren kunne godt få bragt mad ud, men vil hellere spise lidt og ofte end købe en stor portion aftensmad. Derfor laver datteren små portioner til hende, der så kan tages op af fryseren.
Psyken halter
De senere år er Else Dinesen blevet mere diffus, selv om hun af en 94-årig virker skarp som nu, hvor hun sidder ved spisebordet og fortæller om sit liv.
- Og det er jo sol og sommer, og så går det jo, bemærker hun flere gange i løbet af samtalen.
Den side af den ældre dame er den, som visitatoren har mødt de gange, hun har været i hjemmet. Men om morgenen og når mørket sænker sig, kniber det dog gevaldigt, og Else Dinesen kan ringe til datteren og undre sig over, at ingen har besøgt hende, selv om datteren næsten lige er kørt fra morens hjem.
Hvorfor får Else Dinesen afslag?
Ældrechefen i Assens Kommune, Stine Dideriksen, vil ikke kommentere den konkrete sag med manglende plejehjemsplads til Else Dinesen.
Hun påpeger, at mange ældre er mest trygge ved at være i eget hjem og kan have svært ved at holde til en flytning. Derfor startes altid med, om der kan gøres noget ude i eget hjem, så der arbejdes ud fra tankegangen plejehjem i eget hjem.
Som overordnede principper for kommunens visitation nævner hun:
Der foretages en konkret individuel faglig vurdering af behovet. Hvad kan borgeren fysisk og psykisk?
Har man behov for sundhedspersonale omkring sig hele døgnet?
Er man i stand til at tilkalde hjælp?
Hvordan er det sociale netværk?
Hvad kan de pårørende byde ind med?
Kan kommunen sætte ind med yderligere tiltag i hjemmet?
- Det er psyken, forklarer Else Dinesen, der har fået tildelt ti minutters psykisk samtale, når hjemmehjælperen kommer for at give hende morgenmad.
- Min mor er en langsom starter, og på grund af det dårlige syn bliver hun så trist, når det senere på dagen bliver tidligere mørkt end for os andre, forklarer datteren.
Da en søn pludseligt døde for et par år siden, fik den gamle mor det meget dårligt og trykkede flere gange på sit nødkald.
- Jeg ved godt, at jeg kun skal trykke en gang, men jeg gik jo i panik, bemærker hun.
Låser alle døre
I dag kan hun også finde på at bruge nødkaldet, selv om hun ikke er faldet, men fordi hun er diffus og har svært ved at overskue tingene.
- Og selvfølgelig er det svært for hjemmeplejen at komme, hvis hun ikke er faldet. Man kunne bare nogle gange ønske sig, at de lige kunne bruge et kvarter på at tale med hende, så ville hun psykisk være på højkant igen, siger Sussi Dinesen.
Om aftenen og natten er hendes mor bange, så hun låser alle døre indefra og lader nøglen sidde i. Har hun så et nødkald i løbet af natten, kan hjemmeplejen kun komme ind ad hoveddøren. Aftalen er så, at hjemmeplejen skal ringe efter Sussi, der skynder sig at sætte sig bag rattet.
- Er min mor bange, er det nok bedst, at det er mig som banker på døren eller vinduet, så det er en kendt stemme, hun hører. Min mor ved også, at hvis hun trykker på nødkaldet, skal hun også ringe til mig, hvis hun er i stand til det. Hun har i den grad mit nummer i fingrene. Ofte undlader hun helt at nødkalde, så ringer hun til mig. Jeg har en del gange kørt ud til hende om natten, fortæller datteren.
Tæt på at brænde ud
Sussi Dinesen tager aldrig på ferie længere væk end tre timers kørsel til sin mor, og fordi hun følger sin mor så tæt, er det hende, der har lettest ved at håndtere situationen, når moren f.eks. ikke har sovet hele natten, fordi hun er bange for næste dag at skulle til frisør eller læge og nægter at tage afsted.
- Men så finder vi ud af det, smiler Sussi.
Hun arbejder som bogholder i et firma i Ringe og er gift, men har ingen børn.
- Og jeg kan da heller ikke lade være med at tænke på, hvem der skal tage sig af mig, når jeg bliver gammel, men lige nu er alt mit fokus på min mor. Jeg må bare erkende, at jeg også er ved at brænde ud, og jeg kunne sådan ønske mig for både min mor og jeg, at hun kunne få en plejehjemsplads. Det allerbedste ville være en plejehjemsplads i Ringe, så jeg meget lettere kunne besøge hende, og vi kunne bruge tiden på ture og andre ting i stedet for praktiske ting som nu.
- Men det kræver, at Assens Kommune vil sige god for, at hun er egnet til en plejehjemsplads, og det har kommunen så ikke villet indtil nu, siger Sussi Dinesen.
Flere i knibe
I Ældre Sagen er seniorkonsulent Nina Bruun harm over, at Else Dinesen ikke kan blive visiteret til en plejehjemsplads.
- Men vi hører desværre mange af disse historier, og det er forfærdeligt, at visitationsreglerne af økonomiske hensyn er strammet så meget i kommunerne, at selv ældre som Else, der er næsten blinde, utrygge og diffuse ikke kan få en plads, siger Nina Bruun.
Hun bider også mærke i, at Else Dinesen ikke er skrevet op på en venteliste, fordi hun ikke er visiteret til en plads.
- På den måde giver ventelisterne ikke et retvisende billede af interessen for at komme på plejehjem. Det er jo kommunerne selv, der fastsætter visitationskriterierne, og dermed også kommunerne selv, der groft sagt kan styre, hvor lang ventelisten bliver, siger Nina Bruun.
Hun fortæller, at Ældre Sagen hører fra flere kilder, at visitatorer bliver bedt om at stramme visitationen, når ventelisten er ved at være "fyldt".
- Det betyder, at mennesker som Else og hendes pårørende kommer i knibe. Der er et alt for stort gab mellem den hjælp, man kan få i hjemmeplejen, og til muligheden for en plejehjemsplads. Man trækker den simpelthen for langt. Og det er jo ikke for sjov, når en ældre og pårørende beder om en plads, siger seniorkonsulenten.
Plads på plejehjem
Lea Graff er senioranalytiker i Vive - det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd. Lea Graff forsker i ældreområdet. Hun har ni pointer om det at få en plads på plejehjem.
1. Udviklingen: Hele grundlaget for opbygningen af ældreplejen er, at man skal kunne blive boende længst muligt i eget hjem, når man ønsker det. Det slog Ældrekommissionen fast i start 80'erne.
2. Søgningen: Der har været en lang årrække, hvor de ældre ikke ønskede at komme på plejehjem, og der er nedlagt pladser. Nu stiger antallet af ældre og dermed behovet for pladser. Bygges der ikke flere, stiger plejetyngden yderligere på plejehjemmene.
3. Visitationen: For at få en plejehjemsplads skal man visiteres/bedømmes af kommunen, og visitationen er blevet markant strammere de senere år, så det er blevet meget sværere at få en plads.
4. Økonomien: En plejehjemsplads er meget dyr for kommunen, selv om beboeren betaler for kost m.v. Den kommunale udgift er typisk over en halv million kroner om året. Det er også dyrt at bygge et nyt plejehjem. Prisen kan let købe op i over 100 millioner kroner.
5. De demente: Op mod 80 procent af beboerne på plejehjem er i dag demente.
6. Myten: Mange taler om "sund aldring", men det er en myte i forhold til de ældste gamle. Den stigende levealder gør, at vi har ældre med mange og komplekse sygdomme.
7. Plejehjem i eget hjem: I forsøget på også at kunne beholde flere plejekrævende ældre i eget hjem, vil velfærdsteknologi komme til at spille en større rolle, og der vil komme øget krav til personalet. Også på plejehjemmet, hvor plejetyngden øges.
8. Hurtigere udskrivelse fra sygehuse: Presset i ældreplejen ventes at stige yderligere med hurtigere udskrivelser fra sygehuse.
9. Pårørende: De pårørende løfter en større og større opgave, fordi de ældre ikke kommer på plejehjem, og der ikke er døgnpleje i eget hjem. Det er stadig primært de voksne døtre, der trækker læsset, og det giver udfordringer i forhold til familie- og arbejdsliv.
Svær beslutning
Spørgsmålet er så, hvad Else Dinesen selv siger til at skulle fra det hjem, hun tydeligvis holder af.
- Det er svært at sige noget om, men jeg har prøvet at være i aflastning i Vissenbjerg, da jeg havde det skidt efter min mands død. Jeg havde mit eget værelse og mødtes med de andre til spisetiderne. Hvor var det dejligt, siger hun for lidt efter at spørge.
- Hvis jeg først er kommet på plejehjem, så kan jeg ikke komme tilbage hertil?
Det ærlige svar fra datteren er nej. Hun ved, at det er en svær beslutning, men hun er ikke i tvivl om, at det er den rigtige. Både hun og moren var da også ved at tude, da visitatoren under det seneste besøg meldte ud, at hun ville ønske, at der var en plads, men det ville der ikke være.
På mange plejehjem er beboerne da også meget dårlige, og Sussi ved godt, at der er dem, der mener, at moren blot vil sygne helt hen, hvis hun kommer der. Hun ved bare, at den nuværende situation ikke er holdbar.
- Når jeg vinder den store gevinst, vil jeg købe en byggegrund herude ved kysten eller det gamle rådhus ved havnen og lave et alderdomshjem, så der var plads til sådan nogle som min mor, der mangler tryghed, og hvor der er tilknyttet personale døgnet rundt. I dag suser de ansatte rundt på vejene for blot at være på besøg i ti minutter få gange om dagen som hos min mor, siger Sussi Dinesen.
Ældre Sagen bakker op om politikken med længst muligt i eget hjem.
- Men vel og mærke hvis den ældre ønsker det, og der er den tilstrækkelige hjælp. Og hvis behovet og ønsket ændrer sig, så skal det være lettere at komme på plejehjem. Der er sket en usynlig glidning, så plejehjemmene i dag først og fremmest er for demente og døende, men det er jo ikke en beslutning, vi som samfund har truffet, siger Nina Bruun.
Få nye plejeboliger
Intet tyder på, der vil blive oprettet flere plejehjemspladser i samme takt, som antallet af ældre over 80 år stiger drastisk de kommende år.
Det viser en rundspørge, som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har lavet til de fynske kommuner.
Skal bare den nuværende andel af ældre over 80 år, der i dag er på plejehjem, fastholdes, vil det for eksempel betyde, at der i Assens Kommune skulle etableres 166 nye plejeboliger frem mod 2030. Det svarer til en stigning på 48 procent, men kommunen har ingen byggeplaner. Dog er der i lokalplan gjort muligt at etablere et friplejehjem med 48 pladser i Tommerup Stationsby.
På landsplan skal bygges næsten 22.000 nye plejeboliger frem mod 2030, hvis der for de over 80-årige skal være plads til den samme andel som i dag.
- Og det er altså med den stramme visitation, hvor alt for mange som Else ikke kan få en plads. Vi står overfor en så stor udfordring, at regering, kommuner og andre aktører er nødt til at sætte sig sammen for at løse den, opfordrer seniorkonsulenten i Ældre Sagen Nina Bruun.
Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup går endnu længere og taler om en humanitær katastrofe.
- Der mangler medarbejdere i ældreplejen, og vi får ikke bygget nok plejeboliger. Vi ser allerede nu eksempler på, at selv personer med demens har svært ved at få en plejehjemsplads. Kommunerne skal se at vågne op, opfordrer han.
Fortæller om mobning: - Jeg mistede min selvtillid
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
Tid | Temperatur | Regn | Vind |
---|---|---|---|
|
|
|
|
Julehjælp til udsatte familier firedobles
kopieret!
Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.
Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.
- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.