Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For at undgå fremtidige stenkast har Assens Kommune besluttet, at lyset på tre motorvejsbroer skal være tændt permanent.
Et enigt byråd i Assens Kommune har fundet 420.000 kroner i budgettet til at gøre lyset på motorvejsbroerne på Langesøvej, Koelbjergvej og Grøftebjergvej permanent.
I august 2016 blev en tysk kvinde dræbt og hendes mand svært invalideret, da stadig ukendte gerningsmænd smed en 40 kilo tung sten ned på tyskernes bil fra motorvejsbroen på Langesøvej. Efterfølgende blev der sat midtertidigt lys op på kommunens tre motorvejsbroer.
Stenkast fra motorvejsbroer: Skjulte kameraer skal afsløre gerningsmænd
Politiet opsætter nu skjulte videokameraer ved udvalgte motorvejsbroer for at afsløre gerningsmænd, der kaster sten ned fra broerne.
Rigspolitiet har indkøbt et antal kameraer, som kan opsættes skjult ved udvalgte motorvejsbroer rundt om i landet. Det oplyser Rigspolitiet i en redegørelse.
- De skjulte kameraer kan navnlig anvendes til at understøtte efterforskningen af de alvorligste hændelser, skriver Rigspolitiet i et svar til justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
Kritik for manglende kameraer
For to år siden blev en tysk familie ramt af en stor betonflise på den fynske motorvej. Kvinden døde på stedet, og manden blev invalid.
For at sætte en stopper for stenkast ved motorvejsbroer, sagde justitsminister Søren Pape Poulsen i november 2017, at han ville sætte 30 kameraer op på udvalgte steder.
Men kun tre ud af 30 kameraer er sat op i slutningen af august 2018, viste en aktindsigt fra Justitsministeriet og oplysninger fra Rigspolitiet ifølge Radio24syv.
Det blev mødt med kraftig kritik fra blandt andet Socialdemokratiet.
- Det er simpelthen mangel på respekt. Vi havde fået lovning fra Søren Pape Poulsen på, at kameraerne ville blive sat op inden årsskiftet. Jeg troede, de alle sammen var sat op, og der var styr på det, sagde Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, dengang til Radio24syv.
I alt 62 kameraer sat op
Oplysningerne om de skjulte kameraer kommer i et skriftligt svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Peter Kofod (DF).
Peter Kofod (DF) han har bedt justitsministeren præcisere, hvor mange kameraer, der nu er opsat ved de 30 udsatte motorvejsbroer.
I redegørelsen oplyser Rigspolitiet, at "der på de 30 udvalgte motorvejsbroer, hvor der er blevet opsat synlig tv-overvågning, i alt er blevet opsat 62 permanente kameraer."
Det er for at undgå lignende ulykker, at formand for Miljø-, Teknik- og Planudvalget, Dan Gørtz (V), og resten af byrådet har besluttet, at gadelamperne skal gøres permanente.
- Det ligger os meget på sinde, at det ikke sker igen, fortæller Dan Gørtz til TV 2/Fyn.
Søgte medfinansiering
Ifølge formanden har Assens Kommune i forvejen et "enormt presset anlægsbudget", men har alligevel fundet engangsbeløbet på 420.000 kroner til opsætning af permanent belysning.
Fyns Politi får tip om stenkast flere gange om ugen
De seneste år er der flere gange kastet sten fra motorvejsbroer. Trods utallige tip er mange sager uopklarede.
Når telefonen ringer hos Fyns Politi, er det ofte borgere, der henvender sig med informationer om stenkast.
Alligevel mangler det afgørende tip fortsat i en række sager.
Det oplyser vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen.
- Vi får henvendelser - måske ikke dagligt, men i hvert fald flere gange om ugen - fra folk, der har informationer om hændelser med stenkast, siger han.
Ifølge Jakobsen er det især, når der har været bragt historier i pressen, at telefonerne kimer. Og henvendelserne kan både indeholde informationer om nylige sager samt stenkast måneder eller år tilbage.
- De ting, vi har i pressen, giver stof til eftertanke, og så kan folk lige pludselig komme i tanke om, at "Hov, den 21. august 2016 var vi da der, og det har vi glemt at melde ind", siger Richardt Jakobsen.
Bil ramt af 30 kilo tung betonflise
Netop 21. august for to år siden blev en sort Seat Leon ramt af en 30 kilo tung betonflise, som blev kastet fra en bro over Fynske Motorvej.
I bilen sad den tyske familie Gosmann på vej hjem fra familieferie i Sverige. Flisen dræbte moren på stedet, invaliderede faren, mens deres femårige søn slap med mindre skrammer.
Sagen er bare én i stakken af uopklarede sager om stenkast på Fyns Politis bord. Senest blev en genstand 28. august kastet fra Ravnebjerggydens vejbro, der går over Fynske Motorvej. Ingen blev ramt.
I samtlige sager er politiet rykket ud for at sikre spor, men det afgørende tip udebliver endnu.
- Sporene har ikke som sådan givet noget resultat, og tippene har heller ikke ført til nogen gerningsmænd. Det er der, vi er nu, siger Richardt Jakobsen.
Alle opkald og henvendelser bliver noteret, og hvis en borger bringer nye informationer til bordet, bliver vedkommende kaldt ind på stationen til afhøring, oplyser vicepolitiinspektøren.
Han har på stående fod ikke tal på, præcis hvor mange sager Fyns Politi har liggende om stenkast. Han tror dog fortsat på opklaring.
- Henvendelserne er med til at stykke et billede sammen, så det er vi taknemmelige for. Vi undersøger løbende, og så må vi se, om det fører til en gerningsmand eller gerningsmænd, siger Richardt Jakobsen.
Inden da forsøgte kommunen uden held at få opsætningen betalt af Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen.
- Jeg synes egentlig, det er en fælles opgave, som 100 procent burde finansieres af fællesskabet Danmark, så vi har så sandelig prøvet at få medfinansiering. Men vi har bøjet os dybt og gør det på egen regning, fordi vi ikke synes, vi har samvittighed til at undlade at betale selv, fortæller Dan Gørtz.
Fremover vil det koste omkring 1.200 kroner årligt i el for den permanente belysning.
Tre drenge anholdt for at kaste æg fra motorvejsbro
Tre drenge er blevet anholdt for at kaste æg på lastbiler på Fynske Motorvej ved Hjallese.
Tre drenge kastede onsdag aften omkring klokken 19.17 æg ned på lastbiler, der kørte på Fynske Motorvej.
Det oplyser Fyns Politi.
- Det drejer sig om to drenge på 15 år og en dreng på 16 år, fortæller Milan Holck Nielsen, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2/Fyn.
Kunne ikke se ud af forruden
På gangbroen over motorvejen mellem afkørsel 50 og 51 i Hjallese i Odense kastede de tre drenge æg ned på blandt andet lastbiler, der kørte forbi på Fynske Motorvej.
To lastbiler blev ramt af æggene. Den ene blev ramt et sted på lastbilen, hvor det ikke havde nogen stor betydning, mens den anden lastbil blev ramt på forruden.
- Lastbilen blev ramt, så chaufføren slet ikke kunne se noget ud af sin forrude, fortæller vagtchefen og fortsætter:
- Der skete heldigvis ikke noget, da han hurtigt kørte ind til siden og fik æggene fjernet.
“Vi finder frem til, at æggene er købt i en butik, der har videoovervågning. Og den afslører de tre drenge”
Æggene købt i lokal butik
Fyns Politi får meldinger om motorvejskastene fra gangbroen onsdag aften og reagerer hurtigt.
Der bliver sat en efterforskning i gang, og det er ifølge vagtchefen et "snarrådigt politiarbejde", der fører de fynske betjente på sporet af tre drenge fra Hjallese.
Politiet undersøger nemlig, om æggene muligvis kan være blevet købt i lokalområdet. Og ganske rigtigt.
- Vi finder frem til, at æggene er købt i en butik, der har videoovervågning. Og den afslører de tre drenge, siger Milan Holck Nielsen.
Politiet finder frem til de tre drenge, der er fra området, og de bliver anholdt og taget med på stationen.
- De giver lidt forskellige forklaringer på, hvorfor de har gjort det her. Men jeg kan ikke komme nærmere ind på det, fortæller vagtchefen.
Forvoldt fare for andres liv
De tre drenge på 15 og 16 år blev sent onsdag aften sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed. De sociale myndigheder er ifølge Fyns Politi også blevet underrettet.
- Drengene er nu hjemme ved deres forældre igen, og vores efterforskere går videre med sagen torsdag, fortæller vagtchefen.
Ifølge vagtchefen er de tre drenge ikke kendt af politiet og har derfor ikke tidligere været sigtet.
Flere førtilfælde
Det er bestemt ikke første gang, at Fyn er ude for, at der bliver kaste noget ned på biler på Fynske Motorvej fra en bro. De seneste år har der været flere episoder, hvor sten er kastet ned mod trafikanter på danske motorveje.
I august 2016 blev en 33-årig tysk kvinde dræbt på stedet, da en 30 kilo tung betonflise blev kastet ned fra en bro på motorvejen over Fyn og ramte kvindens bil. Hendes mand blev invalideret for livstid, og parrets søn på fem år, der også var i bilen, slap uskadt.
Både den og mange andre sager om stenkast fra motorvejsbroer er endnu ikke opklaret.
Korte videoer