Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Inden udgangen af 2020 kan Fynbus have mistet 100 millioner kroner i billetindtægter. Formand frygter, at passagererne også holder sig væk i fremtiden.
Siden store dele af samfundet lukkede ned i midten af marts, har buspassagererne i høj grad holdt sig væk fra busserne på Fyn.
“Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på”
Formand for Fynbus Morten Andersen, der også sidder som Nordfyns borgmester, fortæller, at busselskabet har tabt flere end 30 millioner kroner på billetindtægter, siden landet lukkede ned som følge af coronaviruspandemien.
- På nogle tidspunkter, da det var allerværst, var det omkring 90 procent af de forventede billetindtægter, der ikke var der. Det rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen til TV 2/Fyn.
Han forventer, at inden året er omme, har Fynbus tabt i omegnen af 100 millioner kroner på Fyn som følge af coronakrisen.
Den største økonomiske krise nogensinde
Selv om han vurderer, at Fynbus nok skal klare sig igennem krisen, er der en stor regning, der skal betales.
Ikea i Odense genåbner efter flere ugers lukning
Selv om erhvervsministeren opfordrer virksomheder til ikke at genåbne for tidligt, åbner Ikea sit varehus i Odense mandag formiddag.
Ikeas varehuse genåbner mandag klokken ti. Det oplyser den svenske møbelkæde på sin hjemmeside. Ifølge møbelkæden sker åbningen på en sikker og forsvarlig måde.
- Vi er fuldstændig klar til og tror på, at vi har skabt alle de foranstaltninger, der skal til, for at kunderne kan komme og handle trygt, siger Namik Catkafa, der er varehuschef i Ikea Odense, til TV 2/Fyn.
Ikea forklarer på sin hjemmeside, at der blandt andet vil være afstandsmarkeringer i gulvet, plexiglas ved kassen samt spritstandere og ekstra rengøring i varehuset.
Samtidig vil Ikea holde styr på, hvor mange kunder der er i butikken, og varehuset vil skilte, så kunderne ikke ender med at stå for tæt samlet.
Tiltag fra Ikea
Ikeas tiltag, der skal gøre det lettere at passe godt på hinanden i varehuset:
- Afstandsmarkeringer i gulvet
- Plexiglasløsninger ved betalingssteder
- 40-60 spritstandere per varehus
- Kundetællersystem sikrer, at der ikke bliver for mange i varehuset på én gang
- Udvalgte medarbejdere forebygger flaskehalse
- Skiltning om hygiejne og afstand i varehusene
- Hyppige udluftninger i løbet af dagen
- Ekstra rengøring i hele varehuset
- Ingen fysiske planlægningsmøder
Kilde: Ikea
Minister: Vent til næste fase
Åbningen sker, til trods for at erhvervsminister Simon Kollerup (S) i sidste uge henstillede til, at virksomheder ikke skal genåbne uden at have det koordineret med myndighederne først.
- Jeg vil ikke forholde mig til enkelte virksomheder. Men jeg vil på regeringens vegne opfordre til, at man ikke på nuværende tidspunkt lægger sig fast på en tidlig genåbning, eller på hvad der skal ske i maj, før der er blevet taget samlet stilling til næste fase af genåbningen, siger Simon Kollerup til Ritzau.
Kunne Ikea ikke lige så godt have ventet til, at der kom en officiel udmelding om, at alle kan åbne?
- Det kan jeg godt forstå, men det er sådan, at vi aldrig er blevet bedt om at lukke. Det er vores egen beslutning at kigge på vores forhold. Vi er et stort varehus, hvor der kan komme mange mennesker, siger Namik Catkafa.
- Det er en intern proces i samarbejde med myndighederne og vores interesseorganisation Dansk Erhverv, som repræsenterer os i forhold til samarbejdet med myndighederne. De støtter vores beslutning, så vi er rimelig trygge med, at vi har taget den rigtige beslutning, forklarer varehuschefen i Odense.
Foruden butikken i Odense har Ikea varehuse fire andre steder i landet. Ikea har ligesom eksempelvis Rosengårdcentret og Tarup Center været lukket siden 11. marts. Til gengæld har konkurrenter som Jysk og Silvan holdt åbent i samme periode.
Opdatering
- Der er ikke nogen tvivl om, at det uden sammenligning er den største økonomiske krise nogensinde, at Fynbus har været udsat for, og det er ikke, fordi der ikke har været udfordringer i Fynbus igennem tiden, men det her rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen.
- Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på, fortæller formanden.
Fynbus har i løbet af de seneste år bøvlet med lukning af ruter og færre passagerer i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane, der har skabt forsinkelser i de odenseanske gader.
Økonomisk hjælp fra staten
Formanden lægger ikke skjul på, at Fynbus tjener sine penge på, at busserne er fyldt med passagerer, og at fyldte busser på den ene rute kan være med til at sikre, at en anden rute med knap så mange passagerer fortsat kan holdes i drift.
Hvis der dog skal holdes afstand, og der generelt er risiko for coronasmitte i den kollektive trafik, kan det ødelægge måden, bussernes drives på.
Passagerer svigter FynBus: 2,6 millioner færre hopper på de fynske busser
2016 og 2017 har ikke været de bedste år for trafikselskabet FynBus. Og det er der nogle helt klare grunde til, mener direktøren.
Arbejdet med den kommende letbane i Odense, gravearbejde, overgang til rejsekort og omlægning af terminal.
Det er blot nogle af de begivenheder, der i 2016 og 2017 kan være skyld i, at 2,6 millioner færre mennesker tager de fynske busser.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Som det ser ud lige nu, så mister vi 2 millioner passagerer i forhold til 16. Og samlet set har vi så mistet cirka 2,6 siden vores toppunkt i 2015, siger Carsten Hyldborg Jensen, der er direktør for FynBus til TV 2 /Fyn.
Fynboerne har ellers været flittige til at hoppe på bussen tidligere. For tre år siden havde FynBus nemlig sit bedste år nogen sinde, hvor hele 18,4 millioner passagerer brugte trafikselskabets busser til at komme rundt med. Men det er ikke tilfældet længere.
Carsten Hyldborg Jensen fortæller til avisen, at han tilskriver vejarbejdet i forbindelse med letbanen de passagerer, som FynBus mistede fra 2015 til 2016.
Flere end én grund
I løbet af 2017 har det ikke alene været arbejdet med den kommende letbane, der har haft skylden for passagerernes flugt fra de fynske busser. Omlægning af busterminal og overgang til rejsekort har også haft noget at sige.
Direktøren er ikke i tvivl:
- Det er ret alvorligt. Vi har haft en rigtig god vækst fra 2010 og frem til 15, fordi vi blandt andet har integreret de regionale busser og bybusser i Odense, og vi har gjort mange tiltag og forbedret den kollektive trafik. Det har vi haft succes med, siger Carsten Hyldborg Jensen og fortsætter:
- Men nu ser vi så desværre, at alt det vi har vundet, det har vi tabt her i løbet af to år.
Men hvor er passagererne så forsvundet hen, og hvad skal der til for at vinde dem tilbage?
Det er de spørgsmål, at Morten Andersen (V), der er formand for Fynbusbestyrelsen og borgmester i Nordfyns Kommune, gerne vil have svar på, skriver Fyens Stiftstidende.
Han mener ligesom Carsten Hyldborg Jensen, at FynBus har gjort alt, hvad det kunne for at informere passagererne bedst muligt.
Ifølge Fyens Stiftstidende mener bestyrelsesformanden, at det blandt andet er et spørgsmål om tillid. Ifølge ham skal passagererne igen tro på, at de fynske busser kommer og kører derhen, hvor de skal. Men også de billige biler får lidt af skylden hos Morten Andersen.
Forventet flugt
Det kommer dog ikke helt bag på FynBus, at de mange passagerer ikke længere bruger de fynske busser til at komme frem til deres destination.
I august viste en analyse, som FynBus havde udarbejdet af passagerudviklingen, et mindre fald i passagertallet på de regionale ruter på Fyn og på bybusserne i Svendborg. Men i Odense var passagertallet faldet voldsomt.
Konklusionen på passageranalysen var, at antallet af passagerer registreret i billetsystemerne samlet set ville falde 16 procent fra 2015 til 2017.
Opregnet til helårsvirkning viste analysen, at 2,5 millioner passagerer vil forsvinde fra 2015 til 2017, heraf to millioner alene i Odenses zone 1, som er den takstzone, som alle trafikomlægningerne på grund af letbanearbejder er sket i.
I december skal FynBus-direktøren fremlægge de faldende passagertal for bestyrelsen.
Han kan ikke afvise, at det bliver nødvendigt at revidere bugdettet for 2018, når tallene ser ud som de gør. Og hvis det bliver tilfældet, så bliver det formentlig en besparelse på ti millioner kroner.
- Det kan være, at folk ikke vil stige ind i en bus, der ser ud til at være godt fyldt, og det kommer til at ramme os. Det betyder færre billetindtægter. Skal man ændre på det, skal man sætte flere busser ind på flere afgange, og det kommer også til at koste, forklarer Morten Andersen.
Han vurderer, at det i fremtiden ikke kan lade sig gøre at drive busselskabet under disse betingelser, og derfor håber han på økonomisk hjælp fra staten.
- Mange synes nok, den kollektive trafik er presset i forvejen. Jeg vil ikke engang sige, det er et trusselsbillede eller et skræmmebillede. Det er et virkeligt scenarie, vi kigger ind i, hvis ikke der tilføres flere penge, indtil vi får normale tilstande igen, siger Morten Andersen.
Fjernes en afgang, fjernes fleksibiliteten
En mulighed er at køre med færre busser og færre afgange i denne periode, hvor passagererne alligevel fravælger bussen, men det kan på længere sigt give andre problemer.
Hvis man først mister buspassagerer i den kollektive trafik, viser erfaringerne, at det er svært at få dem igen, fortæller Fynbus-formanden.
- Hver gang vi fjerner en afgang på en rute, fjerner vi en form for fleksibilitet, fastslår han og nævner et eksempel:
Hvis en bus afgår klokken otte, ni og ti, og man fjerner afgangen klokken ni, viser erfaringer fra tidligere, at passagererne ikke nødvendigvis vælger de andre afgange, men helt fravælger den kollektive trafik.
Fynbus ejes af ni fynske kommuner samt Region Syddanmark. Den eneste fynske kommune, der ikke er en del af selskabet, er Ærø Kommune, der selv varetager den offentlige buskørsel.
Korte videoer
kopieret!
Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført bort.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i en DNA-dragt, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.
- Politiet kører til og fra stedet, siger hun videre.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Opdateres …
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her