Siden store dele af samfundet lukkede ned i midten af marts, har buspassagererne i høj grad holdt sig væk fra busserne på Fyn.
Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på
Formand for Fynbus Morten Andersen, der også sidder som Nordfyns borgmester, fortæller, at busselskabet har tabt flere end 30 millioner kroner på billetindtægter, siden landet lukkede ned som følge af coronaviruspandemien.
- På nogle tidspunkter, da det var allerværst, var det omkring 90 procent af de forventede billetindtægter, der ikke var der. Det rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen til TV 2/Fyn.
Han forventer, at inden året er omme, har Fynbus tabt i omegnen af 100 millioner kroner på Fyn som følge af coronakrisen.
Den største økonomiske krise nogensinde
Selv om han vurderer, at Fynbus nok skal klare sig igennem krisen, er der en stor regning, der skal betales.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det uden sammenligning er den største økonomiske krise nogensinde, at Fynbus har været udsat for, og det er ikke, fordi der ikke har været udfordringer i Fynbus igennem tiden, men det her rammer rigtig hårdt, siger Morten Andersen.
- Jeg frygter, at når ser vi ud i den lidt længere horisont, at det her udfordrer hele måden, vi driver den kollektive trafik på, fortæller formanden.
Fynbus har i løbet af de seneste år bøvlet med lukning af ruter og færre passagerer i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane, der har skabt forsinkelser i de odenseanske gader.
Økonomisk hjælp fra staten
Formanden lægger ikke skjul på, at Fynbus tjener sine penge på, at busserne er fyldt med passagerer, og at fyldte busser på den ene rute kan være med til at sikre, at en anden rute med knap så mange passagerer fortsat kan holdes i drift.
Hvis der dog skal holdes afstand, og der generelt er risiko for coronasmitte i den kollektive trafik, kan det ødelægge måden, bussernes drives på.
- Det kan være, at folk ikke vil stige ind i en bus, der ser ud til at være godt fyldt, og det kommer til at ramme os. Det betyder færre billetindtægter. Skal man ændre på det, skal man sætte flere busser ind på flere afgange, og det kommer også til at koste, forklarer Morten Andersen.
Han vurderer, at det i fremtiden ikke kan lade sig gøre at drive busselskabet under disse betingelser, og derfor håber han på økonomisk hjælp fra staten.
- Mange synes nok, den kollektive trafik er presset i forvejen. Jeg vil ikke engang sige, det er et trusselsbillede eller et skræmmebillede. Det er et virkeligt scenarie, vi kigger ind i, hvis ikke der tilføres flere penge, indtil vi får normale tilstande igen, siger Morten Andersen.
Fjernes en afgang, fjernes fleksibiliteten
En mulighed er at køre med færre busser og færre afgange i denne periode, hvor passagererne alligevel fravælger bussen, men det kan på længere sigt give andre problemer.
Hvis man først mister buspassagerer i den kollektive trafik, viser erfaringerne, at det er svært at få dem igen, fortæller Fynbus-formanden.
- Hver gang vi fjerner en afgang på en rute, fjerner vi en form for fleksibilitet, fastslår han og nævner et eksempel:
Hvis en bus afgår klokken otte, ni og ti, og man fjerner afgangen klokken ni, viser erfaringer fra tidligere, at passagererne ikke nødvendigvis vælger de andre afgange, men helt fravælger den kollektive trafik.
Fynbus ejes af ni fynske kommuner samt Region Syddanmark. Den eneste fynske kommune, der ikke er en del af selskabet, er Ærø Kommune, der selv varetager den offentlige buskørsel.