3,7 milliarder er gulerod til klimavenlige landmænd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mejeriselskabet Arla udbetaler mandag for første gang et nyt bæredygtighedstillæg, der belønner landmænd for grønne tiltag.
Der er på årsbasis afsat 3,7 milliarder kroner til det særlige tillæg, der belønner landmænd på en række indsatsområder.
Det gælder eksempelvis brug af foder, gødning og vedvarende energi.
- Tillægget er et stort skridt i retning af, at økonomi og klima hænger sammen for landmændene, siger administrerende direktør i Arla Peder Tuborgh i en pressemeddelelse.
Modellen belønner landmænd, der bruger foder til køerne mere effektivt end gennemsnittet, og som bruger mindre gødning, energi og brændstof.
Tillæggets størrelse er baseret på et pointsystem, hvor den enkelte andelshaver tildeles point efter sin klimaindsats.