Her er alternativet til aktiv dødshjælp: - De takker os, når de bliver udskrevet

I debatten om aktiv dødshjælp peger nej-siden ofte på, at vi i stedet skal koncentrere os om smertelindrende behandling. Det er en stor del af hverdagen på Hospice Sydfyn, hvor 89 mennesker sidste år endte deres liv.

- Her har vi vores vinterhave. Her kan man trække sig tilbage, og nogle gange bruger vores psykolog det også til samtaler.

Afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen viser rundt på Hospice Sydfyn.

Hun står i et hvidt rum for enden af en af de to fløje, der udspringer af hovedbygningen på Hospice Sydfyn i Svendborg. Her er grønne planter og et lille basin.

Gennem de store vinduer er der udsigt til naturarealerne og gederne, der græsser udenfor.

 
 
Foto: Sara Fuglsig

- Det er nødvendigt at have hospice, fordi vi kan tilbyde nogle hjemlige rammer, som gør, at den lindrende pleje kan være så tæt på det at være hjemme som muligt, siger Marianne Nielsen.

Hospice Sydfyn har kun plads til 12 beboere ad gangen, men til gengæld er der ofte udskiftning.

- Vi har lige haft syv dødsfald inden for de seneste fem dage, fortæller Marianne Nielsen.

- Det er højest usædvanligt.

I 2018 var der 89 dødsfald på Hospice Sydfyn. Det er en del flere end i 2016 og 2017, hvor tallet var henholdsvis 123 og 128.

Et alternativ til aktiv dødshjælp?

De seneste uger har TV 2/Fyn sat fokus på debatten om aktiv dødshjælp, efter Højesteret i september stadfæstede dommen over den pensionerede fynske læge Svend Lings.

Han havde hjulpet mennesker til at begå selvmord, og for det fik han en dom på 60 dages betinget fængsel.

Der er ikke noget politisk flertal for aktiv dødshjælp, Lægeforeningen er imod, og det samme er et flertal i Etisk Råd, der rådgiver politikerne i etiske spørgsmål. 

Kritikerne peger i stedet på, at vi skal fokusere på pallation - det sundhedsfaglige ord for smertelindring.

Netop smertelindring er en stor del af det daglige arbejde på et hospice som Hospice Sydfyn.

- Jeg kan godt forstå, at kritikerne af aktiv dødshjælp peger på palliation, siger Jesper Isaksen, der er overlæge ved Palliativt Team Fyn.

- Vi kan ikke forhindre, at der er nogen, der ønsker at dø, fordi de måske ikke kan overskue det, der skal ske. Men jo tidligere vi får fat i patienterne og får mulighed for at snakke med dem om vores palet af behandlingsmulighederne, jo hurtigere indser de, at vi er et rigtig godt alternativ.

Spørger man Jesper Isaksen, er der nogen, der ønsker aktiv dødshjælp, fordi de er bange for at dø en smertefuld død og ikke kender til de palliative muligheder.

- Det, som mange frygter, er smerter. Så det hjælper at få italesat de ting og komme videre med både at lindre smerterne og hjælpe dem med at forstå, at de ikke kommer til at dø i et smertehelvede, siger Jesper Isaksen.

Kan du love, at man ikke dør en smertefuld død i vore dage?

- Ja, for hvis vi ikke kan lindre smerterne i den sidste tid, så kan vi lægge patienten til at sove.

Det handler om at have valget

53-årige Per Andkjær fra Odense en af dem, der støtter Svend Lings arbejde.

Per Andkjær har selv en kræftdiagnose, og lægerne har givet ham mellem et halvt og et helt år at leve i. Hvis det stod til Per Andkjær, måtte han selv bestemme over den sidste tid.

Og hvornår den sidste tid skal være forbi.

- Den sidste tid skal være værdig. Hvis man bare selv kunne bestemme over den, siger Per Andkjær.

- Hvis man for eksempel havde en attest, så man vidste, at man havde muligheden. Måske ville man aldrig gøre brug af den, men så havde man i det mindste den sikkerhed.

Per Andkjær sidder i kørestol efter et trafikuheld, der skete, da han var ung. Derudover har han en syv centimeter lang kræftknude i det ene bryst.
Per Andkjær sidder i kørestol efter et trafikuheld, der skete, da han var ung. Derudover har han en syv centimeter lang kræftknude i det ene bryst.
Foto: Arkiv / Alexander Aagaard

Overlæge Jesper Isaksen forstår godt, at mennesker som Per Andkjær selv ønsker at kunne bestemme.

- Der er nogle, der mener, at vi har valgfrihed på alle hylder i alle faser af livet, siger Jesper Isaksen.

- Det er nogle rigtig svære tanker og beslutninger, og jeg kan godt forstå tanken. Men jeg er modstander af, at man skal have aktiv dødshjælp i Danmark.

Per Andkjær er ikke alene om at støtte aktiv dødshjælp.

I 2017 lavede YouGov en undersøgelse for Kristeligt Dagblad, der viste, at 72 procent af danskerne svarer nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp.

 

Den død, du ønsker

Jesper Isaksen har ikke nogen tal på, hvor ofte en patient spørger til muligheden for aktiv dødshjælp, men det hænder.

- Vi ser ikke så sjældent mennesker, der kommer herned for at få hjælp til at dø. Nogle gange er det mennesker, der ender med ikke at dø, og de takker os, når de er klar til at blive udskrevet, fordi vi ikke tog livet af dem, men hjalp dem til at finde livet igen, fortæller Jesper Isaksen.

- For mig viser det, at palliation har rigtig meget at byde ind med.

Tilbage på rundvisningen med afdelingssygeplejerske Marianne Nielsen er vi nået ind i et af de værelser, hvor patienterne bor.

Lige nu er det ledigt.

- Det ser en lille smule bart ud, fordi der ikke er nogen, der bor her. Men vi gør rigtig meget ud af, at patienterne kan sætte deres personlige præg på det, siger Marianne Nielsen.

Her er en seng, en sofa, et sofabord, et fjernsyn og et musikanlæg. Det kunne ligne en ganske normal dagligstue. Også her er der udsigt til naturområdet uden for vinduet. Nu, hvor bladene er faldet af træerne, er det svært ikke at forestille sig, hvor smukt det bliver, når sommeren igen rammer Fyn.

- Vi havde for nylig en patient, der døde på sin terrasse i sin seng, siger Marianne Nielsen og tilføjer:

- Præcis, som hun ønskede det.

Se hele Bemærks mini-dokumentar om aktiv dødshjælp her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

BRUG FOR HJÆLP?

Oversigt

    Oversigt