Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både ledelsen på Botilbuddet Fangelvej og ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen skal nu undersøges, efter en 50-årig kvinde blev fundet død af sin mor.
Hvem bærer ansvaret for en 50-årig kvindes død på et botilbud i Odense?
Indtil videre har kommunen pålagt medarbejderne på Botilbuddet Fangelvej det fulde ansvar for det kritisable forløb op til en kvindes død den 20. maj. Men nu beder Odense Kommune alligevel revisionsfirmaet BDO undersøge, om der ligger et ledelsesmæssigt ansvar i forløbet.
Kommune frifinder ledelse efter dødsfald på bosted
I slutningen af maj afgik en beboer ved døden på botilbuddet Fangelvej, efter flere sygdomstegn blev ignoreret af personalet. Odense Kommune mener ikke, at ledelsen har et ansvar.
Fejl på fejl. Sådan kan flere medarbejderes handlinger i ugen op til en psykisk syg kvindes dødsfald beskrives.
En række symptomer og bivirkninger hos kvinden blev forbigået af medarbejderne på botilbuddet Fangelvej. Noget som Formand for Dansk psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, ellers kalder for 'børnehaveviden'.
Alligevel mener Odense Kommune ikke, at ledelsen på botilbuddet har noget ansvar i den mangelfulde behandling af den nu afdøde kvinde.
- For mig er det et ansvar, der ligger hos den enkelte medarbejder. Medarbejderne har på intet tidspunkt drøftet deres usikkerhed omkring borgerens symptomer med ledelsen eller en lægekonsulent, siger ældre- og handicapchef i Odense Kommune, Kim Bøg-Jensen.
Den 50-årige kvinde fik et medikament mod skizofreni, som hedder Leponex. Det indeholder stoffet clozapin, hvilket kan være livsfarligt, hvis de medfølgende retningslinjer ikke bliver fulgt korrekt.
Personalet fulgte ikke medicininstrukserne
Personalet registrerede i løbet af ugen op til kvindens død flere sygdomstegn, som er tydeligt i indlægssedlen for hendes medicin. Her står det klart beskrevet, at man straks skal kontakte en læge, hvis man blandt andet har kvalme, opkast og/eller appetitløshed.
Det var lige akkurat sådan, at kvinden havde det. Men botilbuddets læge og psykiater blev ikke kontaktet, og den 20. maj blev kvinden fundet død. Efter alt at dømme er årsagen medicinforgiftning.
- Der er opstået en eller anden kultur omkring denne her borger, som gør, at de her medarbejdere ikke har handlet på de afvigelser. Det er helt klart og tydeligt, siger Kim Bøg-Jensen.
De grundlæggende retningslinjer for bosteder er, at det er ledelsens ansvar at sikre, at arbejde bliver planlagt og udført, så den enkelte beboer får den opmærksomhed, der er behov for.
Han mener alligevel ikke, at det er ledelsens ansvar, at der i en uge ikke bliver reageret på kvindens symptomer.
- Ledelsen har et ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne kan udføre det. Men det er medarbejderens ansvar at gøre det. Så ledelsens ansvar fratager ikke medarbejderen for det faglige ansvar ude hos borgeren, forklarer ældre- og handicapchefen.
- Vi har kigget på, om ledelsen har haft nok opmærksomhed på dokumentation og medicinhåndtering. Her kan vi konstatere, at det i de sidste fire år har været et helt gennemgående tema, hvor det har været oppe på temamøder og personalemøder.
Tre er fyret – Styrelsen for Patientsikkerhed tager over
I følge TV2/Fyns oplysninger er tre af bostedets medarbejdere blevet afskediget efter hændelsen.
Odense Kommune har nu indberettet sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Når borgere dør på vores boinstitution, så går vi rutinemæssigt i gang med at kigge på forløbet op til. Her finder vi ud af, at personalet har haft oberservationer, de ikke har reageret på, og så slår vores alarmklokker til. Vi har undersøgt forholdene og sendt oplysningerne til Styrelsen for Patientsikkerhed for at høre, om der er yderligere, vi kan gøre, siger Kim Bøg-Jensen.
Han tilføjer, at det har fået alvorlige personalemæssige konsekvenser, fordi det hverken kan forklares eller undskyldes, at der ikke er blevet reageret på noget så åbenlyst.
Det fremgår af de spørgsmål, som kommunen har bedt BDO besvare inden udgangen af oktober måned.
I alt er der 14 spørgsmål, som BDO nu skal undersøge til bunds, men kogt ned er der to hovedspørgsmål:
Havde ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen gjort, hvad de skulle for at implementere nye medicininstrukser på Botilbuddet Fangelvej?
Havde gamle medicininstrukser indflydelse på, at medarbejderne ikke handlede, da en kvinde døde på botilbuddet den 20. maj?
Her er spørgsmålene fra Odense Kommune til det ledelsesmæssige ansvar i sagen:
- Er det ledelsesmæssige ansvar i forhold til kommunens medicinhåndteringsregler implementeret korrekt, og i givet fald er det ikke implementeret korrekt, kan det have haft indflydelse på medarbejdernes ageren i den konkrete sag?
- Har ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen i sagsforløbet 2018 og frem ageret korrekt i forhold til implementeringen af ÆHF-håndbogen herunder særligt medicinhåndteringsretningslinjer?
- Har ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen ikke ageret korrekt, kan det da have haft indflydelse på personalets ageren i den konkrete sag og hvilken indflydelse?
- Har ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen i sagsforløbet handlet efter forvaltningens rolle- og ansvarsbeskrivelse?
- Har der været aftaler for, hvornår ledelsen involveres ved ændring i borgers situation/tilstand?
- Har der været aftaler for, hvornår læge/psykiater kontaktes?
- Har bostedets ledelse haft et nødvendigt og tilstrækkeligt fagligt ledelsestilsyn?
Medicininstrukserne bliver omdrejningspunktet
I ugen op til kvindens død reagerede personalet ikke på flere klare faresignaler hos kvinden. Det betød, at fire medarbejdere blev fyret og yderligere otte fik en skriftlig advarsel. Men der var gamle medicininstrukser på botilbuddet. Det afslørede TV 2/Fyn i dagene efter, at kommunen havde givet medarbejderne det fulde ansvar.
Kvinde døde på bosted: Medicininstruks levede ikke op til kravene
Nye oplysninger viser nu, at den instruks, der var for medicinhåndtering på Botilbuddet Fangelvej, ikke levede op til gældende krav på området.
Opdatering
-
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune ønsker ikke i dag fredag at medvirke i et interview om sagen, men skriver i en mail til TV 2/FYN: - Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen, da der nu er anmeldt et tilsyn, som vil gennemgå alle vores retningslinjer, arbejdsgange og instrukser. Vi afventer derfor Styrelsens besøg og vil tage bestik af den, herunder hvorvidt der er ting, vi kunne have gjort bedre.
Den instruks, der var for medicinhåndtering på Botilbuddet Fangelvej i Odense, hvor en 50-årig kvinde døde, lever ikke op til gældende krav på området.
Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i et brev til direktøren i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense, Gitte Østergaard. Brevet er sendt til direktøren i går torsdag.
Af det brev, som Styrelsen for Patientsikkerhed skriver til direktøren i Ældre- og Handicapforvaltningen fremgår det, at ...
" ... Styrelsen ikke finder, at den fremsendte instruks lever op til gældende krav på området"
Samtidig varsler styrelsen, at den kommer på tilsynsbesøg på stedet i september.
Kvinde mistede livet
De seneste dage har vi her på TV 2/Fyn fortalt om, hvordan en 50-årig kvinde mistede livet på Botilbuddet Fangelvej i Odense - formentlig som følge af medicinforgiftning.
Kvinden var i behandling med medikamentet Leponex, et lægemiddel, som kun gives til psykisk syge, hvor anden behandling ikke virker. Leponex er livsfarligt, hvis medicininstrukserne ikke bliver fulgt.
På den baggrund er to medarbejdere på Botilbuddet Fangelvej indstillet til afskedigelse og to medarbejdere er fratrådt efter aftale. Desuden har otte medarbejdere modtaget en advarsel
Odense Kommunes ældrechef, Kim Bøg-Jensen, og rådmand Søren Windell har overfor TV 2/Fyn fastholdt, at ansvaret for hændelsen lå hos medarbejderne og ikke hos ledelsen.
- Der er opstået en eller anden kultur omkring denne her borger, som gør, at de her medarbejdere ikke har handlet på de afvigelser, der har været, og de jo skal handle på. Det er helt klart og tydeligt, lød det fra ældrechef i Odense Kommune, Kim-Bøg Jensen tidligere på ugen.
Allerede otte måneder før den 50-årige kvinde blev fundet død på Botilbuddet Fangelvej - sandsynligvis af medicinforgiftning - blev det aftalt mellem ledere, sygeplejersker og en socialoverlæge i Odense Kommune, at de mangelfulde medicininstrukser, som medarbejderne på kommunens bosteder på daværende tidspunkt arbejdede efter, skulle fjernes og erstattes af de anvisninger, som blandt andet findes på internetportalen medicin.dk.
Men det skete ikke på Botilbuddet Fangelvej. Først fire dage efter, at kvinden blev fundet død i maj i år bad ledende medarbejdere i kommunen de ansatte på botilbuddet om at se bort fra de mangelfulde medicininstrukser, som altså burde være fjernet otte måneder forinden.
Ud fra de spørgsmål, som kommunen har stillet til BDO, fremgår det tydeligt, at det nu skal kortlægges, hvorfor medicininstrukserne stadig lå på Fangelvej, da kvinden døde. Spørgsmål nummer to lyder således:
Har ledelsen i Ældre- og Handicapforvaltningen i sagsforløbet 2018 og frem ageret korrekt i forhold til implementeringen af ÆHF-håndbogen herunder særligt medicinhåndteringsretningslinjer?
Nu skal hele forløbet så kulegraves af BDO, for at finde ud af om Odense Kommune var for hurtigt ude, da de placerede det fulde ansvar hos medarbejderne.
Er ledelsen uden ansvar for 50-årigs død? Byrådspolitikere tvivler og kræver redegørelse
Odense Kommune har været for hurtig til at konkludere, at ledelsen er frikendt i sag om 50-årig kvindes død på Botilbuddet Fangelvej, mener udvalgsmedlemmer.
Flere byrådspolitikere i Odense er kommet i tvivl om, hvorvidt det alligevel var ledelsens skyld, at en 50-årig kvinde i maj sandsynligvis døde af medicinforgiftning på Botilbuddet Fangelvej i Odense.
Sagen kostede fire medarbejdere på bostedet jobbet, og yderligere otte fik en skriftlig advarsel. Odense Kommune mener dog ikke, at ledelsen har haft et ansvar.
- Vi har fået en meget kort orientering og en redegørelse til byrådet. Det er simpelthen ikke nok, siger Kasper Ejlertsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune.
Frikendt for hurtigt
Sanne Skougaard Andersen (V), der også er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, mener, kommunen for hurtigt har frikendt ledelsen.
- Odense Kommune som arbejdsgiver har grebet det fuldstændig forkert an. Uden at kende sagen til bunds - en meget alvorlig og ulykkelig sag - har de været ude alt for hurtigt og placere et ansvar hos medarbejderne. De har været utrolig skråsikre på, at der ledelsesmæssigt slet ikke har været noget galt. Det synes jeg er helt forkert, siger Sanne Skougaard Andersen.
TV 2/Fyn har i løbet af den forgangne uge sat fokus på sagen.
- De ting, der har været fremme i ugens løb, vidner om, at der også er noget ledelsesmæssigt ansvar, siger Sanne Skougaard Andersen.
De kræver derfor en redegørelse fra Botilbuddet Fangelvej, som skal slå fast, hvorvidt ledelsen på stedet har haft et ansvar i sagen, som kostede den 50-årige kvinde livet.
Odenses ældre- handicaprådmand, Søren Windell (K), sagde fredag til TV 2/Fyn, at han imødeser det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed vil lave, så man kan komme til bunds i sagen.
Medarbejderne skal også undersøges
Selvom medarbejderne allerede en gang har fået skylden, vil kommunen nu også have afklaret, om de gamle medicininstrukser havde indflydelse på, hvorfor medarbejderne ikke reagerede på flere klare faresignaler hos den nu afdøde kvinde.
Samtidig vil kommunen også have svar på, om medarbejderne ikke burde have reageret, selvom retningslinjerne måske ikke var som de burde være - altså om de ansatte grundet deres grundlæggende faglighed ikke burde have reageret.
Her er spørgsmålene fra Odense Kommune til medarbejdernes ansvar:
- Kan de på daværende tidspunkt gældende instrukser, såvel elektroniske instrukser såvel som instrukser/arbejdsgangsbeskrivelser, der har været fysisk tilstede på Botilbuddet, have haft indflydelse på medarbejdernes ageren i den konkrete sag?
- Herudover, uagtet instrukser, vurderes hvordan medarbejderne, med udgangspunkt i deres grundfaglighed, kunne forventes at handle i den aktuelle sag.
- Har medarbejderne handlet fagligt korrekt i den konkrete sag, herunder overholdelse af deres observations- og notatpligt i forhold til såvel servicelov som sundhedslov, med udgangspunkt i:
- - de regler og retningslinjer, der fremgår af ÆHF-håndbogen?
- - de regler og retningslinjer, der er fremgået af den lokale medicinhåndteringsmappe?
- - deres grundfaglighed uagtet centrale og decentrale retningslinjer?
- Har medarbejderne handlet fagligt korrekt i den konkrete sag, herunder overholdelse af deres observations- og notatpligt i forhold til såvel servicelov som sundhedslov, med udgangspunkt i:
- Såfremt medarbejderne vurderes til ikke at have handlet fagligt korrekt, kan manglende ledelsesmæssig handlen jf. ovenstående have haft indflydelse på deres ageren?
TV 2/Fyn-afsløringer igangsatte ekstern redegørelse
Det var den 31. august, at ældre- og handicapdirektør Gitte Østergaard orienterede politikerne i Odense om, at hun ville igangsætte en ekstern undersøgelse af hele forløbet.
Fangelvej: Ledere vidste, at medicininstrukser var forældede
Allerede i oktober 2018 blev bosteder i Odense Kommune bedt om at droppe forældede medicininstrukser. Det skete ikke på Botilbud Fangelvej, hvor psykisk syg kvinde døde i maj - formentlig på grund af medicinforgiftning.
I mere end et halvt år har personalet på Botilbud Fangelvej arbejdet efter medicininstrukser, som ledere, en kommunal ansat socialoverlæge og sygeplejersker i Odense Kommune vidste var forældede.
Allerede otte måneder før en 50-årig kvinde blev fundet død på Botilbuddet Fangelvej - sandsynligvis af medicinforgiftning - blev det nemlig aftalt mellem ledere og sygeplejersker i Odense Kommune, at de mangelfulde medicininstrukser, som medarbejderne på kommunens bosteder på daværende tidspunkt arbejdede efter, skulle fjernes og erstattes af de anvisninger, som blandt andet findes på internetportalen medicin.dk.
Men det skete ikke på Fangelvej. Først fire dage efter, at kvinden blev fundet død i maj i år bad ledende medarbejdere i kommunen de ansatte på botilbuddet om at se bort fra de mangelfulde medicininstrukser, som altså burde være fjernet otte måneder forinden.
Ikke et ord om kvalme, appetitløshed og opkast
Havde medarbejderne orienteret sig i de nye, opdaterede anvisninger, ville de have vidst, at de symptomer, som kvinden havde i dagene op til dødsfaldet, var klare opmærksomhedspunkter, som personalet burde have reageret på. Kvinden, som fik det potente psykofarmaka Leponex, var uden appetit, havde kvalme og kastede op. Tre symptomer, som slet ikke nævnes i de forældede instrukser, som personalet stadig orienterede sig efter.
På hjemmesiden medicin.dk, som medarbejderne ifølge ledere, en socialoverlæge og sygeplejersker burde have orienteret sig i, står de sympomter derimod klart beskrevet.
Oplysningerne stammer fra et referat fra møde i "medicin-gruppen" den 8. oktober 2018, som TV2/Fyn er i besiddelse af. Medicingruppen er et tværfagligt mødeforum med sygeplejersker og ledere af kommunens botilbud. Med til mødet var også Ældre- og Handicapforvaltningens socialoverlæge.
Ifølge referatet er det netop socialoverlægen, som leverer beskeden om, at botilbuddene ikke skal operere med lokale medicininstrukser.
"At have instrukser liggende er forbundet med et ansvar, vi ikke skal påtage os, det er lægens ansvar. Instrukser, skal godkendes i Sundhedsfagligt chefforum, derfor ingen instrukser - med procedurer."
Der står også, at der godt må være procedurer i botilbuddenes lokale mapper, "men vi skal løbende sørge for de er opdateret med henvisning til nationale links ex. medicin.dk".
"Medicininstruks ophører med dags dato"
Otte måneder efter mødet i "Medicingruppen" sender lederen på Botilbuddet Fangelvej en mail til medarbejderne på Fangelvej. Mailen er fra 24. maj - fire dage efter dødsfaldet.
I mailen står der: “Der er kommet en udmelding fra forløbscheferne om, at den mappe der står i medicinrummet med MEDICININSTRUKS FOR BOTILBUD SYD OG NORD, som er udarbejdet på tværs af bostederne ophører med dags dato”
“Det betyder i praksis, at I ikke længere skal anvende de instrukser, der er i medicininstruksen for Nord og Syd. Al den information, der er brug for, forefindes i Håndbogen for ÆHF. Når I anvender håndbogen er I sikre på, at der handles på opdateret viden indenfor de forskellige fagområder og lovgrundlag.”
Håndbogen for ÆHF opdateres løbende med input fra blandt andre medicin.dk.
Beskeden om at fjerne den gamle mappe med medicininstrukser fra medicinrummet kom fra forløbschefer i Odense Kommune. Forløbscheferne har ansvaret for flere botilbud, og cc på mailen til medarbejderne er en forløbschef, som refererer direkte til ældre- og handicapchef, Kim Bøg-Jensen.
Oplysning strider mod hidtidig forklaring fra Odense Kommune
De nye oplysninger stiller spørgsmålstegn ved de forklaringer, som Odense Kommune indtil videre har givet.
Da TV 2/Fyn første gang interviewede Odense Kommune om denne sag, blev ældre- og handicapchef, Kim Bøg-Jensen, spurgt om, hvorvidt sagen havde ført til ændringer i retningslinjer eller medicininstrukser. Det afviste ældre- og handicapchefen.
- Vi mener, at de retningslinjer der er, er meget klare og tydelige. Fordi de henfører jo direkte til den indlægsseddel, der er i medicinpræparatet, sagde Kim Bøg-Jensen dengang.
Politikere fik ikke besked - ekstern redegørelse på vej
Torsdag fik politikerne i Odense Byråd en redegørelse om forløbet på Botilbuddet Fangelvej. Her nævnte Ældre- og handicapdirektør, Gitte Østergaard, ikke noget om, at medarbejderne blev bedt om at se bort fra de gamle medicininstrukser.
Direktøren skrev: “Det er forvaltningens opfattelse, at vores retningslinjer, instrukser og generelle medicinhåndteringen er god.”
Men intet om de ændrede retningslinjer.
Fredag forelagde TV 2/Fyn oplysningerne om de fjernet medicininstrukser for Odense Kommune, men de ønskede ikke at kommentere oplysningerne. Men lørdag orienterede Gitte Østergaard politikerne om, at hun ville bede om ekstern hjælp til at kortlægge hele forløbet omkring dødsfaldet på Botilbuddet Fangelvej.
"Siden jeg i torsdags sendte redegørelse vedr. Botilbuddet Fangelvej er der dukket nye oplysninger op i sagen. Oplysninger der også for mig er nye i forhold til den viden jeg havde, da jeg sendte jer redegørelsen, skrev Gitte Østergaard.
Vi ville i dag gerne have interviewet Gitte Østergaard, men hun ikke at stille op til interview. Forvaltningen afventer nu både den eksterne redegørelse og Styrelsen for Patientsikkerheds besøg på Botilbuddet Fangelvej den 9. september.
To dage forinden havde hun ellers orienteret de selvsamme politikere om, at ansvaret lå hos medarbejderne. Her skrev hun, at der ikke kunne placeres et ansvar hos ledelsen, og at det var "konstateret, at medarbejderne ikke har fulgt de instrukser og arbejdsgange, som der er på området."
Men den 30. august - dagen efter den første afrapportering til politikerne - præsenterede TV 2/Fyn altså kommunen for materiale, som viste, at medarbejderne arbejdede ud fra gamle medicininstrukser.
Hele forløbet om de fjernede medicininstrukser var ifølge TV 2/Fyns oplysninger ny viden for ældre- og handicapdirektøren, og derfor igangsatte hun redegørelsen. Selv skrev hun til politikerne:
"Siden jeg i torsdags sendte redegørelse vedr. Botilbuddet Fangelvej, er der dukket nye oplysninger op i sagen. Oplysninger der også for mig er nye, i forhold til den viden jeg havde, da jeg sendte jer redegørelsen.
Jeg har derfor, for at få det fulde indblik i sagsforløbet op til og efter den tragiske hændelse på Fangelvej besluttet, at jeg på mandag vil foranledige, at der iværksættes en ekstern undersøgelse af hele sagsforløbet."
Redegørelsen forventes først færdig i slutningen af oktober. Det skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed også undersøger sagen. Odense Kommune vil give BDO mulighed for at inddrage styrelsens konklusioner i redegørelsen
Korte videoer
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her