kl.
Ole Holbech
Ole Holbech

Efter stor efterspørgsel hos rådgivningscentret Headspace i Odense, har organisationen i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at åbne endnu et center for unge i Faaborg.

Nedtrykthed, tunge tanker og bekymringer. Nu er der hjælp på vej til endnu flere unge på Fyn. Headspace, som rådgiver børn og unge i alderen 12 til 25 år, slår nemlig mandag dørene op for deres anden afdeling i Faaborg. 

Målet med det nye center er at give endnu flere unge uden for Odense nogle at snakke med. Og hos Headspace er man klar til at hjælpe med hvad end, der skulle skabe bekymring. 

- De kan komme med alt, hvad der nu rører dem. Det kan være alt fra kæresteproblemer, til familiekonflikter, til de lidt tungere ting som selvmordstanker, alt, siger ungerådgiver i Headspace Faaborg, Sille Louise Seibert Nielsson.

Gå tilbage Del
kl.

Fynboer samler ind til Ukraine:
  • Vi kører gerne hver weekend

Morten Albek
Morten Albek

To polakker og en ukrainer har i Årslev startet en indsamling, hvor de vil køre til den ukrainske grænse med nødhjælp og donationer.


Normalt kører Ruslan Lupovenko og brødrene Michal og Lukasz Janiszewski tomme biler ud af landet. De har nemlig en virksomhed, der eksporterer biler.

Nu fylder de bilerne op med mad, tøj, medicin og andre fornødenheder til det hårdt ramte folk i Ukraine.

Det får de hjælp til af hele Årslev, for de har nemlig oprettet et opslag på facebook, hvor de opfordrer folk til at komme forbi, og donere indkøb og ejendele.

- Jeg er i chok. Folk har bare læst det på Facebook og er kommet med en masse ting, siger Michal Janiszewski.

Han fortæller, at trioen lavede opslaget, efter at de i virksomheden i sidste uge havde snakket om situationen i Ukraine, og følte at de måtte gøre mere end bare at følge med.

Bror skal i krig

Michal Janiszewski og hans bror kommer oprindeligt fra Polen, mens Ruslan Lupovenko er fra Ukraine.

Ruslan Lupovenkos lillebror bor stadig i Ukraine og skal nu sendes i krig, og hans mor bor 70 kilometer fra Kiev. Derfor bliver han meget berørt af situationen, og af de mange donationer som fynboerne har været forbi med.

- Jeg er meget stolt over at jeg kan gøre en lille forskel, og at folk kommer og hjælper os. Det er meget vigtigt, siger ukraineren.

/

Én af dem, der søndag var forbi bilvirksomheden i Årslev er pensionist Jens Carstensen. Han havde også set opslaget på Facebook, og det fik straks ham og hans hustru til at lede efter donationer.

- Jeg gik ind i gemmerne med det samme, og fandt det, vi kunne undvære, siger han.

I Jens Carstensens gemmer var der blandet andet tøj, dyner og soveposer, som nu bliver sendt til Ukraine.

Vil hente ukrainere til Danmark

Ruslan Lupovenko og Michal og Lukasz Janiszewski kører ifølge planen to biler til grænsen mellem Polen og Ukraine på torsdag. 

Her vil de aflevere alle de mange donationer, som fynboerne har været forbi med.

De håber også på, at kunne hente flygtede ukrainere med tilbage til Danmark, og de regner med at fortsætte, så længe det er nødvendigt.

- Vi stopper ikke. Vi hjælper så mange vi kan. Vi kører gerne hver weekend, siger Ruslan Lupovenkos.

De ansatte er pålagt tavshedspligt, men samarbejder med blandt andet det offentlige, hvis det skulle være nødvendigt med yderligere hjælp.

Ole Holbech
Ole Holbech
Sille Louise Seibert Nielsson er en af de to ungerådgivere hos Headspace Faaborg.

Mange unge rundt omkring på Fyn opsøger Headspace

Indtil nu har der ligget en Headspace-afdeling i Odense, men efter stor efterspørgsel, har man valgt at udvide med endnu en afdeling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mange unge fra hele Fyn kontakter nemlig centret i Odense for at få hjælp.

- I Odense har vi oplevet flere og flere unge fra Faaborg, der har benyttet os, og så har vi haft kontakt med Faaborg-Midtfyn Kommune, og de ville rigtig gerne have et Headspace-center, siger centerchef for Headspace i Odense og Faaborg, Sebastian Gjerlufsen.

Åbningen af den nye afdeling glæder også Venstres Psykiatriordfører, Jane Heitmann. Med et stigende antal af unge, der oplever mentale udfordringer, tror hun på, at det vil komme til gavn for mange.

- Det er rigtig glædeligt, at der nu kommer et Headspace-tilbud i Faaborg, fordi vi har set under corona, at den mentale sundhed hos de unge er blevet ramt hårdt. Derfor er det vigtigt, at der er et sted som Headspace, hvor de unge kan gå hen for bare at øse ud med det, der måtte fylde, siger hun.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Svendebrev eller studenterhue? Her er ekspertens råd til at vælge ungdomsuddannelse

Senest den 1. marts skal de unge i 9. og 10. klasse tage stilling til, om de helst vil møde på en erhvervsskole eller et gymnasie efter sommerferien. Ekspert giver tre råd til det vigtige valg.


Skal man gå benhårdt efter studenterbeviset? Eller skal man snarere stile efter et svendebrev som industritekniker, frisør eller SOSU?

På tirsdag er der frist for at søge ind på en ungdomsuddannelse, og fortsætter tendensen fra tidligere år, vil de fleste af folkeskolens ældste elever vælge gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse.  

- Det er et valg, der vækker meget bekymring, siger Anne Sophie Madsen, der er områdechef for ungdomsuddannelserne ved Danmarks Evalueringsinstitut, EVA .

Hun forklarer, at mange unge i den situation ser de gymnasiale uddannelser som "det sikre valg". 

- Allerede som helt ung i 8., 9. klasse og 10. klasse tænker unge utroligt meget over, hvordan de får et godt liv. Og derfor tænker de meget rationelt, når de skal vælge uddannelse, siger hun.

Er man i tvivl, kan det dog være en fordel at lægge den rationelle tilgang lidt på hylden, mener Anne Sophie Madsen

Her er hendes tre bedste råd til unge, der endnu ikke har besluttet sig. 

“- Man skal turde tro på, at noget godt kan være det rigtige for én lige nu”

— Anne Sophie Madsen, Områdechef for ungdomsuddannelser, EVA

1. Vær ikke bange for at vælge forkert

I Anne Sophie Madsens øjne er det vigtigt, at de unge ikke lader sig begrænse af frygten for at træffe forkerte valg. 

- Der er følelse af, at hvis jeg vælger forkert, så er det hele tabt, og så møder jeg en blindgyde. Men der findes ikke ét eneste "rigtigt" valg for dig. Livet er en proces, hvor man hele tiden bliver klogere på sig selv i takt med, at man oplever noget nyt. 

- Man skal turde tro på, at noget godt kan være det rigtige for én lige nu. Det kan være, at jeg finder ud af noget andet senere, og så er det også okay, siger hun.

Her skal de unge har tillid til, at det ikke er en hindring, hvis et valg senere i livet skulle vise sig ikke at være det helt rigtige. Man kan godt vælge om eller gå i en ny retning, understreger hun. 

- Der er altid muligheder, og der er en fleksibilitet i vores uddannelsessystem. Den er måske bare ikke altid så synlig, når det handler om erhvervsuddannelserne.  

Det kan du med en erhvervsuddannelse

Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser. Når du er færdig med sådan én, er der flere muligheder:


- En erhvervsuddannelse kvalificerer dig direkte til at komme ud og arbejde med dit fag. Det kan eksempelvis være som bager, mediegrafiker, struktør eller i detailhandlen. 


- Du kan også læse videre på et erhvervsakademi og uddanne dig til for eksempel laborant, datamatiker eller finansøkonom.


- Har du taget en såkaldt EUX, har du taget en erhvervsuddannelse og en studentereksamen på samme tid. Derfor vil du efterfølgende også kunne læse videre på en professionshøjskole eller på universitetet.


Kopiér linket og læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser  

Kilde: UddannelsesGuiden 

2. Drop den store, forkromede plan 

- De unge, der skal vælge uddannelse lige nu, er vokset op med regler om dobbeltuddannelse, karakterbonusser, fremdriftsreformer og uddannelsesparathedsvurderinger. 

Anne Sophie Madsen fremhæver den uddannelsesplan, som eleverne begynder at udfylde i 8. klasse. Her skal de blandt andet tage stilling til deres styrker, hvad deres ønskejob er, og om de vil læse videre efter ungdomsuddannelse.  

- Det påvirker måden vi taler om uddannelse på: Det er bedst at have en plan, og du skal helst allerede lave den i 8. klasse. De skal planlægge, og de skal arbejde sig hen mod mål.

“Der er en forestilling om, at man bare kan lave en plan, og så kører man derud af i en lineær linje fra a til b til c”

— Anne Sophie Madsen, Områdechef for ungdomsuddannelser, EVA

Er man i tvivl om valget af ungdomsuddannelse, opfordrer Anne Sophie Madsen dog til at droppe de langsigtede planer, hvor man forsøger at regne sit uddannelses- og karriereforløb ud på forhånd. 

Den slags står alligevel sjældent mål med virkeligheden. 

- Der er en forestilling om, at man bare kan lave en plan, og så kører man ellers derud af i en lineær linje fra a til b til c, og så bliver det hele godt til sidst. Dén forestilling skal vi have rusket lidt op i.

Det kan du med en gymnasial uddannelse

Når du er færdig på gymnasiet, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium eller HF, kan du læse videre.


- Du kan starte på erhvervsakademiet og blive eksempelvis laborant, datamatiker eller finansøkonom 


- Du kan studere på en professionshøjskole og blive eksempelvis lærer, diplomingeniør eller fysioterapeut  


- Desuden kan du læse på universitet og blive uddannet til eksempelvis læge, civilingeniør eller landinspektør


Kopiér linket og læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser

Kilde: UddannelsesGuiden 

3. Gå efter dét, der gør dig glad

I stedet for at fokusere på langsigtede planer foreslår Anne Sophie Madsen, at man vælger ud fra lyst og interesser. 

- Tænk over hvad, du er god til. Hvad du godt kan lide at lave. Vælg efter en interesse.

- Det handler om at turde at gå med dét, der gør dig glad, og dét som du egentlig er god til. 

Hvad er fordelen ved at vælge efter det, der gør én glad?

- Forhåbentlig at man kan trives med det man laver, at man kan udleve sit potentiale, og at man kan bevare sin nysgerrighed.  

Du siger, at det er en god idé at lægge den rationelle tilgang på hylden, hvis man er i tvivl. Men hvad er der egentlig galt med at gå rationelt til sådan et valg? 

- Hvis man ikke rigtig ved, hvad man interesser sig for, og man samtidig er bange for at træffe forkerte valg, så kan man have tendens til at gå efter det sikre, uanset om det faktisk ikke er det rigtige for dig. Og derfor er der nogen, der for eksempel ikke tør vælge en erhvervsuddannelse, siger hun. 

Mangler stadig at rekruttere frivillige

Headspace er støttet af det offentlige og har to ansatte ungerådgivere, men det nye center hviler i høj grad på frivillige, som brænder for at hjælpe unge. Og dem mangler den nye afdeling flere af. 

For ungerådgiver Sille Louise Seibert Nielsson er arbejdet med de unge mennesker vigtigt. Hun lægger vægt på at møde de unge, hvor end de er, med nysgerrighed.

- Det er enormt givende at se, hvad det kan give et andet menneske at blive lyttet til og blive anerkendt for de udfordringer, som man nu engang oplever, man har. For her er det på de unges præmisser, så her kan man være tryg og fortælle det, som er udfordringen, siger hun.

Alle kan melde sig som frivillige, så længe man er over 18 år og vil lægge i hvert fald 12 timer i arbejdet om måneden. Efter et halvt til et helt års oplæring er nye frivillige klar til at lytte til de unge, der lægger vejen forbi.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn

Morten Albek
Morten Albek

Efter to år med corona-nedlukning er der nu igen gang i de fynske musikfestivaler. Se med, når vi sender direkte fra årets første fynske festival, Heartland.


Efter to år uden musikfestivaler på grund af coronaviruspandemien, kan Heartland som den første fynske festival i denne uge byde tusindvis af gæster velkommen til tre dage med til talks, samtidskunst, madoplevelser og livemusik.

Festivalen blev aflyst i både 2020 og 2021, så mange gæster vil have et stort og opsparet behov for at holde fest og fejre fællesskabet, når Heartland kan slå dørene op ved Egeskov Slot.

Du kan møde en række af hovedpersonerne, når TV 2 Fyn sender 30 minutters liveudsendelse fra festivalen torsdag eftermiddag fra 16.30-17.00.

Du kan blandt andet møde greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som siden begyndelsen af 1990'erne har drevet Egeskov Slot ved Kværndrup. Slottet har siden 2016 lagt omgivelser til Heartland og vil gøre det igen i år.

Derudover kan du møde festivalens ledelse og en række fynske frivillige og aktører på festivalen.

Se med og stil spørgsmål hjemmefra

TV 2 Fyn sender direkte fra åbningsdagen af Heartland. Det hele bliver bliver sendt live på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal fra klokken 16.30 til 17.00. 

Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.

Debat hver torsdag

Hvordan er livet egentlig her på Fyn? Hvad går vi op i, og hvad er vigtigt for os fynboer? Det forsøger vi her på TV 2 Fyn hele tiden at blive klogere på.

Hver torsdag inviterer TV 2 Fyn Event til debat om et aktuelt emne et sted på Fyn. Debatterne udspringer af de problemer og emner, som optager fynboerne. 

Hver uge inviterer vi dig med som publikum. Det er gratis, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til os på redaktionen på event@tv2fyn.dk. 

Kan du ikke tage med os rundt på Fyn, kan du altid se med og stille spørgsmål på TV 2 Fyns facebookside eller se med på tv2fyn.dk eller vores nyhedskanal.

Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til os på event@tv2fyn.dk.

Mulighed for endnu flere afdelinger på Fyn

Om der kommer flere centre på Fyn er endnu ikke sikkert. Men centerchefen påpeger, at de allerede har i tankerne at åbne rådgivningscentre i blandt andet Svendborg, Middelfart og Nyborg.

- Det er selvfølgelig noget, vi er åbne for, og det er også noget, vi selv arbejder på, fordi der på Fyn er et behov fra unge mennesker, siger Sebastian Gjerlufsen.

Det er ikke kun hos Headspace i Faaborg, man ser mulighed for at åbne flere afdelinger. Hos  Venstre bakker man op om forslaget, så man kan nå ud til flere unge. 

- Vi havde i Venstre gerne set, at det blev bredt ud til hele landet. Det var der ikke opbakning til, men det er glædeligt, at det nu bliver en realitet i Faaborg, siger psykiatriordfører Jane Heitmann (V). 

Centret er bemandet tirsdag til torsdag i timerne 12-18, men det er også muligt at få en aftale andre dage eller på tidspunkter uden for bemandingen.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Tophistorie
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

I dag kl.
Tophistorie
Nyborg Kommune
Nyborg Kommune

I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.


Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.


- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.


- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.


Mangler 72 millioner

Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”

- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.

Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.

Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).

Her er Nyborg presset

Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent

Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).

Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).

Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.

Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.

Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.

I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner

Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.

Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.

Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes

Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.

Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.

Mest forgældede kommune

I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.

Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.

I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.

Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

To udenlandske statsborgere er anholdt og sigtet for at begå røveri mod en guldsmed omkring Nørregade i Odense.

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.

Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder omkring røveriet, da der endnu ikke har været afholdt grundlovsforhør. Det sker klokken 11 i Retten i Odense.

Vagtchefen kan dog oplyse, at de fik anmeldelsen klokken 15.45, og at de to personer, hvis nationalitet vagtchefen heller ikke ønsker at oplyse på nuværende tispunkt, blev anholdt et andet sted.

Han kan dog fortælle, at der har været vidner til røveriet, og at politiet har talt med vidnerne.

For
Anton Kranf
Anton Kranf

Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.

Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.

Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.

- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her