Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Senest den 1. marts skal de unge i 9. og 10. klasse tage stilling til, om de helst vil møde på en erhvervsskole eller et gymnasie efter sommerferien. Ekspert giver tre råd til det vigtige valg.
Skal man gå benhårdt efter studenterbeviset? Eller skal man snarere stile efter et svendebrev som industritekniker, frisør eller SOSU?
På tirsdag er der frist for at søge ind på en ungdomsuddannelse, og fortsætter tendensen fra tidligere år, vil de fleste af folkeskolens ældste elever vælge gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse.
- Det er et valg, der vækker meget bekymring, siger Anne Sophie Madsen, der er områdechef for ungdomsuddannelserne ved Danmarks Evalueringsinstitut, EVA .
Trods massivt fokus: Andelen af unge med erhvervsuddannelse falder
I flere år har politikere og organisationer ellers forsøgt at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse for at undgå mangel på faglærte.
Den 1. marts er der frist for ansøgningen til ungdomsuddannelser, og derfor skal elever i 9. og 10. klasse beslutte sig for, om de skal søge ind på en gymnasial uddannelse, HF eller en erhvervsuddannelse.
Men selvom der de seneste mange år har været stort politisk fokus på at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik, at andelen af fynske unge, der færdiggør en erhvervsuddannelse, falder.
Og det kan få store konsekvenser for fremtiden, at der bliver uddannet færre faglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Et problem for både virksomheder og det danske samfund, mener Dansk Industri på Fyn.
- Hvis vi laver en fremskrivning til eksempelvis om ti år, så er der rigtig mange, der er gået på pension, og de bliver ikke erstattet af nye faglærte. Vi skal huske, at pengene til at drive vores velfærdssamfund kommer fra private virksomheder. Og hvis omsætningen og væksten ikke er der, så er der ikke plads til at drive velfærdssamfundet, siger direktør i Dansk Industri på Fyn, Poul Strandmark.
Sværere at finde lærlinge
På Rynkeby Maskinfabrik sydvest for Kerteminde mærker virksomheden allerede, at det er blevet sværere at finde de rigtige lærlinge. Feltet af unge, der læser til industriteknikere, som virksomheden mangler, er blevet mindre, og det gør, at der er større rift om de unge og deres kommende svendebrev.
- Der bliver færre at vælge imellem. Vi skal bruge lærlinge med et vist matematikniveau, så vi bruger en del kræfter på at finde nye medarbejdere. Det er ikke bare et tagselvbord, som det var engang, siger Magnus Juul Nordstrøm, som er fællestillidsrepræsentant og med til at ansætte nye lærlinge.
En af de lærlinge, der er på maskinfabrikken, er Anna Kathrine Schrøder. Hun er 37 år og tidligere maler. Efter en skulderskade valgte hun at skifte branche, og nu er hun en af de yngste i lære som industritekniker på Rynkeby Maskinfabrik. Der er nemlig ikke ret mange fynske unge, som drømmer om en titel som industritekniker.
- Jeg kan godt mærke på produktionen, at jeg er eftertragtet, og da jeg hørte, at der var mangel på industriteknikere, talte det også for at vælge uddannelsen, siger Anna Kathrine Schrøder.
Stort politisk fokus
Den faldende andel af unge med et svendebrev sker på trods af flere års politisk fokus på netop erhvervsuddannelser. I 2014 lavede regeringen med Socialdemokratiet i spidsen en ny erhvervsskolereform, som skulle få flere til at søge ind på en erhvervsfaglig uddannelse.
- Vi vil skabe et mere attraktivt miljø, og det skal være mere overskueligt for de unge at søge ind, sagde Helle Thorning Schmidt, som var statsminister i 2014, på et pressemøde fra Aalborg.
Og i 2018 fortalte den borgerlige statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville afsætte to milliarder kroner til erhvervsuddannelser over fire år for at styrke vejen fra folkeskole til erhvervsskole.
- Det er en solid økonomisk indsprøjtning. Næsten halvanden milliard kroner skal gå til at øge kvaliteten på erhvervsskolerne til bedre kvalitet i undervisningen, sagde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde fra Morsø Landbrugsskole.
Ved Danmarks Evalueringsinstitut EVA har de i flere år fulgt udviklingen på erhvervsskolerne. Men på trods af det store fokus er det ikke en udvikling, man bare lige vender, siger områdechefen for ungdomsuddannelser på EVA.
Hvorfor er udviklingen ikke vendt?
- Det er et langt sejt træk. Man skal holde sig for øje, at vi gerne vil vende udviklingen for de helt unge i 9. og 10. klasse, som vi gerne vil have til at vælge en erhvervsuddannelse. Men man kan jo ikke vælge noget, man ikke kender til. Derfor tror jeg, at man måske også skal satse på de lidt ældre unge op til 25 år, som er mere modne, siger Anne Sophie Madsen, områdechef ved EVA.
Usikker fremtid
På Rynkeby Maskinfabrik har de i længere tid oplevet, at det har været svært at finde lærlinge nok. Og de frygter, at problemet bare bliver endnu større i fremtiden.
- Det bliver en hård vej, det er klart. Der skal laves en masse arbejde, og det skal nok gå. Men det er ikke en dans på roser, siger Magnus Juul Nordstrøm fra Rynkeby Maskinfabrik.
Om tre år er Anna Kathrine Schrøder færdig i lære. Men selvom hun er helt sikker i sit uddannelsesvalg, kan hun også frygte, at der er udsigt til et hårdt arbejdsliv, når antallet af kommende kollegaer falder.
- Der kommer et stort pres på, og vi skal nok løbe hurtigere. Det kan man godt frygte lidt for. Så derfor kunne det være dejligt, hvis der kom flere hænder til sådan et fantastisk arbejde, som det er, siger Anna Kathrine Schrøder.
Hun forklarer, at mange unge i den situation ser de gymnasiale uddannelser som "det sikre valg".
- Allerede som helt ung i 8., 9. klasse og 10. klasse tænker unge utroligt meget over, hvordan de får et godt liv. Og derfor tænker de meget rationelt, når de skal vælge uddannelse, siger hun.
Er man i tvivl, kan det dog være en fordel at lægge den rationelle tilgang lidt på hylden, mener Anne Sophie Madsen
Her er hendes tre bedste råd til unge, der endnu ikke har besluttet sig.
“- Man skal turde tro på, at noget godt kan være det rigtige for én lige nu”
1. Vær ikke bange for at vælge forkert
I Anne Sophie Madsens øjne er det vigtigt, at de unge ikke lader sig begrænse af frygten for at træffe forkerte valg.
- Der er følelse af, at hvis jeg vælger forkert, så er det hele tabt, og så møder jeg en blindgyde. Men der findes ikke ét eneste "rigtigt" valg for dig. Livet er en proces, hvor man hele tiden bliver klogere på sig selv i takt med, at man oplever noget nyt.
- Man skal turde tro på, at noget godt kan være det rigtige for én lige nu. Det kan være, at jeg finder ud af noget andet senere, og så er det også okay, siger hun.
Her skal de unge har tillid til, at det ikke er en hindring, hvis et valg senere i livet skulle vise sig ikke at være det helt rigtige. Man kan godt vælge om eller gå i en ny retning, understreger hun.
- Der er altid muligheder, og der er en fleksibilitet i vores uddannelsessystem. Den er måske bare ikke altid så synlig, når det handler om erhvervsuddannelserne.
Det kan du med en erhvervsuddannelse
Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser. Når du er færdig med sådan én, er der flere muligheder:
- En erhvervsuddannelse kvalificerer dig direkte til at komme ud og arbejde med dit fag. Det kan eksempelvis være som bager, mediegrafiker, struktør eller i detailhandlen.
- Du kan også læse videre på et erhvervsakademi og uddanne dig til for eksempel laborant, datamatiker eller finansøkonom.
- Har du taget en såkaldt EUX, har du taget en erhvervsuddannelse og en studentereksamen på samme tid. Derfor vil du efterfølgende også kunne læse videre på en professionshøjskole eller på universitetet.
Kopiér linket og læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser
Kilde: UddannelsesGuiden
2. Drop den store, forkromede plan
- De unge, der skal vælge uddannelse lige nu, er vokset op med regler om dobbeltuddannelse, karakterbonusser, fremdriftsreformer og uddannelsesparathedsvurderinger.
Anne Sophie Madsen fremhæver den uddannelsesplan, som eleverne begynder at udfylde i 8. klasse. Her skal de blandt andet tage stilling til deres styrker, hvad deres ønskejob er, og om de vil læse videre efter ungdomsuddannelse.
- Det påvirker måden vi taler om uddannelse på: Det er bedst at have en plan, og du skal helst allerede lave den i 8. klasse. De skal planlægge, og de skal arbejde sig hen mod mål.
“Der er en forestilling om, at man bare kan lave en plan, og så kører man derud af i en lineær linje fra a til b til c”
Er man i tvivl om valget af ungdomsuddannelse, opfordrer Anne Sophie Madsen dog til at droppe de langsigtede planer, hvor man forsøger at regne sit uddannelses- og karriereforløb ud på forhånd.
Den slags står alligevel sjældent mål med virkeligheden.
- Der er en forestilling om, at man bare kan lave en plan, og så kører man ellers derud af i en lineær linje fra a til b til c, og så bliver det hele godt til sidst. Dén forestilling skal vi have rusket lidt op i.
Det kan du med en gymnasial uddannelse
Når du er færdig på gymnasiet, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium eller HF, kan du læse videre.
- Du kan starte på erhvervsakademiet og blive eksempelvis laborant, datamatiker eller finansøkonom
- Du kan studere på en professionshøjskole og blive eksempelvis lærer, diplomingeniør eller fysioterapeut
- Desuden kan du læse på universitet og blive uddannet til eksempelvis læge, civilingeniør eller landinspektør
Kopiér linket og læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser
Kilde: UddannelsesGuiden
3. Gå efter dét, der gør dig glad
I stedet for at fokusere på langsigtede planer foreslår Anne Sophie Madsen, at man vælger ud fra lyst og interesser.
- Tænk over hvad, du er god til. Hvad du godt kan lide at lave. Vælg efter en interesse.
- Det handler om at turde at gå med dét, der gør dig glad, og dét som du egentlig er god til.
Hvad er fordelen ved at vælge efter det, der gør én glad?
- Forhåbentlig at man kan trives med det man laver, at man kan udleve sit potentiale, og at man kan bevare sin nysgerrighed.
Du siger, at det er en god idé at lægge den rationelle tilgang på hylden, hvis man er i tvivl. Men hvad er der egentlig galt med at gå rationelt til sådan et valg?
- Hvis man ikke rigtig ved, hvad man interesser sig for, og man samtidig er bange for at træffe forkerte valg, så kan man have tendens til at gå efter det sikre, uanset om det faktisk ikke er det rigtige for dig. Og derfor er der nogen, der for eksempel ikke tør vælge en erhvervsuddannelse, siger hun.
Korte videoer
En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.
TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.
Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.
NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.
Aktionen var endnu én i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.
Vild udvikling efter påkørsel
Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads 27. januar.
Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.
Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.
Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af 27. januar.
Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense, efter at medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.
Hemmeligt retsmøde
Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.
Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.
Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser, at det arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.
For andet år i træk er Danmark europamester i 4000 meter holdforfølgelsesløb.
Efter at have sat verdensrekord i semifinalen mandag eftermiddag vandt den danske kvartet bestående af Frederik Rodenberg og fynboerne Lasse Normann Leth, Rasmus Lund og Tobias Aagaard finalen over Schweiz mandag aften.
Denne gang blev der imidlertid ikke tale om verdensrekord.
Danskerne kørte de fire kilometer på cykelbanen i tyrkiske Konya i tiden 3 minutter og 42,330 sekunder. Verdensrekorden, der blev sat tidligere på dagen, lød på 3 minutter og 39,977 sekunder.
Overlegen sejr
Det danske hold var favorit mod Schweiz, og der var da heller ikke tvivl om, hvor guldet skulle havne mandag aften.
Det danske hold skabte sig hurtigt et komfortabelt forspring og vandt finaleræset med næsten fem sekunder ned til Schweiz.
Foruden Lasse Normann Leth, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund og Tobias Aagaard har Robin Skivild også været en del af 4000 meter-holdet i Konya. Han var således blandt de fire, der søndag kørte kvalifikationsheat.
Til semifinalen blev han skiftet ud med Tobias Aagaard, som søndag brugte kræfterne på at vinde guld i udskilningsløbet. Og Aagaard fik altså genvalg i finalen.
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
En beboer i Tranekær på Langeland var ude for lidt af en skræmmende oplevelse natten til søndag.
Tre indbrudstyve var nemlig brudt ind i vedkommendes hjem på Østergade, hvor de havde stjålet stole og forsøgt at stjæle lamper.
Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.
Politikredsen skriver videre, at beboeren overraskede de tre gerningspersoner, der flygtede fra stedet.
Indbrudstyvene var brudt ind i hjemmet via et opbrudt vindue.
Episoden fandt sted klokken klokken 00.55.
Bilister, som skal krydse Svendborgsundbroen, bør være ekstra opmærksomme lige nu.
På grund af den kraftige blæst advarer Vejdirektoratet nemlig bilister på strækningen, fremgår det af direktoratets trafikkort.
Advarslen gælder i begge retninger, og direktoratet tilføjer, at blæsten forventes at aftage i løbet af denne uge.
Svendborgsundbroen er ikke den eneste fynske bro, som er påvirket af den kraftige blæst.
Mandag blev der nemlig udstedt forbud mod at krydse Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer.
Kraftig blæst udløser udvidet forbud på Storebæltsbroen
Opdateret klokken 18.42
Forbuddet er blevet nedgraderet, så det nu gælder lette påhængskøretøjer på under 750 kilo.
Bilister, der skal en tur fra Fyn til Sjælland eller omvendt, bør være ekstra opmærksomme.
Den kraftige blæst har nemlig udløst et forbud mod at passere Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer, skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet klokken 17.
kopieret!
I dag er hun en af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere for børn og unge med over 100 bogudgivelser. Men det tog mange år før Josefine Ottesen følte sig som en rigtig forfatter.
- Jeg skulle i hvert fald ikke skrive store bøger og stensikkert ikke serier.
Men hun tog fejl. Også i dén grad.
Da hun fyldte 12 år, fik hun nemlig af sin mor en bog med blanke sider. Først studsede hun, men bogen blev afgørende for hende:
- Jeg kunne vågne om morgenen og være vildt sur på min mor. Kort efter blev jeg så ked af det og ville sidde på skødet. Det var som om, nogen skiftede stemning på mig med en remote, og jeg forstod intet.
- Men hvis jeg fik lavet det til ord og skrevet det ned i bogen, fik jeg det bedre, fortæller Josefine Ottesen i TV 2 Fyns podcast- og portrætprogram 'Vendepunktet med Signe Ryge'.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
Netop den erfaring blev afgørende for Josefine Ottesen, og for den måde hun håndterede sit liv på:
- Når der var noget, som jeg ikke forstod eller var bange for, så skrev jeg det ned og gjorde det til en fortælling. Så kunne jeg se på det udefra, og bedre forstå hvad der foregik i mig selv. Det fik kollossal betydning for mig op gennem puberteten.
At bruge ord og fortællinger som et middel til at få det bedre fortsatte ind i voksenlivet for den knap 70-årige forfatter:
- Det er stadig det, jeg skriver ud fra. Hvis jeg bliver bekymret eller provokeret eller bange, så skriver jeg. At formulere mig sprogligt har været - og er stadig - helt afgørende for at forstå mig selv og forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør.
Læserne har åbenbart også haft brug for for de mange fortællinger fra Josefines hånd. Siden 2011 har hun ligget fast på top-ti listen over modtagere af bibliotekspenge. I flere af årene på en andenplads, kun overgået af Bjarne Reuter.
Kvoten brugt op
Josefine Ottesen voksede op i et hjem, hvor både moderen og søsteren var forfattere. Derfor styrede hun ikke selv den vej:
- Jeg troede, at kvoten for forfattere i min familie var brugt op.
Hun brugte i stedet de første tyve år af sit voksne liv på at arbejde som skuespiller og instruktør med sin anden store passion: teater, især for børn. Det var givende, men også hårde år, hvor der altid skulle søges penge til næste projekt, og hvor alle deltagere var medbestemmende. Det var krævende for en type som Josefine Ottesen, der trives bedst med selv at stå ved roret og bestemme det hele.
Parallelt med teaterarbejdet fortsatte Josefine Ottesen da også med at skrive. I 1983 debuterede hun med "Prinsesse Morgenrøde og Lindormen": En bog, der blev til af omveje, fordi en redaktør tilfældigvis læste historien og ønskede at udgive den, men det blev et nej tak fra Josefine Ottesen.
- Den skulle ikke udgives. Jeg skulle ikke være forfatter. Tænk, hvis det var den eneste historie, jeg havde i mig! Det ville være for fladt.
Hul på ballonen
Men ud kom eventyret, og så var der gået hul på ballonen, der viste sig at være propfyldt af historier. Både de korte, men senere også de lange og ikke mindst serier for børn og unge. Det store gennembrud blev “Eventyret om fjeren og rosen”, som hun i 1987 modtog Kulturministeriets Forfatterpris for.
- Da jeg hørte det, var min reaktion: Hvorfor det, jeg er jo ikke forfatter! Det var ikke det billede, jeg havde af mig selv.
I dag hersker der ingen tvivl om, at Josefine Ottesen er forfatter. Heller ikke for hende selv. Og historierne ruller fortsat ud af hende. Lige nu er hun for eksempel i gang med et omfattende researcharbejde til en ny serie, “Gudernes guld”, der foregår ved Gudme og Lundborg på Fyn hen over adskillige århundreder.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
En skelsættende fødselsdag
Den 4. februar 2026 sker der noget ganske særligt. Josefine Ottesen har fødselsdag, og hun fylder 70 år. Den runde dag er ikke bare en fødselsdag som alle andre.
- Den er skelsættende for mig, og der skal ske nogle store forandringer.
For eksempel har Josefine Ottesen af praktiske grunde solgt sit elskede skrivehus på Nordlangeland, hvor hun har skrevet metervis af bøger. Hun har også solgt hele sit digitale forfatterskab til forlaget Saga efter selv at stået for udgivelserne i alle årene.
Desuden sælger hun det forsamlingshus i Svendborg, som hun købte i 2017 og sammen med en stor flok entusiaster fra det sydfynske har bygget et kulturelt medborgerhus op omkring. Men nu kommer nye tider.
- Jeg mærker, at der er en udløbsdato, og jeg vil have færre bolde i luften. Jeg vil fokusere på det vigtigste: min familie og at skrive. For jeg kan ikke lave noget halvt.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her