Arkæologer er forbløffede over særligt fund i Aarup
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arkæologer fra Odense Bys Museer har gjort sig et spændende fund i udgravningerne i Aarup. De har fundet en helt særlig kop med meget værdifulde guldsmykker fra fortiden.
I Aarup har Odense Bys Museer gjort spændende fund helt tilbage fra jernalderen.
Odense Bys Museer har blandt andet fundet en helt særlig kop med guldsmykker, herunder en såkaldt berlock, som er et vedhæng.
Smykkerne er meget værdifulde og tilhørte eliten i datidens samfund 70 til 150 år efter Kristi fødsel.
- Jeg tabte faktisk underkæben, da jeg så indholdet af den lille kop, for den er fuldstændig tæt pakket med meget fine metalgenstande, siger Jannie Amsgaard Ebsen, der er konservator for Odense Bys Museer.
Fynsk vognmandsfamilie har fået historisk stor millionbøde og fængselsstraf
Den større sag om svindel med førerkort og hviletider hos en fynsk vognmandsfamilie har torsdag fået sin afslutning i Retten i Odense.
Torsdag faldt der dom i svindelsagen mod den fynske vognmandsfamilie, der er tiltalt for snyd med førerkort i lastbiler samt køre- og hviletider.
Og det blev en af danmarkshistoriens største bøder, som firmaet skal betale. Selskabet har fået en bøde på 2.137.000 kroner.
“Det er en ret speciel sag, fordi det har været så organiseret”
- Det er en meget høj bøde, og det er en meget stor sag. Den ligger i særklasse, siger specialanklager ved Sydøstjyllands Politi, Pernille Mosegaard.
Den ene ejer er idømt otte måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones, mens resten er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Dertil ligger en bøde på 442.000 kroner, to års frakendelse af kørekort til tunge køretøjer og tre år, hvor han ikke må være i ledelsen af vognmandsvirksomheder.
Sønnen fik fire måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 67.000 kroner. Han er frakendt førerretten til de tunge køretøjer i et år.
Langt anklageskrift
Sagen startede i februar 2021, hvor vognmanden og sønnen blev anholdt efter længere tids efterforskning foretaget af politiets Tungvognscenter Syd. Med en dommerkendelse i hånden kunne politiet foretage ransagninger, og de to blev sigtet.
En moderne lastbil er udstyret med en såkaldt takograf, der registrerer, hvornår lastbilen er i bevægelse, hvor og hvor hurtigt den kører. Chaufføren er desuden udstyret med et såkaldt førerkort, hvor data om chaufførens arbejde og køre- og hviletider bliver registreret.
Der indgår over 700 anklagepunkter i sagen, som drejer sig om udlån af førerkortene.
- Det er en ret speciel sag, fordi det har været så organiseret, siger Pernille Mosegaard.
Sagen har også vakt røre blandt andre vognmænd, der mener, at det skader hele branchen, når nogen vælger at snyde.
Skærpende omstændigheder
Oprindeligt skulle sagen være kørt frem til 5. april, men allerede efter anden retsdag kunne der falde dom i sagen.
- Det afgørende er, at de dømte i et større omfang har erkendt sig skyldige. Derudover har der været tid til at foretage fuld dokumentation af de 738 anklagepunkter, så vi har været enige i de faktuelle overtrædelser, forklarer anklageren.
De otte måneders fængsel til den ene ejer er et brud med strafferammen, som ifølge straffelovens §174 står til seks måneder. Dommen er skærpet og kan derfor hæves med halvdelen af strafferammen.
De to andre førerkortindehavere er blevet idømt fire måneders betinget fængsel. Alle dømte har udbedt sig betænkningstid.
Usædvanligt fund
Arkæologerne tager det grove arbejde i felten ved udgravningerne, og derefter står konservatoren for den videre udgravning.
Konservatoren starter inden videre udgravning med at tage røntgenbillede.
Koppen er endnu ikke gravet fri, men på røntgenbilledet kan konservatoren se de værdifulde smykker.
- Det har ikke været et almindeligt, ordinært menneske, der har disponeret over de smykker, siger Kirsten Prangsgaard, der er arkæolog og museumsinspektør for Odense Bys Museer.
- Det er et fund ud over det sædvanlige.
Lige nu er Jannie Amsgaard Ebsen ved at foretage udgravningen af koppen, som foregår på bevaringsværkstedet på Møntergården under kontrollerede forhold.
- Der kan være andre materialer, der ikke aftegner sig lige så tydeligt på røntgenbilledet, så man skal altid være vågen, når man udgraver sådan et præparat, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Det er vigtigt med lys og mikroskop, så konservatoren kan følge med i alle de små detaljer.
Hvert år dør flere af livsfarligt byggestøv - nu går særlig indsats i gang
Byggestøv kan være livsfarligt, og nu sætter Arbejdstilsynet fokus på problematikken på byggepladserne.
Det kan i værste fald koste liv, hvis man arbejder i byggestøv fra morgen til aften.
Derfor starter Arbejdstilsynet fra denne måned en særlig tilsynsindsats på byggepladser.
- Ofte ser man først resultaterne af udsættelse for støv meget senere. Det er ikke noget, der er akut farligt, sammenlignet med en arbejdsulykke, så derfor så tager man det ikke lige så alvorligt, siger Lene Theiberg der er tilsynschef ved Arbejdstilsynet.
Støv er ofte en fast del af arbejdet på en byggeplads, men at blive udsat for støv kan være livsfarligt. Mange anser ikke udsættelsen for støv som værende en alvorlig ulykkesrisici.
Arbejdstilsynet vil med det særlige fokus minimere støv på byggepladser og oplyse byggevirksomhederne om, hvad de kan gøre for at minimere, at deres ansatte bliver udsat for støv.
Håndværkere kan også blive udsat for farlige stoffer i byggematerialer.
Ved at bore i beton, kan der udvikles støv kaldet kvartsstøv, som er kræftfremkaldende. Det gælder også ved indånding af træstøv og røg fra svejsearbejde.
- Vi oplever faktisk ret alvorlige helbredsproblemer. Hvert år er der mennesker, der dør, hvor dødsfaldene kan relateres til støv på arbejde, siger Lene Teilberg.
- Der er også rigtig mange mennesker, der oplever nedsat livskvalitet, som følge af den påvirkning, de bliver udsat for på deres arbejde.
Begræns støvet ved rengøring
Hos C & W Arkitekter i Svendborg er de opmærksomme på, at det kan være farligt igennem en længere periode at blive udsat for støv på arbejdspladsen.
- Vi tænker allerede på støv i forbindelse med planlægningsfasen, siger Preben Wibe, der er byggeleder og tilsynsførende hos C & W Arkitekter.
- De enkelte håndværkere har ansvaret for at få rengjort og støvsuget efter sig. Der har vi blandt andet fokus på støvsugningen, som er et stort tema under rengøringen.
Ved at gøre rent og begrænse støvet, bliver medarbejdere beskyttet mod farlige lungesygdomme og nedsat lungekapacitet.
Arbejdstilsynet giver herunder nogle råd til at forebygge støv på byggepladser:
Støv skal i skraldeposen eller suges ud af rummet
• Sæt sug på alle maskiner, fx save, boremaskiner og slibemaskiner
• Støvsug og aftør overflader jævnligt, husk at bruge en støvklasse H støvsuger
• Ventiler rummet, så det støv, der hænger i luften bliver fjernet
• Brug maske som supplement, hvis støvet ikke kan fjernes helt med andre metoder.
Kan du se støvet i en lysstråle eller i dit fodaftryk på gulvet? Det er vigtigt, at I fjerner de små, skadelige partikler fra arbejdspladsen.
Ifølge Lene Theiberg ligger ansvaret hos den enkelte arbejdsgiver for at sikre, at ansatte ikke bliver udsat for støv.
- Bygherren har også et ansvar, tilføjer hun.
Der er flere udfordringer i at begrænse udsættelsen for støv hos medarbejdere.
- På renoveringsopgaver er der rigtig mange opgaver, som håndværkerne skal udføre, der støver rigtig meget. Det kan medføre ophobet støv særligt på fællesarealer, siger Christopher Rathgen, der er tilsynsførende fra Arbejdstilsynet.
- Den største udfordring er nok, at virksomhederne ofte gør, som de plejer at gøre. De får måske ikke opdateret sig på, om der kommer nye arbejdsprocesser eller nyt værktøj, der eksempelvis kan mindske støv.
Det er blandt andet arbejdsprocesser, der minimerer støv, som Arbejdstilsynet forsøger at vejlede i og kigge på i den kommende periode.
- Vi udfører helhedsorienterede tilsyn, hvor vi går hele byggepladsen igennem og prøver at tale med alle de virksomheder, der arbejder på byggepladsen, siger Christopher Rathgen.
- Vi reagerer på det mest åbenlyse, ulykkesrisici kigger vi altid på, og nu kigger vi særligt på ergonomi og på støv.
Smykkerne har det relativt godt, men skal have en hjælpende hånd til at blive renset.
- Nogle af smykkerne skal måske have lidt lak, så man kan se de mange detaljer, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Tilhørte eliten
Koppen har en diameter på otte centimeter, og nogle af smykkerne har tilhørt en kvinde.
- Det har været eliten, det højeste sociale lag i ældre jernalder der har båret den (berlock, red.), siger Kirsten Prangsgaard.
- Der er ting i koppen der tyder på, at det også har tilhørt en mand. Vi venter spændt på at se, hvad der ligger i bunden af koppen.
Ifølge museumsinspektøren for Odense Bys Museer er smykkerne ikke helt almindelige.
- Det har ikke været en hvilket som helst guldsmed, der har været i stand til at lave de her smykker, hvilket giver dem stor værdi også i datidens samfund, siger Kirsten Prangsgaard.
- Vi har et smykkesæt der er omkring 2000 år gammelt. Det siger også noget om, at smykker betyder noget for os mennesker, siger Jannie Amsgaard Ebsen.
Markant færre vil læse til sygeplejerske i Odense: - Det er katastrofalt
Rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er både overrasket og bekymret over det lave antal kvote 2 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen.
I år kommer det ikke til at vrimle med nye studerende, der gerne vil ind i sundhedssektoren som landets kommende sygeplejersker. I hvert fald hvis man skal bruge antallet af kvote 2-ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen som rettesnor.
Den seneste kvote 2-ansøgningsrunde er netop overstået, og her kan man se, at antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er tæt på halveret i forhold til sidste år.
Ikke ligefrem opløftende læsning for Jens Mejer Pedersen, der er rektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
- Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os, siger Jens Mejer Pedersen.
Overrasket trods faldende antal ansøgere
Jens Mejer Pedersen fortæller, at sygeplejerskeuddannelsen har fået færre ansøgere de senere år. Alligevel overrasker dette års lave antal kvote 2-ansøgere rektoren.
- Det er jo ofte sådan, at hvis der har været en omtale af negativ karakter i en sektor gennem længere tid, kan det godt slå igennem i forhold til søgemønstrene. Det har vi set tidligere, og det det havde vi også forventet, men det her bratte fald havde vi ikke set komme, siger rektoren.
“Det er faktisk katastrofalt. Det er min reaktion. Det er jo meget uventet for os. Vi har haft en vigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen i nogle år, men at det skulle falde så drastisk ved dette optag, havde vi ikke forestillet os”
Ikke alarmerende endnu
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke helt så bekymret som rektoren på UCL.
Han har set landstallene for kvote 2-optagelserne, og selvom faldet er stort, er det ikke alarmerende endnu, mener han. Det skyldes, at søgningen til kvote 2 sidste år var meget stor.
- Sidste år var der ekstaordinært stor søgning til kvote 2, så det skal man huske, når man sammenligner tallene, siger han.
Sygeplejerskestrejken kan spille ind på antallet af søgere til til kvote 2, men det vil næppe heller være problematisk på længere sigt.
- Hvis det lave antal ansøgere er udtryk for en tendens, altså at der er en sammenhæng med sygeplejerskernes strejke sidste år, så er der også en tendens til, at det klinger af igen. Det har vi også set tidligere med strejke for skolelærere, siger Kjeld Møller Pedersen.
Professoren vil gerne se det samlede billede, før han råber vagt i gevær.
- Jeg vil gerne se tallene for kvote 1-ansøgningerne først. Hvis de er udtryk for et lignende fald, vil jeg begynde at få panderynker, siger han.
Hos DSR bimler alarmklokkerne
Panderynker er der til gengæld hos Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening. Her er faldet selvsagt noget, man tager meget alvorligt.
- Det er ganske bekymrende, og det skal ses i lyset af, at vi i flere år har arbejdet på at øge optaget, hvor vi har øget antallet af studiepladser med 20-25 procent. Så bliver det bekymrende, hvis vi ikke kan fylde pladersene op, fordi baggrunden er manglen på arbejdskraft nu og her, men også i mange år frem, siger kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansen.
Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at katastrofen ikke er indtruffet endnu, men han vil ikke sidde på hænderne, indtil han kender tallene for kvote 1.
Derfor gør DSR allerede nu opmærksom på, at situationen er alvorlig.
- Jeg synes, det er rettidig omhu, for vi har set et mindre optag også på kvote 1 de senere år. Og så er der ændringer i samfundet med flere ældre, samtidig med at antallet af unge falder. Derfor bliver der kamp om de unges gunst i forhold til valget af uddannelsespladser, siger John Christiansen.
Sidste års strejke blandt sygeplejerskerne kan godt have en indflydelse på dette års søgning til sygeplejerskeuddannelsen.
- Det kan jeg ikke udelukke. Omvendt er det, set fra min stol, et signal til politikerne om, at med den arbejdskraft, vi leverer, er der et behov for et opgør med de dårlige og pressede arbejdsvilkår og den for lave løn, siger John Christiansen og fortsætter.
- Unge mennesker vil også anerkendes. Vi har en fantastisk uddannelse og jobgaranti i mange år frem, men det er ikke nok, når løn også skal være en del af anerkendelsen.
Sammenhængskraften i Danmark er udfordret
Det er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen, der er mindre søgning til. Optaget til lærer- og pædagoguddannelserne på UCL i Odense er ligeledes faldet med omkring 20 procent.
- Det er overraskende og bekymrende, fordi vi kommer til at mangle rigtig mange veluddannede, professionelle inden for både lærer- og pædagogområdet og på sygeplejerskeområdet og så videre, siger Jens Mejer Pedersen og fortsætter:
- Det er i virkeligheden et stort problem for sammenhængskraften i det danske samfund, hvis der bliver for få, der holder velfærdssamfundet i gang.
Udviklingen kan vendes
Hos DSR er det ikke kun sort i sort. Der er mulighed for at vende udviklingen, og det arbejder man allerede på.
- Hvis man kigger på selve uddannelsen, er der mange initiativer i gang med at forbedre overgangen mellem teori og klinik, bedre introduktion og bedre overgang til studiet. Der gøres meget for at sikre de gode studieforløb. Nu mangler vi bare de gode vilkår, når man er færdiguddannet, siger John Christiansen.
Kirsten Prangsgaard havde ikke store forventninger til fundene i Aarup, inden de startede udgravningerne for tre til fire måneder siden.
- Vi er ude i Aarup og erfaringsmæssigt finder vi ikke ret meget i det område, siger Kirsten Prangsgaard.
- Vi har gravet der i flere måneder nu, fordi vi finder rigtig meget.
Odense Bys Museer har også fundet grave og andre typer fund.
Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri
kopieret!
Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.
Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.
Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.
- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.
- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.
Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.
Attraktivt kvarter behandles som losseplads
Det er beboerne selv, der roder.
I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.
- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.
Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.
En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.
Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.
TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.
Nul sol og milde temperaturer - her er dagens vejr
kopieret!
Fredag bliver så grå og overskyet, at solglade sjæle må kigge langt efter strålerne.
Til gengæld holder det tørt, vinden vil være jævn fra vest, og temperaturerne vil ligge på mellem fire og fem grader dagen igennem.
Det oplyser TV Vejret.
I aften og i nat vil vejret ikke forandre sig meget. Temperaturerne vil ligge stabilt, men vinden vil aftage en anelse og blive let fra vest.
Odense vinder 10-0 uden kamp
kopieret!
Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.
Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.
På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst, de to klubber tørnede sammen, var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.
EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.
Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.
Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn
kopieret!
Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.
Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.
Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,
Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.
Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.
Massiv interesse
Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.
ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.
En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.
Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.
Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.
En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.
For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.
Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.
På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.
Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.
I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.
Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.
Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.
Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.
En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den
kopieret!
En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.
Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.
Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.
Danmarks største sten er fynsk
Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.
Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.
De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.
Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.
I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten
kopieret!
Cirka 20 ton.
Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.
Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.
Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.
Syv store
På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.
- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.
Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.
Og det var der.
- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.
Men hvad skal den hedde?
Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.
Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:
Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem
kopieret!
Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.
Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.
- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.
- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.
Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.
Ingen tidsbestilling
Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.
Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.
Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.
- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Opdatering klokken 17.33
Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
OB ydmyget i lunken sæsonoptakt
kopieret!
Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.
Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.
Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.
Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.