Det kan være svært at forstår komplekse politiske reformer, og udligningsreformen er en af dem, det er svært at finde hoved og hale i. TV 2/Fyns Christiansborgredaktør, Katrine Fuglsang, forklarer her, hvad det er, hvorfor den er så vigtig og hvorfor den er så pokkers svær at finde rundt i.

Hvorfor er udligningsreformen vigtig?

- Det her er vigtige penge, som borgerne ude i de fattige kommuner kan mærke mangler. Udligning handler simpelthen om, hvor tit de ældre får gjort rent, hvor god dagplejen er, og hvor mange penge der er til folkeskolen.

- I dag fordeles cirka 18 milliarder kroner hvert år mellem kommunerne i den kommunale udligning, og et skøn er, at en tredjedel ender i de - så at sige - forkerte kommunekasser med det nuværende system.

- Så selvom ordet "udligningsreform" ikke er særligt sexet, så skal man ikke lade sig snyde. Hvis man som helt almindelig borger det her forår skal fordele sin opmærksomhed mellem flere forskellige politiske emner, er udligningsreformen sandsynligvis dét, der kommer til at have allerstørst indflydelse i ens hverdag - hvis det vel at mærke lykkes politikerne på Christiansborg at få landet reformen.

Hvorfor er det svært?

- Det er svært, fordi ingen er tilfredse i dag. Og uanset, hvordan en reform bliver sammensat, så bliver meget få kommuner tilfredse trods alle anstrengelserne.

- I dag mener de rige kommuner, at de afleverer for mange penge, og de fattige kommuner mener, de modtager for få. En rundspørge fra 2019 viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at de får flere penge med den nye udligningsreform, og det siger sig selv, at det kommer jo helt matematisk ikke til at ske, medmindre den sidste tredjedel får en kæmperegning.

- Og så er der hele sammensætningen af en ny udligningsreform. Det her er allerede gået galt én gang, hvor den tidligere regering forsøgte sig med en udligningsreform i 2018, men måtte give op, da man simpelthen ikke kunne blive enige.

- Nu er det så en socialdemokratisk regering, der skal forsøge sig. Det gør nærmest kun problemerne endnu større, for i landets fire største byer er borgmesteren socialdemokrat, og dermed kan Mette Frederiksen let havne i en sprængfarlig position mellem partiets mest magtfulde borgmestre og de udkantskommuner, hun gik til valg på at ville hjælpe.

- Det er også derfor, det er vigtigt, at de to store borgmesterpartier, altså både Venstre og Socialdemokratiet, kan se sig selv i aftalen. Det vil være uholdbart og åbne en alt for stor flanke, hvis regeringen blot laver en reform med støttepartierne.

- Den tidligere VLAK-regerings forsøg på en reform faldt da også netop på, at man ikke kunne enes med Socialdemokratiet.

Hvor vigtig er timingen?

- Hvis det her lykkes, så vil det være det største, der er sket for kommunerne siden kommunesammenlægningen i 2007.

- Regeringen kommer i næste måned med et udspil til, hvordan en udligningsreform kan se ud, og når forventningen som nævnt er, at der bliver ballade uanset hvad … ja, så kan man i det mindste time, hvornår dén ballade rammer.

- Det er afgørende at være i god afstand af kommunalvalget, som vi jo bekendt skal til næste år. Men det bliver sprængfarligt, og det er også derfor, mit budskab til fynboerne er: Sørg for at interessere jer for det her, for det handler om jeres hverdag, dér hvor I bor – også selvom det hedder noget så ucharmerende som udligningsreform.

Den økonomiske ulighed mellem kommunerne vokser og vokser, og det skyldes det nuværende udligningssystem. Det mener borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S).

Han oplever, at andre kommune kan tilbyde deres borgere et bedre serviceniveau end i Svendborg.

- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min. Det er for længst knækket over i et A og et B-hold. Det tror jeg, de fleste vil anerkende, siger han.

Som eksempel peger han på en opgørelse fra februar 2018, da den tidligere regering havde planer om at lave en udligningsreform.

- Der viste den, at Svendborg Kommune havde et strukturelt underskud på 30 og 54 millioner kroner. Så det er i den omegn for den del, der handler om Svendborg Kommune. Vi mangler reelt mellem 30 og 50 millioner, siger Bo Hansen.

Stor forskel på pris og service

Ifølge Bo Hansen, er der kommuner hvis største spekulation består i, hvad de skal stille op med deres penge. På den anden side står andre som Svendborg Kommune "med den ene endeløse besparelse efter den anden".

- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min, siger han.

Den økonomiske udligning mellem kommunerne nu gør, at pris og service mange steder ikke hænger sammen, mener borgmesteren:

- Der er Langeland et godt eksempel, for de har Danmarks højeste skatteniveau, men vi ved alle sammen godt, at de ikke har Danmarks højeste serviceniveau. Det er et meget karikeret eksempel på, at det er helt skævt.

Han ønsker sig en reform af systemet, som gør, at alle har ens forudsætninger, så kommunalbestyrelser alt efter politisk ståsted kan skrue op eller ned for skatten og dermed serviceniveauet.

- Det er at give nogle ens forudsætninger. Ellers skal man bare beslutte, at i Danmark er der nogle himmelvide forskelle, alt efter hvor man bor. Det har jeg bare ikke hørt nogen ønske sig. Derfor er man nødt til at give alle ens forudsætninger.

Syv ud af ti borgmestre forventer at få flere penge til kommunekasserne, når udligningsreformen til næste år skal genforhandles. Det gælder også for flere af de fynske borgmestre.

Udligningsreformen har til hensigt at skabe lige forudsætninger for kommunerne, uanset hvor de befinder sig i landet, så borgerne kan forvente den samme kommunale service, men sådan forholder det sig ikke længere, siger borgmestrene.

- Der er større spænd i, hvor stor skatteudskrivning man har. Og der er også et større spænd i, hvilken service man kan tilbyde sine borgere, siger borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune, og tilføjer, at spændet er vokset de senere år.

- Det er sådan at når du har høj skat, så har du lav service, og så du har lav skat, så har du høj service. Og det har aldrig været meningen med udligningsloven. Det kan man læse på side 1 i udligningsloven for at få bekræftet, siger Søren Steen Andersen.

Søren Steen Andersen har tidligere kridtet banen op og til mediet Kommunal Sundhed blandt andet sagt, at "... hvis status quo fortsætter, vil vi også i fremtiden være nødt til at skære i kernevelfærden og droppe store dele af vores forebyggende indsats".

Pilen peger mod øst

På Fyn peger pilen ét sted hen, hvis udligningen skal være mere retfærdig. Og det er mod øst og hen over Storebælt.

- Hovedstadskomunerne har i gennemsnit en lavere skatteprocent og bruger flere penge på velfærd end os andre.

- Så det er der, man primært skal kigge hen. Der kan også være enkelte andre kommuner, men der er i øjeblikket et misforhold mellem hovedstaden og resten af landet, når vi ser på nøgletallene, siger Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Det giver Søren Steen Andersen sin sydfynske kollega ret i og tilføjer, at det ikke giver mening, at der er 34 kommuner rundt om hovedstaden, som - oveni det udligningsssystem som alle landets 98 kommuner er en del af -, har deres eget udligningssystem.

- Du er nødt til at have det hele lagt ud på bordet og have kigget på, hvordan ser kommunerne ud, hvad er det for nogen indkomststørrelser man har, når man bor her eller der og hvad er behovene rundt omkring, påpeger Søren Steen Andersen.

Højere skat end gennemsnittet

Alle Fynske kommuner har et højere skattetryk end landsgennemsnittet. Det vil borgmester Morten Andersen (V), Nordfyns Kommune, gerne have ændret, så man kommer på niveau, og det kommer til at koste.

- Jeg synes, at med det serviceniveau vi præsterer, der bør vi også kunne have en skatteprocent der er på landsgennemsnittet.

- Så hvis den skal være det, så vil det svare til at Nordfyns Kommune skal have omkring 40 til 45 millioner kroner mere fremadrettet for, at kunne sænke skatten til landsgennemsnittet. Det svarer til én skatteprocent.