Beboerrepræsentant i hård ghetto: - Frustrerende at risikere nedrivning på baggrund af gamle tal

Beboere i boligområdet Solbakken, der for fjerde år i træk er på den nationale ghettoliste, er frustrerede over at blive udnævnt som hård ghetto på baggrund af gamle tal.

Korrektion
Clock02. dec 2020, kl. 07:46
I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at 13 personer for mange ud af det samlede antal beboere kun havde uddannelse på grundskoleniveau. Det er ikke korrekt, da børn og seniorer ikke tæller med i den del af statistikken. Det er nu rettet.

Et mærkat klæber sig til boligområdet Solbakken i den nordvestlige del af Odense til stor frustration for områdets beboere. 

"Ghetto."

For fjerde år i træk er området kommet på den nationale ghettoliste, hvor Solbakken nu er placeret i kategorien "hård ghetto." Men det er ifølge næstformand i beboerforeningen for afdeling Solbakken, Birte Ottosen, en fejl. 

- Havde de brugt nogle nye tal, havde vi slet ikke været på den liste, siger hun. 

For det er blandt andet på baggrund af tal fra 2018 og 2019, den nye liste er lavet, og her viser antallet af dømte, at Solbakken har én for meget. Samtidig viser tal fra 2019, at for mange af beboerne kun har gennemført en grundskoleuddannelse. 

Derfor er der ifølge Birte Ottosen ingen grund til, at Solbakken står registreret som en ghetto. 

OMRÅDET SOLBAKKEN

- Vi har ingen familier, der ligger i stridigheder, vi har ingen skyderier, vi har ingen knivstikkerier. Jeg er tryg ved at færdes her i området, siger hun. 

Kan betyde nedrivning

En af konsekvenserne ved at være på ghettolisten er, at der skal laves en udviklingsplan, hvor andelen af almene boliger ikke må overskride 40 procent. Derfor risikerer en stor del af beboerne i området, at deres hjem skal jævnes med jorden.

- Det har slet ingen gang på jord, at 386 familier måske skal tvangsflyttes fra området. Det har så store menneskelige og økonomiske konsekvenser. De tænker sig ikke om, ovre på Christiansborg, siger Birte Ottosen.

Hun er langtfra den eneste, som er imod nedrivning. Blandt andre Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og social- og beskæftigelsesrådmand Brian Dybro (SF) vil arbejde for at holde bulldozerne ude af området.

Det glæder beboerrepræsentanten, der håber på en udviklingsplan uden nedrivning. Det er der nemlig mulighed for i gettoloven, hvis almene boliger eksempelvis bliver til ungdomsboliger.

quote Vi kan jo se på tallene, at det går den rigtige vej år for år

Birte Ottosen, næstformand afdeling Solbakken

- Beboerne bakker op om det. Vi har en helhedsplan liggende, som er klar lige til at sætte i gang med midler fra Landsbyggefonden, siger Birte Ottosen.

Regler er regler

En af de unge, der allerede bor i området er Daniel Jensen, der læser til folkeskolelærer. Han føler sig ikke udsat, men kan godt mærke, at han bor et sted med en høj andel af folk med ikke-vestlig baggrund, selvom han ikke ser det som et problem.

- Det er ikke, fordi der er meget larm i området. At der bliver lavet ballade, hvis man kan sige det, siger han.

Men han ser modsat Birte Ottosen intet problem i, at Solbakken er på ghettolisten. 

- Regler er regler. Hvis der er én for meget, så er der jo én for meget, siger han.

Det er Birte Ottosen som udgangspunkt enig i - dog med et forbehold:

- Men når man sætter den grænse, bliver man også nødt til at tage højde for, at tingene tager længere tid, end det du skriver ned på et stykke papir. For vi kan jo se på tallene, at det går den rigtige vej år for år. 

Her er Transport- og Boligministeriets liste over hårde ghettoer fra 1. december 2020.

GHETTOLISTEN