Anja Frandsens søn Nicolai lider af angst. Men det var ikke nemt at finde og få behandling. Faktisk gik der ni år, inden han fik den hjælp i psykiatrien, der var den rigtige. Undervejs i forløbet købte familien sig til hjælp, og de fik flere timer hos en psykolog via deres sundhedsforsikring.
- Det er urimeligt, at man skal bruge en forsikring til det, som det offentlige burde gå ind og hjælpe os med, siger Anja Frandsen.
Familien fra Svendborg er ikke alene om at bruge penge eller en forsikring, når børn mistrives. Psykiatriforeningens forældreundersøgelse viser, at tæt på hver anden forælder med børn i mistrivsel ender med selv at betale for behandling.
Tal fra organisationen Forsikring og Pension viser, at forsikringsselskaberne de seneste tre år har oplevet en markant stigning i antallet af børn, der får hjælp til psykolog eller psykiater.
Flere får hjælp i det private
En udvikling, der bekymrer både sundhedsøkonom Marie Kruse og Nina Tejs Jørring, forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. De mener, at det især er et problem for socialt udsatte, der ikke selv har ressourcerne til sørge for behandling til deres børn i en tid, hvor det er blevet svære at finde og få hjælpen i det offentlige.
- Velfærdsmodellen skal løfte dem, der ikke kan løfte selv. Det vil typisk være dem, der ikke har mange ressourcer, der ikke kan finde ud af at komme til en privat psykiater eller ikke kan finde penge til behandling i det private, forklarer Marie Kruse.
- Det kan være en enlig mor, der kun har mulighed for at få det, der er inde i den offentlige børnepsykiatri. Og den kører i øjeblikket i negativ spiral, så de skal vente længere og længere og kan få mindre og mindre, uddyber Nina Tejs Jørring.
Der skal mere til end en plan
Der er lige nu politisk fokus på, at skabe bedre forhold i psykiatrien for børn og unge blandt andet med udvikling af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne. Og regeringen sendte for nylig 400 millioner kroner af sted til at styrke indsatsen for børn og unge i mistrivsel.
Men forbedringerne lader vente på sig, mener de to. Imens vokser den private sektor.
Er det ikke godt, at det private marked tager over, når det offentlige ikke kan hjælpe børnene?
- Når der er så få psykiatere og så langt ventetid, så er det en dårlig ting. Det er det også, fordi mange oplever, at de får en diagnose i den private sektor, som det offentlige system ikke vil anerkende, og så kommer de bagerst i køen igen i det offentlige. Derfor kan jeg ikke se fordele ved voksende privat sektor, siger Marie Kruse.
Derfor er der brug for politisk handling. En akutpakke som det er set før, når ventetidsgarantier på kræftområdet ikke bliver overholdt.
- Jeg kan godt tænke, at der er brug for noget akut for at tage presset af, siger Nina Tejs Jørring.
- De forældre, der har et barn i mistrivsel, som måske ikke vil i skole, de bliver nødt til at blive hjemme fra arbejde. Vi mister altså også rent produktivitetsmæssige noget som samfund. Og så er det her familier, der har det rigtig svært. Derfor er der en politisk opgave, der skal løses, understreger Marie Kruse.
En negativ spiral
Den negative spiral i børn- og ungepsykiatrien er sat i gang af en presset økonomi i den offentlige psykiatri, flere patienter og medarbejderflugt. Det har skabt lange ventelister. Derfor er psykiatrien blevet en flaskehals for børnene.
- Det er mange af vores unge speciallæger, som så snart, de er blevet uddannet, forlader det offentlige. De er blevet uddannet i en periode, hvor fokus forsvandt fra det faglige over på produktion. Derfor forstår jeg dem godt, siger Nina Tejs Jørring.
Anja Frandsen i Svendborg kunne godt ønske sig, at Nicolai havde fået hjælp tidligere i sit liv, for et barn i mistrivsel er en tilstand, der rammer hele familien.
- Det har haft store omkostninger for os. Keld og jeg har ikke haft et almindeligt voksenliv, hvor vi kunne tage ud med vores venner. Vi har voksne børn nu, men er stadig bundet af at skulle være her. Nicolai har heldigvis fået det bedre, efter han er kommet i behandling, men det er ikke slut endnu.