Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn sidder og venter. Han skal dø om lidt - kun 28 år gammel. Lennart er modstandsmand, og han er blevet taget til fange af Gestapo, som i krigens sidste måneder har skruet op for hårdheden.
Sabotage og modstandsarbejde straffes med døden.
Nu sidder han med et udleveret stykke papir og en blyant og tænker på, hvordan han skal fortælle sine forældre, at deres yngste søn om lidt skal henrettes.
- Kære elskede Forældre, begynder han.
Greve og modstandsmand
Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn blev født den 4. maj 1916 på Hvidkilde Gods ved Svendborg som den yngste søn af lensbaron Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Lenna Reedtz-Thott.
Under krigen var han under dæknavnene “Walther” og “Holger Petersen” med i en fynsk modstandsgruppe, der blandt andet deltog i nedkastningen af våben fra englænderne og udførte sabotage mod den tyske besættelsesmagt.
Men modstandsarbejdet var farligt, og tidligt om morgenen den 8. marts 1945 gik det galt for den unge greve. Da blev Lennart anholdt på Det ny Missionshotel på Østre Stationsvej i Odense – hotellet hedder i dag Milling Hotel Plaza.
Skrev afskedsbreve til familien
Lennart har tilstået sin medvirken i modstandsarbejdet og har nu siddet fængslet i 20 dage. Det er den 28. marts, og han er ved at skrive afskedsbreve til sin nærmeste familie.
Lennart skriver til Onkel Andreas og Tante Ibeth, sin fætter Kai samt sine forældre.
Brevet til forældrene er det længste og det sværeste at skrive for Lennart. Hvert øjeblik det skal være, kan han blive hentet og ført til henrettelsespladsen i Ryvangen nord for København.
På dette tidspunkt har besættelsesmagten i to år brugt området som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.
Dømt til døden
- Kære elskede forældre. Nu må I være tapre. Det frygtelige er sket. Jeg har i dag været for en krigsret og er dømt til døden, skriver Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og fortsætter brevet:
- Jeg er ikke selv bange, men for jeres skyld – elskede forældre – er jeg uendelig ked af det. I kommer til at lide under Savnet, men husk altid, hvorfor jeg døde, husk, at jeg døde for mit Land, den skønneste død, man kan ønske sig. Så i stedet for at være bedrøvede, skal I være glade og stolte.
Lennart skriver i brevet, at det er svært at samle tankerne med en dødsdom over hovedet, og at han forsøgte at blive benådet, men at det blev nægtet.
- Det er ligesom, det endnu ikke er gået op for mig, at jeg skal dø – men jeg er så træt – det er nerverne. Alle mine planer er røget i fløjten – der bliver ingen gård at drive, ingen heste, køer og svin. Nej – jeg kan ikke mere. Lov mig ikke at bryde sammen – men vær glad – jeg dør for Danmark.
- Tak, Tak, Tak, elskede Fader og Moder!
Senere samme dag, den 28. marts, blev Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn henrettet ved skydning i Ryvangen. Han blev 28 år.
I løbet af krigen blev 102 danske modstandsfolk henrettet efter tysk krigsretsdom. I dag er Ryvangen omdannet til en mindelund for de faldne danske modstandsfolk.
Privatoptagelser fra befrielsesdagene i Odense. Værnemagere pågribes og andre anholdes af frihedskæmpere - Filmcentralen.dk