Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Statens Kunstfond har igen givet millionstøtte til spillestederne Posten og Dexter, der også de næste fire år sammen er Fyns eneste regionale spillested.
Spillestederne Posten og Dexter i Odense fortsætter de næste fire år som de eneste regionale spillesteder på Fyn. Det har Statens Kunstfond offentliggjort onsdag.
Aftale på plads: Posten skal arrangere Torsdagskoncerterne
Aftalerne om, hvem der fremover skal drive Sankthans på Engen og Torsdagskoncerterne i Kongens Have er fredag forhandlet på plads.
Sidste år besluttede Odense Kommune, at Torsdagskoncerterne i Kongens Have og Sankthans på Engen skulle drives eksternt.
Fredag faldt en aftale på plads om, at Odense Live Fonden fremover skal arrangere Torsdagskoncerterne. Sankthans på Engen overtages af NL Pro Event. Begge er lokale aktører.
Odense Live Fonden driver de to regionale spillesteder Posten og Dexter, og de er dermed genboer til Kongens Have. Spillestedsleder på Posten Morten Østlund glæder sig til at stå i spidsen for Torsdagskoncerterne, der har eksisteret i 30 år.
- Vi har altid synes godt om Torsdagskoncerterne, og synes det er en vigtig del af kulturlivet i Odense, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Derfor mente vi i form af vores naboskab og opgave som regionalt spillested, at det ville være en god idé for os at overtage.
Samme koncept
Torsdagskoncerterne i Kongens Have har over 20.000 årlige gæster fra Fyn og resten af Danmark. Postens spillestedsleder fortæller, at de vil holde fast i det populære koncept.
- Vi har ikke de store planer om at vende det hele på hovedet, fordi det fungerer rigtig fint, som det er, siger Morten Østlund.
Men Posten kommer alligevel til at sætte deres aftryk på arrangementet, oplyser spillestedslederen.
- Det er oplagt, at vi går ind og trykker lidt på nogle små ting, hvor vi kan sætte vores aftryk, fortæller han og fortsætter.
- Vi har jo et rigtig stort netværk indenfor artister, agenter og bookere i hele verden. Det kunne være vi kunne lokke nye artister til, der stadig har folkeligt islæt, sådan så det er noget, der passer ind.
Fynboerne må vente til næste år med at opleve Posten som Torsdagskoncert-arrangør på grund af corona-situationen.
Sankthans derhjemme
Sankthans på Engen bliver heller ikke afholdt som sædvanligt. Den nye arrangør NL Pro Event fortæller i en pressemeddelelse, at de er ærgerlige over situationen.
- Vi arbejder på en stor - måske Danmarks største - Sankthansfest hjemme i stuerne med bål, taler, musik og underholdning. Desuden kigger vi på lækre og festlige take away-pakker i samarbejde med lokale virksomheder, skriver Nadine Alvarez fra NL Pro Event.
De er glade for at overtage den faste Odense-tradition fra 1950'erne.
- Vi går ydmygt til opgaven, for der er store forventninger til Sankthans, men vi vil selvfølgelig også gerne sætte vores eget præg på begivenheden, siger Nadine Alvarez.
Betydningsfulde arrangementer
Borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel (S) er glad for, at Sankthans på Engen og Torsdagskoncerterne lever videre.
- Det er arrangementer, som betyder meget for rigtig mange odenseanere og fynboer. I den helt særlige situation vi står i med coronakrisen, hvor vi kun kan være sammen hver for sig, er det tydeligt, hvor vigtige de samlende fællesskaber som koncerter og kultur er for os, skriver borgmester Peter Rahbæk Juel i en pressemeddelelse.
Odense Live Fonden og NL Pro Event skal drive de to populære arrangementer i perioden 2020-2022. De modtager henholdsvis 1,35 millioner kroner og 550.000 kroner i støtte.
Desuden mangler Odense Kommune afklaring om H.C. Andersen Julemarkedet. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, og derfor vil den nye aktør først blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Med titlen som regionalt spillested følger en årlig millionstøtte fra staten.
- Det er altafgørende for vores aktivitetsniveau og den strategi, vi har lagt for de næste fire år, siger Morten Østlund, der er spillestedsleder på både Posten og Dexter, til TV 2/Fyn.
Samarbejder med andre fynske spillesteder
De seneste fire år har Posten og Dexter som regionalt spillested modtaget 2,3 millioner kroner. De næste fire år får spillestederne i alt 2,4 millioner kroner om året, oplyser Statens Kunstfond, selv om de fynske spillesteder havde søgt om at få det øget til 3,5 millioner kroner.
Ud over de to spillesteder i Odense indgår Tobaksgaarden i Assens og Harders i Svendborg også i et partnerskab, som får del i pengene. Eksempelvis får Tobaksgaarden en halv million kroner af pengene fra Statens Kunstfond.
De næste fire år vil Posten og Dexter udvide og formalisere samarbejdet med Kansas City i Odense - et spillested primært for unge bands, der er på vej frem.
Musik i mange forskellige genrer
Med støtten fra Statens Kunstfond kan musikglade fynboer derfor se frem til at opleve mere forskellig og eksperimenterende musik inden for en bred vifte af genrer på de fynske musikscener i fremtiden.
- Det giver os mulighed for at hyre nogle kunstnere, der ikke har så stort et publikum og ikke er så kendt i medierne, siger Morten Østlund.
At de fynske spillesteder fortsat er et regionalt spillested, har stor betydning for udvalget af koncerter på Fyn.
- Publikum vil tydeligt kunne mærke forskel, fastslår han.
Særligt ansvar for regionale spillesteder
Med titlen som regionalt spillested følger et særligt ansvar for, at rytmisk live-musik af høj kvalitet og inden for mange forskellige genrer kommer tæt på borgerne i alle dele af landet. Det er især et ansvar, at nye talenter, vækstlag og smalle genrer får gode udviklingsmuligheder, og at mennesker, der måske ikke plejer at gå til koncert, også kommer til at opleve glæden ved musik.
Kilde: Statens Kunstfond
Torsdagskoncerter og tredagesfestival
Det er Odense Live Fonden, der driver Posten og Dexter. I sidste uge kom det frem, at fonden fremover skal stå for torsdagskoncerterne i Kongens Have i Odense.
- Vi har altid synes godt om torsdagskoncerterne og synes, det er en vigtig del af kulturlivet i Odense, siger Morten Østlund.
- Derfor mente vi i form af vores naboskab og opgave som regionalt spillested, at det ville være en god idé for os at overtage.
Med de forskellige tiltag ønsker Morten Østlund at styrke de små spillesteders position som nichested. Eksempelvis har han også planer om en ny tredages nichefestival.
På landsplan er 19 spillesteder udpeget som regionale spillesteder. Der er ingen andre fynske end Posten, Dexter og deres samarbejdspartere på listen. Samarbejdet udgør ét regionalt spillested.
Korte videoer
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.
Det skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.
Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.
Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.
- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.
Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.
Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.
Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.
Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.
Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.
Her foregår det
Adresse:
Kongensgade 26, 5000 Odense C
Åbningstider:
Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her