Antallet af danskere, der nyser, klør i øjnene eller stopper til i næsen på grund af allergier, er steget markant de seneste 50 år.
Når man først har fået sygdommen, så slipper man ikke af med den
I 1970'erne var der syv-otte procent af befolkningen, der led af allergi. I dag er tallet steget til 24 procent - det svarer til hver fjerde dansker.
Det er forskere fra Aarhus Universitet og Blodbanken på Aarhus Universitetshospital, der er nået frem til resultatet ved at måle antistoffer i blod fra 53.000 bloddonorer.
Resultatet overrasker professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, der er medforfatter på studiet.
- Det er voldsomme tal. Det er meget sjældent, at vi ser en sygdom stige med sådan en hast over et halvt århundrede.
- Der må være sket noget grundliggende anderledes de sidste årtier, der har betydet, at vi har fået så mange tilfælde af allergi, siger han.
De typer af allergier, som studiet omfatter, er allergier over for pollen, husdyr, husstøvmider og skimmel. De giver typisk kløende, røde øjne og løbende næse - også kendt som høfeber.
Nogle udvikler lungesygdommen astma, der kan give hoste, åndenød og hvæsende vejrtrækning.
Her har forskerne også set en stigning fra 4 til 12 procent af danskerne de seneste 50 år.
Arveligt betinget
Man ved, at astma og allergi kan være arveligt betinget. Og netop den arvelige disponent er en af de få faktorer, som man med sikkerhed ved, kan have betydning for det stigende antal af allergikere.
Det fortæller Anne Holm Hansen, direktør i patientforeningen Astma-Allergi Danmark.
- Men ellers er alt andet nærmest teorier. Og der er mange teorier i spil i hele verden. Der er teorier om, hvorvidt den vestlige verden har en særlig levevis.
- Det er i store træk, hvad man ved i øjeblikket, siger Anne Holm Hansen.
Ifølge professoren fra Aarhus Universitet spiller det også en rolle, om man er født og opvokset i byen eller på landet.
- Noget af det, vi kan se, er, at de der er født og opvokset på en gård med dyr, har halveret risiko for at få de her sygdomme.
- Det kan være kosten, mindre luftforurening, mere motion – vi ved det ikke.
- Endelig kan det være betinget af bakterielle kulturer på landet. Vi ved, der både er flere bakterier og flere forskellige bakterier i luften, hvis man bor på landet, sammenlignet med hvis man bor i byerne, siger Torben Sigsgaard.
Bliver livet ud
Der gennemføres ifølge professoren forsøg, hvor man giver probiotika - et produkt, der indeholder forskellige bakterier - til børn i deres første levemåneder for at se, om det kan forhindre udvikling af astma og allergi.
Når blod kan bruges til at kortlægge omfanget af allergikere, skyldes det, at der dannes antistoffer hos disse personer.
Forskerne vil nu følge bloddonorerne over tid i jagten på at blive klogere på, hvorfor flere rammes af allergier.
- Det har stor påvirkning, hvis man er pollenallergiker. I de kommende måneder må man enten medicinere sig eller leve med kraftige symptomer på allergi.
- Og når man først har fået sygdommen, så slipper man ikke af med den. Det troede vi i gamle dage, men man beholder den altså livet ud, siger Torben Sigsgaard.