Fodbolddirektør i OB forventer flere afgange end indkøb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
1. september lukker transfervinduet i Danmark, og derfor vil den kommende uge være sidste chance i denne omgang for klubberne at handle.
I OB har der været gang i svingdøren over sommeren med 14 afgange og 12 nye spillere, hvoraf nogle kom tilbage fra lejeophold.
Derfor er OB-truppen nået op på 27 spillere i alt, og derfor er det et område, der er fokus på i den sidste uge af transfervinduet.
- Jeg har en forventning om, at der skal flere spillere ud end ind. Det er sådan, vi ser det. Så må vi se, om det er mange eller få, siger fodbolddirektør Björn Wesström.
- Man vil gerne have to spillere på hver position for konkurrencen. Det er ikke helt muligt nu, fordi der er lidt for mange totalt set.
Fodbolddirektøren vil ikke ind på, hvilke positioner klubben præcist kigger efter, men understreger, at de vil være klar til at handle, hvis det rette kommer.