Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Naboer kan godt genkende problemet med affald i Kirkendrup Skov, som har fået det ukærlige øgenavn ’lossepladsen’.
Møbler, kæmpe sække med skrald og gamle malingspande.
Kirkendrup Skov er bare én af de fynske skove, som ofte bliver brugt til affald, lyder det fra Naturstyrelsen.
Se på dette kort hvilke fynske skove, der især bliver brugt som losseplads:
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er jo gratis at komme af med på genbrugspladsen, siger Claus Løkkegaard, der er nabo til skoven.
“Nogle steder oplever vi det aldrig, mens vi andre steder må rykke ud flere gang om året for at fjerne store mængder dumpet affald”
Han oplever især problemer, når genbrugspladserne er lukkede. Folk smider alt muligt især på parkeringspladsen ved indgangen til Kirkendrup Skov, lyder det fra naboen.
Claus Løkkegaard er endda gået forbi sofaer og kommoder, der er blevet kastet i skovkanten.
Flyder med poser og affald
En anden nabo til affaldsskoven er Bea Lim Petersen, der også ofte støder på problemet, når hun er på tur i området.
Eksempelvis har hun set, hvordan der er kastet poser fyldt med blandet affald og flasker.
- Det er for dårligt, at man ikke lige kører op med det på lossepladsen, siger hun.
Erik fandt affaldsbjerg på sin mark: - Det var en stak lort
Landmand Erik Vestergaard Hansen opdagede tirsdag eftermiddag en stor bunke skrald på sin mark og markvej.
Først troede Erik Vestergaard Hansen, at det var løgn. Men som landmanden kom tættere på, fandt han ud af, at den var god nok.
En stor bunke byggeaffald var blevet dumpet på hans markvej.
- Jeg kunne se, at det ikke var en bil, så tænkte jeg, hvad det så kunne være. Så var det en stak lort, siger Erik Vestergaard Hansen, der har en gård ved Bogense.
I bunken af affald er der blandt andet en motorsav, brugte malerspande, flethegn, gamle døre og rester af noget gulv. Derudover en snemand i plastik og en Faxe Kondi-flaske.
Derfor konkluderer Erik Vestergaard Hansen, at den ansvarlige må være i gang med at bygge om. Det gør det dog ikke lettere at se en mening med den umotiverede aflæsning midt på en privat markvej.
- Man forstår jo ikke, at man i 2021 kan finde på det. Man kan aflevere det gratis på en genbrugsplads, så det er jo fuldstændig vanvittigt at læsse det af på den måde, siger han.
Lignende sager flere steder
Det er langtfra første gang, affald er smidt i den fynske natur, og flere steder er det et tilbagevendende problem.
I Kirkendrup Skov nord for Odense sker det ifølge Naturstyrelsen jævnligt, at folk efterlader bunkevis af skrald.
“Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret”
Det er dog ikke sket for landmand Erik Vestergaard Hansen - indtil nu.
- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Aldrig. Vi samler af og til affald langs den offentlige vej, hvor folk smider dåser og værk ud af vinduet, men aldrig på den måde her, siger han.
Han har derfor kontaktet kommunen, der har været ude at bese bunken. Selv har landmanden ikke planer om at gå i krig med dens indhold.
- Jeg mener jo ikke, det bør være min opgave at rydde sådan noget her til side og få det sorteret, siger han.
Landmanden anerkender, at det kan være svært at komme den slags til livs. Men han håber, at folk opfører sig ordentligt, og at han ikke selv kommer til at opleve det igen.
- Jeg håber, det er en enlig svale, siger han.
Udover i Kirkendrup Skov er der især også problemer i Espe Skov, Ringe Skov, Elmelundsskoven og i Lergraven ved Vissenbjerg.
- Der er store forskelle på hvor på Fyn, der bliver smidt affald. Nogle steder oplever vi det aldrig, mens vi andre steder må rykke ud flere gang om året for at fjerne store mængder dumpet affald, siger Søren Kirk Strandgaard, seniorkonsulent ved Naturstyrelsen og tilføjer:
- I Kirkendrup Skov er omfanget så stort, at medarbejderne er begyndt at kalde skoven for ”lossepladsen”.
Nogle møder lovens lange arm
Søren Kirk Strandgaard har ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor de fem skove er særlig hårdt ramte.
- Det er måske fordi, der er nærhed til mange forskellige mennesker, der har mange forskellige behov. Det kan være en del af forklaringen, lyder det fra Strandgaard.
Han fortæller, at de fire gange om året er ude i Kirkendrup Skov for at rydde op efter skovsvinerne.
Samlet rykker Naturstyrelsen ud syv til otte gange om året for at gøre naturområder rene. De har 40 områder på Fyn, de råder over.
Danielle frygtede at miste sine børn - så tog hun sagen i egen hånd
Danielle Drachmann var tæt på at miste sine børn, fordi ingen kunne finde ud af, hvad de fejlede. Hun tog sagen i egen hånd og grundlagde et sjældent effektivt samarbejde mellem forskere og forældre fra hele verden.
Savannah Drachman på fire et halvt år hiver op i trøjen. Under den gemmer sig en måler, der registrerer hendes blodsukker. Ved siden af måleren er der en indgang til en sonde til den ekstra næring, hun får to til tre gange om dagen.
På stolen ved siden af sidder hendes storebror, Noah, der har det samme udstyr og samme behov.
De har begge diagnosen "Uforklaret lavt blodsukker. En sygdom, der før deres mor Danielle Drachmann tog sagen i egen hånd ikke var anerkendt som en alvorlig lidelse. En sygdom begge børn har været tæt på at dø af, når deres blodsukker styrtede mod bunden, og de mistede bevidstheden.
- Angsten over, at jeg så ind i en fremtid, hvor lægerne ikke havde svaret på, hvad vi skulle gøre. Angsten for at komme hjem fra endnu en tur på hospitalet med Noah. For hvad nu hvis han ikke vågnede igen? Den overskyggede hele vores liv, fortæller Danielle Drachmann.
“Angsten for at komme hjem fra endnu en tur på hospitalet med Noah. For hvad nu hvis han ikke vågnede igen? Den overskyggede hele vores liv.”
- Derfor brugte jeg alle mine vågne timer, da de var små, på at læse og forsøge at forstå den medicinske baggrund for, hvorfor man får for lavt blodsukker, forklarer Danielle Drachmann.
Et unikt samarbejde
Det førte også til, at hun grundlagde patientorganisationen Ketotic Hypoglykæmi, KHI. En forening, hvor hun har samlet forskere, familier ramt af sygdommen og industrien, der kan udvikle ny teknologi til behandling af patienterne.
Det er i dag blevet til en verdensomspændende organisation, der står bag banebrydende forskning drevet frem af patientgruppen selv og i særdeleshed af Danielle Drachmann. Og forskning, der har resulteret i nye retningslinjer for, hvordan patienter med uforklaret lavt blodsukker skal behandles.
Derfor står hun også øverst på den videnskabelige artikel om den sjældne sygdom, som er skrevet sammen med flere forskere.
Henrik Christesen, professor og leder af det Nationale center for kompliceret Hypoglykæmi på Odense Universitetshospital, var den første ekspert, som Danielle Drachmann stødte på i sin jagt på en behandling til Noah og Savannahs ekstremt ustabile blodsukker.
Det var også ham, der stillede børnenes diagnose og i øvrigt fandt ud af, at Danielle Drachmann fejler det samme. Derfor er hun i dag også udstyret med en måler, der overvåger hendes blodsukker og minder hende om, når hun skal spise noget for at stabilisere det.
Lavt blodsukker
Lavt blodsukker hedder på fagsprog Hypoglymæki
Symptomerne er:
Sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær, hjertebanken og bevidsthedspåvirket.
I yderste konsekvens kan man miste bevidstheden og få kramper.
Det er siden blevet til et tæt samarbejde mellem de to. Og han er også medforfatter på den videnskabelige artikel, der kan være med til at revidere forståelsen af sygdommen og forbedre behandlingen.
- Jeg har sjældent set så aktivt patientdrevet forskning. Det har været afgørende for vores vidensdeling og for det brede samarbejde, der nu er etableret mellem forskere fra hele verden. Det har betydet, at patienter nu får anerkendt, at de har en sygdom og ikke bare en normal variation af deres blodsukker. Og det har betydet, at patienter rundt om i hele verden nu får den rigtige behandling, slår Henrik Christesen fast.
Et normalt liv
Frygten for at miste sine børn til et af de livstruende anfald af for lavt blodsukker, Noah havde været indlagt med, drev Danielle Drachmann.
- Jeg manglede en kur til mine børn. Jeg havde ikke tid til at vente, siger hun.
Derfor blev det hende, der tog initiativ til den nye patientorganisation. Derfor arbejder hun utrætteligt for at bygge bro mellem patienterne, forskere verden over og industrien, der kan udvikle udstyret og det kosttilskud, patienter som Noah og Savannah får gennem sonden hver dag.
- De fik ikke en normal barndom, de fik ikke de bedste betingelser. Men jeg tror på, at hvis vi bliver bedre til at samarbejde, så kommer vi tættere på en behandling, der kan betyde for Noah og Savannah, at de ikke behøver at have for lavt blodsukker hver dag. Og at de ikke behøver at leve med en sonde resten af deres liv, siger Danielle Drachmann.
Søren Kirk Strandgaard vurderer, at mængden af affald er har haft det samme niveau over en længere periode. Også selvom der er meget fokus på, at man skal belaste naturen mindre.
I nogle tilfælde ringer Naturstyrelsen til politiet og melder sagen, men det er ikke altid nemt at finde synderne.
Det sker dog i nogle tilfælde, hvor politiet får sigtet formodede gerningsmænd.
- Vi tror, at de, der gør det, enten er meget dovne eller kriminelle, som har behov for at komme af med genstande, der har forbindelse til kriminalitet. Vores opgave er bare at rydde op. Vi kan ikke efterforske eller jagte synderne, det er politiets opgave, siger Søren Strandgaard.
Korte videoer
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her