Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danielle Drachmann var tæt på at miste sine børn, fordi ingen kunne finde ud af, hvad de fejlede. Hun tog sagen i egen hånd og grundlagde et sjældent effektivt samarbejde mellem forskere og forældre fra hele verden.
Savannah Drachman på fire et halvt år hiver op i trøjen. Under den gemmer sig en måler, der registrerer hendes blodsukker. Ved siden af måleren er der en indgang til en sonde til den ekstra næring, hun får to til tre gange om dagen.
På stolen ved siden af sidder hendes storebror, Noah, der har det samme udstyr og samme behov.
De har begge diagnosen "Uforklaret lavt blodsukker. En sygdom, der før deres mor Danielle Drachmann tog sagen i egen hånd ikke var anerkendt som en alvorlig lidelse. En sygdom begge børn har været tæt på at dø af, når deres blodsukker styrtede mod bunden, og de mistede bevidstheden.
Fik ubehagelig overraskelse: Tidligere patient har anmeldt svindellæger til politiet
En tidligere patient har nu politianmeldt lægeparret, der har svindlet sig til mere end en million kroner ved blandt andet at indberette falske ydelser til regionen.
En tidligere patient har nu politianmeldt lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der gennem deres praksis i Svendborg har svindlet Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
Svindlen er foregået ved, at lægeparret har indberettet ydelser til for høje takster og opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser, som aldrig har fundet sted.
Det skete blandt andet for Henriette Hoberg, der nu har indgivet en anmeldelse til Fyns Politi. Hun er førtidspensionist og lider af PTSD, og 23. april stod hun frem i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse og fortalte, hvordan det har påvirket hende at opdage flere konsultationer og operationer, som hun ikke kendte noget til, i sin journal.
Siden er blandt andet hendes angst og tankemylder forværret.
- Der havde jeg det fysisk dårligt bagefter. Jeg fik ondt i min mave og skulle sove rigtig meget, jeg bliver træt, og når det så bliver aften, kan jeg ikke sove, forklarer Henriette Hoberg.
Derfor ringede hun onsdag formiddag til Fyns Politi i håbet om, at lægeparrets praksis bliver lukket. Men at anmelde sin egen læge til politiet var ikke en nem opgave.
- Det føles ubehageligt. Jeg har lagt min tillid og fortrolighed dernede, og min PTSD har virkelig været trigget i en uge nu, siden jeg stod frem, siger hun.
Fik indkaldelse efter lægeskift
Da Henriette Hoberg er fritaget for digital post, fik hun en veninde til at hjælpe sig med at tilgå sin lægejournal.
- Efter I havde dækket sagen, ringede jeg til hende og sagde: "For hulan da, der er mellem seks og otte operationer, jeg ikke kender til og en masse konsultationer, jeg ikke har været til, og samtaleterapi og alt muligt", siger hun.
Kort efter skiftede hun læge, og derfor kom det bag på hende, da hun mandag modtog en sms om indkaldelse fra Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens lægehus.
“Der kom kvalmen og rysteturene og det hele, fordi min tillid er totalt brudt”
- Den poppede op mandag med: "Husk din tid klokken det og det tirsdag" - altså i går, siger hun og fortsætter:
- Der fik jeg det helt dårligt igen. Der kom kvalmen og rysteturene og det hele, fordi min tillid er totalt brudt.
Henriette Hoberg har nu skiftet til en ny læge, som hun håber, hun kan stole på. Derudover planlægger hun at skrive en klage til regionen over håndteringen af sagen.
I mellemtiden håber hun, at flere patienter med samme oplevelse vil anmelde lægeparret. Da hun selv indgav en anmeldelse til Fyns Politi, blev hun opfordret til at råde andre til netop det.
- Jeg fik det gode råd, at jeg skulle sørge for, at så mange andre, der var ramt af det, også skulle anmelde det, for at efterforskningen kom i gang, siger Henriette Hoberg.
- Angsten over, at jeg så ind i en fremtid, hvor lægerne ikke havde svaret på, hvad vi skulle gøre. Angsten for at komme hjem fra endnu en tur på hospitalet med Noah. For hvad nu hvis han ikke vågnede igen? Den overskyggede hele vores liv, fortæller Danielle Drachmann.
“Angsten for at komme hjem fra endnu en tur på hospitalet med Noah. For hvad nu hvis han ikke vågnede igen? Den overskyggede hele vores liv.”
- Derfor brugte jeg alle mine vågne timer, da de var små, på at læse og forsøge at forstå den medicinske baggrund for, hvorfor man får for lavt blodsukker, forklarer Danielle Drachmann.
Et unikt samarbejde
Det førte også til, at hun grundlagde patientorganisationen Ketotic Hypoglykæmi, KHI. En forening, hvor hun har samlet forskere, familier ramt af sygdommen og industrien, der kan udvikle ny teknologi til behandling af patienterne.
Tidligere patient rystet over lægers million-fusk
Laurits Brix er tidligere patient hos de to læger i Svendborg, der har snydt med fup-regninger. Han kalder lægeparrets handlinger for et tillidsbrud.
Laurits Brix er tidligere patient hos Jette Aaens og Ole Bjørn Rasmussens lægepraksis midt i Svendborg. Han er chokeret over TV 2 Fyns afsløringer af, hvordan de to læger har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
- Jeg synes, det er godt, de er blevet afsløret. Men jeg synes jo også, det er ærgerligt, at det er endt, hvor det er. At de fusker med så private sager og tjener penge på det, siger Laurits Brix til TV 2 Fyn.
Det sydfynske lægepar har svindlet regionen ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Ifølge Region Syddanmark har Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen uretmæssigt fået udbetalt op mod 1,7 millioner kroner.
- Det er et tillidsbrud. Læger er et sted, hvor man skal gå hen og få hjælp. Man regner jo med, at de autoriteter, man søger, hjælper en med de problemer, man har - og ikke bare udnytter en til at få nogle penge i lommen, fortæller Laurits Brix.
Kan man ikke godt have tillid til, at det er en okay læge, selvom de snyder med økonomien?
- Det ved jeg ikke. Det går vel hånd i hånd. Griskhed overtager mange ting, synes jeg, hvis de vælger pengene over behandlingen, siger Laurits Brix.
TV 2 Fyn har kendskab til flere tilfælde, hvor lægerne har taget betaling for sundhedsydelser hos patienter, men hvor patienten afviser, at det overhovedet har fundet sted. Ifølge kilder går det mere end ti år tilbage.
Sundhedsjournaler skal tjekkes
Patientforeningen og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V), har tidligere overfor TV 2 Fyn opfordret regionen til at tjekke samtlige journaler og sundhedsoplysninger om patienter i de to lægers praksis for urigtige oplysninger.
Sådan tjekker du din journal
- Log på sundhed.dk
- Klik på 'Sundhedsjournalen'
- Vælg fanen 'Konsultationer hos læge m.fl.
- Klik på 'Næste' under behandlertype
- Vælg fanen ´Ydelser'
- Jeg vil opfordre regionen til at tage kontakt til tidligere og nuværende patienter. Der skal simpelthen ryddes op, siger Jane Heitmann.
- Det er vigtigt, at regionen kigger alle journaler grundigt igennem, så man kan se, om der er skrevet falske diagnoser eller falske oplysninger ind i patienternes journaler. For så er det meget alvorligt, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Og det er altså ifølge TV 2 Fyns oplysninger, præcist hvad der er sket.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra Region Syddanmark til opfordringen om at tjekke patienters sundhedsjournaler. Men Bo Libergren (V), formand for regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen, har ikke ønsket at kommentere opfordringen.
Region politianmelder lægerne
Region Syddanmark har torsdag valgt at politianmelde de to læger, som også skal afhænde deres praksis.
Helt efter bogen ifølge Laurits Brix.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
- De har begået en kriminalitet, og ligesom alle andre, der begår kriminalitet, så bliver de politianmeldt. Og så skal de fratages deres ret til at være læger, for de har ikke forholdt sig til at være læger. De har tjent penge på ting, de ikke skulle tjene penge på, siger Laurits Brix.
TV 2 Fyn har talrige gange kontaktet Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for at få et interview om sagen.
Vi har også kontaktet dem telefonisk i deres lægepraksis, og vi har forsøgt at få en kommentar fra deres advokat. Men ingen er vendt tilbage på vores henvendelser.
Det er i dag blevet til en verdensomspændende organisation, der står bag banebrydende forskning drevet frem af patientgruppen selv og i særdeleshed af Danielle Drachmann. Og forskning, der har resulteret i nye retningslinjer for, hvordan patienter med uforklaret lavt blodsukker skal behandles.
Derfor står hun også øverst på den videnskabelige artikel om den sjældne sygdom, som er skrevet sammen med flere forskere.
Henrik Christesen, professor og leder af det Nationale center for kompliceret Hypoglykæmi på Odense Universitetshospital, var den første ekspert, som Danielle Drachmann stødte på i sin jagt på en behandling til Noah og Savannahs ekstremt ustabile blodsukker.
Det var også ham, der stillede børnenes diagnose og i øvrigt fandt ud af, at Danielle Drachmann fejler det samme. Derfor er hun i dag også udstyret med en måler, der overvåger hendes blodsukker og minder hende om, når hun skal spise noget for at stabilisere det.
Lavt blodsukker
Lavt blodsukker hedder på fagsprog Hypoglymæki
Symptomerne er:
Sult, sved, rysten, koncentrationsbesvær, hjertebanken og bevidsthedspåvirket.
I yderste konsekvens kan man miste bevidstheden og få kramper.
Det er siden blevet til et tæt samarbejde mellem de to. Og han er også medforfatter på den videnskabelige artikel, der kan være med til at revidere forståelsen af sygdommen og forbedre behandlingen.
- Jeg har sjældent set så aktivt patientdrevet forskning. Det har været afgørende for vores vidensdeling og for det brede samarbejde, der nu er etableret mellem forskere fra hele verden. Det har betydet, at patienter nu får anerkendt, at de har en sygdom og ikke bare en normal variation af deres blodsukker. Og det har betydet, at patienter rundt om i hele verden nu får den rigtige behandling, slår Henrik Christesen fast.
Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde
For mange og for grimme kartofler har sat kartoffelavler Morten Jensen i en svær situation. Derfor har han indledt et nyt samarbejde for at undgå, at op mod 500 tons kartofler destrueres i løbet af året.
Duer ikke, væk.
Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.
Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.
- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.
Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.
- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så.
Grimt ydre
I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget.
- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han.
Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil.
- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.
Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for.
“Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det”
- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han.
I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret.
- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.
Et normalt liv
Frygten for at miste sine børn til et af de livstruende anfald af for lavt blodsukker, Noah havde været indlagt med, drev Danielle Drachmann.
- Jeg manglede en kur til mine børn. Jeg havde ikke tid til at vente, siger hun.
Derfor blev det hende, der tog initiativ til den nye patientorganisation. Derfor arbejder hun utrætteligt for at bygge bro mellem patienterne, forskere verden over og industrien, der kan udvikle udstyret og det kosttilskud, patienter som Noah og Savannah får gennem sonden hver dag.
- De fik ikke en normal barndom, de fik ikke de bedste betingelser. Men jeg tror på, at hvis vi bliver bedre til at samarbejde, så kommer vi tættere på en behandling, der kan betyde for Noah og Savannah, at de ikke behøver at have for lavt blodsukker hver dag. Og at de ikke behøver at leve med en sonde resten af deres liv, siger Danielle Drachmann.
Korte videoer
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her