Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fredag formiddag er der fundet fugleinfluenza på en gård på Vestfyn. Men skal man så stoppe med at spise fugl nu, og hvad gør du, hvis dit barn rører en død fugl?
Fredag formiddag er virussen fugleinfluenza igen kommet tæt på fynboernes hverdag, da der blev konstateret fugleinfluenza på en gård på Vestfyn.
Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent. Dødeligheden kommer an på, hvilken type virus der er tale om.
Mennesker kan også smittes, dog kun hvis der er tale om den alvorlige type af virussen, hvilket ikke er tilfældet for det nye fund af fugleinfluenzaen på Fyn.
Der er endnu ikke blevet rapporteret et tilfælde, hvor et mennesker har smittet et andet menneske.
Fynsk gård ramt af fugleinfluenza
Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen er fredag formiddag på vej til en gård på Vestfyn, hvor der er fundet fugleinfluenza.
Der er fundet fugleinfluenza på Fyn.
Det bekræfter både Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen over for TV 2/Fyn.
Ingen af de to myndigheder kan endnu sige noget om omfanget af udbruddet, men begge bekræfter, at de er på vej til en gård på det vestlige Fyn.
- Vi er på Fyn på vej til noget. Der er noget fugleinfluenza, og så har Fødevarestyrelsen rekvireret os til at håndtere det, fortæller pressevagten hos Beredskabsstyrelsen til TV 2/Fyn.
Beredskabsstyrelsen har lige nu mandskab og en god håndfuld køretøjer på vej mod den ramte gård. Her skal de forsøge at sikre, at fugleinfluenzaen ikke spreder sig til andre besætninger, og de ramte dyr skal ifølge Beredskabsstyrelsen efterfølgende slås ned.
Nyligt tilfælde i Nordjylland
Det er kun et par uger siden, at der var et tilsvarende udbrud af fugleinfluenza hos en besætning med økologiske høns på en gård nær Terndrup i Rebild Kommune i Nordjylland.
Ved den lejlighed blev hele besætningen på cirka 7.000 høns aflivet for at forhindre virus i at udvikle sig til en mere alvorlig fugleinfluenzatype.
Nye informationer:
En vestfynsk producent af gråænder er for tredje gang blevet ramt af fugleinfluenza. Alle gårdens 3.500 ænder skal nu aflives.
Seneste nyt kan læses her.
I november i 2016 blev en vild fugl fundet død af fugleinfluenza ved Bøjden på Sydfyn.
På grund af fundet holdt Odense Zoo fuglene inden døre, indtil samtlige dyr med fjer var blevet vaccineret mod H5N8, der var den type fugleinfluenza, der dengang blev fundet.
Fugleinfluenza
Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent.
Sygdommen smitter normalt ikke mennesker, men er stærkt smitsom mellem fuglearter og har dødelige konsekvenser.
Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen.
Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Kan mennesker blive smittet af fugleinfluenza?
Det korte svar er ja - dog ikke med den type af fugleinfluenza, som der er konstateret ved Brenderup på Fyn.
For at et menneske kan få fugleinfluenza, skal man have været i tæt kontakt med en smittet fugl. Det er fuglens afføring, der smitter, når det udtørrer, og et menneske indånder afføringsdampene.
Symptomerne på, at man som mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza, ligner meget symptomerne ved en ganske almindelig influenza. Man føler sig utilpas, hoster, får ondt i halsen med synkebesvær og får feber.
Smitten kan også komme sammen med, at man får øjen- og lungebetændelse.
Hvis du har mistanke om, at du muligvis kan være smittet, skal du kontakte embedslægevagten.
Indtil 1997 troede man, at fugleinfluenza kun kunne ramme fugle. Men så blev det første menneske smittet af virusset i Hongkong i Kina.
Kan sygdommen behandles?
Hvis man har en mistanke om, at der er udbrudt fugleinfluenza, har man anmeldepligt. Der findes en medicin mod fugleinfluenza, men den er desværre ikke effektiv nok.
Derfor sætter man typisk den berørte besætning under tilsyn, hvor der bliver taget prøver til undersøgelser. Fjerkræet, der er smittet, bliver aflivet og fjernes, hvorefter man laver en grundig rengøring af stedet.
I området rundt om det sted, hvor man har fundet smittet, bliver der oprettet en zone med en række restriktioner.
Kan jeg dø af fugleinfluenza?
Hvis du har fået fugleinfluenza, er risikoen for, at du dør, meget lille. Du kommer i behandling med medicin, der vil holde symptomerne nede og hindrer spredning af virus i kroppen.
Skal jeg stoppe med at spise fugl?
Du skal ikke stoppe med at spise fugl. Fugleinfluenzaen smitter kun, hvis man kommer i kontakt med en levende smittet fugl eller muligvis fra dens afføring.
Dog skal du fortsat sørge for at vaske dine hænder efter, at du har rørt ved kødet.
Fynsk gård ramt: Sådan undgår du fugleinfluenza
Hvis du har høns, ænder eller andre fugle, er det en god idé at gøre, hvad du kan for at undgå fugleinfluenza, som er konstateret på en vestfynsk gård.
Det er fundet fugleinfluenza på en 119 år gammel gård på Vestfyn, og selv om sygdommen normalt ikke smitter mennesker, er den stærkt smitsom mellem fugle og har dødelige konsekvenser.
Hvis du derfor har fugle derhjemme eller på en gård, er det vigtigt, at du gør, hvad du kan for at undgå, at dine dyr bliver smittet.
Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige, oplyser Fødevarestyrelsen. På den vestfynske gård er det ænder, der er ramt af fugleinfluenza.
Sådan undgår du fugleinfluenza
Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel.
Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fra søer eller åer) – herunder opsamlet regnvand.
Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer, stalde og andet må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj og transportkasser, medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret mellem anvendelse til forskellige formål.
Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza.
Kilde: Miljø- og Fødevarestyelsen
Beredskabsstyrelsen har fredag formiddag mandskab og en god håndfuld køretøjer på vej mod den ramte gård. Her skal de forsøge at sikre, at fugleinfluenzaen ikke spreder sig til andre besætninger, og de ramte dyr skal ifølge Beredskabsstyrelsen efterfølgende slås ned.
Hvad er fugleinfluenza?
Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 procent.
Sygdommen smitter normalt ikke mennesker, men er stærkt smitsom mellem fuglearter og har dødelige konsekvenser.
Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen.
Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn har rørt en død fugl?
Du skal såvidt muligt altid undgå, at dit barn rører ved døde dyr. Men hvis dit barn har rørt en død fugl nu, skal du gøre det samme, som du skulle gøre, hvis dit barn havde rørt en død fugl for en uge siden. Du skal sørge for at få barnets hænder vasket grundigt.
Det vil også være en god idé at tage barnets tøj og vaske med det samme ved en høj temperatur. Så er du på den sikre side.
Kan jeg stadig fodre ænder med mine børn i weekenden?
Det skal som udgangspunkt ikke fodre ænder, men hvis du alligevel vælger at gøre det, så skal du så vidt muligt prøve at undgå at røre ved ænderne.
Kilde: Miljø- og Fødevarstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen
Korte videoer
Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.
Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.
Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.
Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her