Fynboer køber elbiler i stor stil: 61 procent af solgte biler i december var på strøm
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I december blev der købt 1218 personbiler på Fyn. Her var 342 af dem elbiler, mens 402 fynboere tog en plug-in-hybrid med hjem i garagen.
De fynske bilejere har ikke længere benzin i blodet - men derimod el.
61 procent af de solgte biler i december på Fyn var nemlig genopladelige, altså enten plug-in-hybrid eller en bil udelukkende på el. Det viser tal, som Danske Bilimportører har videregivet til TV 2 Fyn.
Forbud mod benzin- og dieselbiler i Odense: Her er, hvad spidskandidaterne siger
Hvis Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, skal der indføres nulemissionszone, der forbyder benzin- og dieselbiler, lyder det fra en ekspertgruppe. Men forslaget splitter byrådet. Se, hvad alle spidskandidater siger til forslaget i artiklen.
Skal dele af Odenses bymidte være lukket land for blandt andet benzin- og dieselbiler?
Det er et af de helt store transport- og klimaspørgsmål, som et kommende byråd i Odense skal tage stilling til.
Politikerne i det nuværende byråd vedtog i 2020, at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, og i september 2021 præsenterede et stort flertal "Klimahandleplan 2022", hvor syv indsatsområder for at blive klimaneutral, blev kortlagt.
Ét af områderne handler om den bæredygtige mobilitet - altså hvordan odenseanerne transporterer sig rundt i byen. Og det er her forslaget om at lukke dele af det centrale Odense for benzin- og dieselbiler, der udleder CO2, kommer ind i billedet.
I alt skal Odense Kommune reducere CO2-udslippet med cirka 490.000 ton CO2 frem mod 2030.
I 2019 stod transportområdet for 43,5 procent af CO2-udledningen i Odense, og i 2030 forventes det, at transportområdet vil udgøre 66,52 procent af CO2-udledningen.
En klima-ekspertgruppe afleverede tidligere på året ti konkrete anbefalinger til Odense, som skal tages i brug, hvis byen skal være klimaneutral senest i 2030. Ifølge deres beregninger skal Odense Kommune reducere CO2-udledningen fra trafikken med minimum 150.000 ton i 2030.
Det kræver, at den fossile vejtrafik i Odense reduceres med 57 procent. Det svarer til, at fossile køretøjer i 2030 skal køre cirka 2,5 millioner kilometer færre i Odense om dagen. Og for at opnå det anbefaler ekspertgruppen at indføre en såkaldt nulemissionszone, som det kaldes, når et området bliver afspærret for biler, der kører på fossilt brændstof.
Men vil politikerne i det kommende byråd indføre nulemissionszoner? Det splitter allerede det nuværende byråd, og vil helt sikkert også gøre det efter kommunalvalget.
Fortalerne mener, at det er nødvendigt at indføre, hvis Odense skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, mens modstanderne siger, at det giver en social slagside og sætter en stopper for den økonomiske vækst.
Herunder kan du se, hvad spidskandidaten for alle opstillede partier og lister siger til spørgsmålet om nulemissionszoner i Odense.
I december blev der købt 1218 personbiler på Fyn. Her var 342 af dem elbiler, mens 402 fynboere tog en plug-in hybrid med hjem i garagen, inden det nye år blev skudt i gang.
- Der var altså flere af fynboerne, der lige skulle have gjort sig en god handel inden rådhusklokkerne slog midnat ved nytår. Det var en slutspurt, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for Danske Bilimportører, til TV 2 Fyn.
Rekordmange solgte biler på strøm
På landsplan er over halvdelen af de solgte biler i december enten helt eller delvist på el. Det er rekordmange, ligesom de udgjorde en rekordstor andel af det samlede salg i måneden, lyder det fra Danske Bilimportører i deres meddelelse.
“Hvis man overvejer ny bil, så er et godt råd at bestille bilen nu, fordi der er lang ventetid. Nogle biler kan du få nu, mens man ved andre modeller skal vente helt op til et år”
Ifølge Mads Rørvig er der generelt sket en voldsom vækst på kort tid i hele landet, og her overgår Fyn altså landsgennemsnittets 56 procent i køb af opladelige personbiler i december 2021.
- Det er en voldsom udvikling på kort tid. Vi havde ikke forventet, at det ville gå så hurtigt. Men det viser, at danskerne er klar til ny teknologi og klar til den grønne omstilling, siger Mads Rørvig.
I 2021 lå andelen af opladelige biler i hele det fynske på omkring 38 procent, mens andelen i 2020 var på 16 procent.
I hele landet blev der solgt hele 65.000 enten elbiler eller plug-in-hybrider sidste år.
Fynske kirker skal sætte ladestandere op: Snart kan du oplade din elbil under gudstjenesten
Fyns ti provstier er ved at finde ud af, hvor mange af de fynske kirker der inden for de næste tre år skal have en ladestander på parkeringspladsen.
Har du planer om at tage din elbil til gudstjeneste? I fremtiden kan det blive muligt at oplade sin elbil, når man parkerer på en fynsk kirkes parkeringsplads.
Fyns ti provstier er nemlig blevet påbudt at indføre ladestandere ved kirker og sognegårde. Og det er nu ved at blive undersøgt, hvor og hvornår det kan lade sig gøre.
Det bekræfter Peter Lind, der er provst i Middelfart Provsti og tovholder på projektet, over for TV2 Fyn.
Kirker på Fyn
På Fyn er der i alt 234 sogne fordelt på Fyn og de omliggende øer. Alle sogne er inddelt i såkaldte provstier, og de udgør tilsammen Fyns Stift.
Fyn Stift omfatter i alt ti provstier, hvor der i alt er 251 kirker og sognegårde på Fyn.
Kilde: Fyensstift.dk
- Vi har sammen med vores provstiudvalg besluttet at samarbejde om at få afdækket dels, hvordan vi bedst opfylder ladestanderbekendtgørelsens krav og dels, hvordan kirken på den måde også kan være med til at støtte den grønne omstilling, som vi skal gennemgå i de kommende år, siger Peter Lind til TV 2 Fyn.
Kravet om ladestandere i de fynske provstier kommer fra EU, der har udarbejdet en såkaldt ladestanderbekendtgørelse.
Nævnt på debat som "et mega langskud"
Tanken om at få kirkerne til at opstille ladestandere blev sagt højt til Valgfolkefesten i Faaborg i tirsdags.
Fra sin plads på scenen foreslog SF-kandidaten Lea Haahr under en debat om klimaudfordringer, at det måske var en idé at lade kirkerne sætte ladestandere op i kommunen, der har det laveste antal offentlige ladestandere per 1.000 indbyggere blandt de fynske kommuner.
Hun havde imidlertid ingen idé om, at det rent faktisk var under opsejling.
- Jeg anede ingenting. Det var et mega langskud. Jeg fortrød det faktisk lidt i tirsdags (efter debatten, red.), fordi publikum rullede med øjnene. Men at det så sker, er jo fantastisk, siger en tydeligt glad Lea Haahr.
SF-kandidaten fortæller, at hun hørte en konservativ kandidat nævne det på et andet vælgermøde, men at hun tog ideen til sig, fordi kommunen har brug for at være innovative for at nå klimamålsætningerne. Og derfor er hun glad for kirkernes initiativ.
- Jeg er mega begejstret. Det er vigtigt at få ladestandere op, så flere i kommunen køber elbil. Men langt de fleste borgere har mulighed for at få en ladestander op hjemme. Det er mere til turisterne, der kommer i kommunen. Hvad besøger de; kulturinstitutioner, kirker og lignende. Mange kommer sikkert også langt fra til bryllup eller barnedåb, så det er godt set af kirken, siger Lea Haahr.
Krav om mindst én
I ladestanderbekendtgørelsen er det blandt andet et krav, at der skal etableres mindst én ladestander til elbiler ved bygninger, der ikke er til beboelse, men har tilknyttet mere end 20 parkeringspladser.
Og mange af de fynske kirker og sognegårde hører ind under den kategori. Det er dog usikkert, hvor mange af de i alt 251 fynske kirker der helt præcis er omfattet af kravet.
De kirker, der er, vil være forpligtet til at få opsat en ladestander inden 1. januar 2025.
Flere prisklasser - flere kan være med
Mads Rørvig mener, at det større salg af elbiler i tiden formentlig skyldes, at flere bilproducenter begynder at producere opladelige biler, og det gør, at de kommer i flere prisklasser, hvor mange kan være med.
Plug-in, der både kan køre på brændstof og el, har været den mest fremtrædende blandt de opladelige biler hos danskerne - indtil videre.
- Men vi forventer, at elbilerne bliver de dominerende inden for kort tid. De har længere rækkevidde, og der vil komme flere ladestandere. Plug-in har været en overgangsteknologi. Det er der ingen tvivl om, siger Mads Rørvig.
Det kan formentlig skyldes, at afgiften på plug-in-hybridbilerne er steget efter nytår, uddyber han.
Ventetid på op til et år
Dog viser tallene også, at der har været en generel tilbagegang for det samlede personbilsalg i Danmark.
Alligevel mærker bilproducenterne en stor efterspørgsel på flere biler fra danskerne, og der er lige nu ventetid på flere biler i hele landet.
Få ladestandere i Faaborg-Midtfyn:
- Vi er langt bagud
Ladestandere til elbiler blev det helt store emne ved dagens ungedebat i Faaborg-Midtfyn. Kommunen er på landsplan den kommune, hvor der er færrest offentlige ladestandere til elbiler per 1000 indbygger.
Der skal være flere ladestandere til elbiler i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I hvert fald hvis man spørger de unge, der bor i kommunen.
For ved Bemærks ungedebat ved tirsdagens valgfolkefest skulle paneldeltagerne debattere flere forskellige emner udvalgt af fynske unge - og her stod det hurtig klart, at debatten om natur og miljø ville fylde.
I en rundspørge lavet af Bemærk har cirka 60 procent af Faaborg-Midtfyns unge, der er blevet udspurgt, givet udtryk for, at debatten om natur og miljø er det vigtigste emne op til kommunalvalget.
Og det er måske heller ikke så mærkeligt, at det står højt på de unges dagsorden, for Faaborg-Midtfyn Kommune er den kommune på landsplan, hvor der er færrest offentlige ladestandere til elbiler per 1.000 indbygger. I alt er der 0,04 ladestandere per 1.000 indbyggere, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 0,7. Det er ikke godt nok, hvis man spørger Søren Hansen fra Radikale Venstre, der var en del af dagens debatpanel.
- Vi er langt bagud i point, når det kommer til ladestandere I Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har virkelig brug for, at der bliver opstillet flere offentlig tilgængelige ladestandere. Jeg tror ikke, at markedet kan klare det alene, siger Søren Hansen.
Kristian Jensen fra Venstre fulgte efterfølgende op.
- Jeg tror, at udrulningen af elbiler kommer til at gå hurtigt. Så inden vi er færdige, og vi ender med at få lov, der kører markedet det selv, siger han.
Dagens paneldeltagere var ikke i tvivl om væsentligheden om problematikken. Spørgsmålet om ladestandere til elbiler bliver et emne, som kommer til at fylde i kommunen for fremtiden.
Lovgivning står i vejen
Den nuværende lovgivning spænder imidlertid ben for, at kommunen selv kan skride til værks. Som det ser ud lige nu, har kommuner ikke hjemmel til at medfinansiere offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur.
Men fra næste år skal ny lovgivning gøre det muligt at være medfinansierende som kommune, og derfor spår den nuværende borgmester også, at det bliver et emne, der kommer til at stå højt på dagsordenen.
- Der er en ny lovgivning på vej, så vi skal lige have vejledning, så vi ved juridisk, hvad vi må. Jeg er sikker på, at det bliver noget af det første, som den nye kommunalbestyrelse kommer til at diskutere, siger Hans Stavnsager fra Socialdemokratiet.
Du kan se et uddrag af debatten i toppen af artiklen.
- Danskerne efterspørger simpelthen flere biler, og vi kan ikke levere flere på grund af coronakrisen. Det kommer også til at gælde i 2022, siger Mads Rørvig.
Ifølge Mads Rørvig er det effekten af den globale forsyningskrise. Det ligger en dæmper på bilproduktion, fordi der mangler komponenter.
- Hvis man overvejer ny bil, så er et godt råd at bestille bilen nu, fordi der er lang ventetid. Nogle biler kan du få nu, mens man hos andre modeller skal man vente helt op til et år.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Kommunerne ved bedst
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier
kopieret!
En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.
Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.
- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.
Truende og fysisk
Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.
De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.
- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.
- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.
Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.
Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.
Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.
37-årig mand varetægtsfængslet for butikstyveri og røveri #politidk https://t.co/inC6QwRpHw
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 16, 2025
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Falk, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Rådmand er positiv
På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.
- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.
- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.
Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.
OB ydmyget i lunken sæsonoptakt
kopieret!
Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.
Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.
Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.
Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.
Lav risiko for at mund- og klovsyge spreder sig til Danmark
kopieret!
Der er lav sandsynlighed for, at smitten med mund- og klovsyge i Tyskland breder sig til danske dyr.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Vurderingen kommer, efter at der for første gang i mange år har været et udbrud med sygdommen i en besætning med vandbøfler på en gård uden for Berlin.
Det er første gang siden 1988, at der er konstateret mund- og klovsyge i Tyskland.
Hvordan udbruddet med sygdommen er kommet til Tyskland, er ifølge Fødevarestyrelsen stadig uvist.
Derfor understreger styrelsen, at truslen mod Danmark er blevet vurderet med "en vis grad af usikkerhed" og ligeledes kan blive ændret med kort varsel.
Axelsen spiller sig stensikkert videre
kopieret!
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen er sikkert videre til kvartfinalen i India Open.
Med cifrene 21-11, 21-14 vandt fynboen, der er nummer fem på verdensranglisten, over verdens nummer 35, Jia Heng Jason Teh fra Singapore.
I fredagens kvartfinale venter endnu en spiller fra Singapore, når han møder verdens nummer 13, Kean Yew Loh.
Her er forklaringen på omfattende strømafbrydelse på Fyn
kopieret!
Hele Middelfart var natten til torsdag uden strøm i en time.
Strømafbrydelsen skyldtes, at energikonceren Trefor El-net mistede forbindelsen til naboområdets 60 kV-elnet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Der er normalt to 60 kV-forbindelser ind til Middelfart fra naboområdet Vores El-net. Den ene af disse forbindelser var udkoblet på grund af et planlagt vedligeholdelsesarbejde, og den anden forbindelse blev udkoblet på grund af en fejl i naboområdets elnet. Dermed betød afbrydelsen, at byen blev mørklagt, oplyser Trefor.
Så mange husstande var uden strøm
13.700 husstande var uden strøm, hvilket også påvirkede vandforsyningen og fibernettet.
Fejlen opstod klokken 00.09, hvorefter forsyningen blev genetableret fra naboområdet, og klokken 01.09 havde alle kunder strøm igen.
- Trefor El-net beklager de gener, som strømafbrydelsen må have medført, lyder det i pressemeddelelsen.
Der bor 16.500 mennesker i Middelfart og 40.000 mennesker i hele kommunen. Du kan se her, præcis hvilke veje der blev ramt af strømafbrydelse.
Togforsinkelser til og fra Fyn fortsætter op ad formiddagen
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører stadig med forsinkelser på mellem 10 og 20 minutter, og der er enkelte aflysninger.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl ved Slagelse. Banedanmarks teknikere er på sagen, men DSB kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår togene igen kan køre til tiden.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside.
Denne mand er mistænkt for at afpresse og snyde fynbo
kopieret!
To personer er mistænkt af politiet i en sag om afpresning, hvor de har afpresset en ældre mand fra Assens Kommune. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Afpresningen er ifølge politiet sket, både ved at de mistænkte har fået udleveret kontanter og har foretaget hævninger på den ældre mands dankort i en hæveautomat.
I forbindelse med den ene hævning er den ene gerningsmand fanget på overvågningen ved Danske Banks hæveautomat i Glamsbjerg. Det er sket 10. november 2024.
Har du set manden?
Fyns Politi har offentliggjort et billede af gerningsmanden og beder om hjælp til at identificere personen.
- Da sagen stadig er under efterforskning, er det begrænset, hvad vi kan sige, men vi håber meget, at nogle borgere kan hjælpe os med et id på den her person, som vi mistænker for afpresning af en ældre borger, siger politikommissær Preben Skytthe fra Nærpolitienheden i Assens.
Hvis man kan genkende personen på billedet, kan man henvende sig til Nærpolitienheden i Assens eller kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. Man kan også tippe politiet via politi.dk.
Det er fra i aften, du skal kigge op på nattehimlen
kopieret!
Der sker noget opsigtsvækkende på nattehimlen i løbet af de næste dage og uger, og allerede fra torsdag aften kan du kigge med, hvis vejret på Fyn tillader det.
Mange af planeterne i Solsystemet vil ekstraordinært være samlet på himlen samtidig efter solnedgang.
- Særligt står Saturn og Venus lige ved siden af hinanden fra 16. til 20. januar. Og hvis vejret samarbejder, giver januar god mulighed for ved selvsyn at se, hvordan planeterne flytter sig langsomt hen over himlen, siger Johan Peter Uldall Fynbo, der er professor ved Niels Bohr Instituttet, til videnskab.dk .
Sker igen om 136 år
I første omgang vil seks planeter den 21. januar helt ekstraordinært være at finde på himlen samtidig. Det drejer sig om Venus, Mars, Saturn, Jupiter, som du kan se med det blotte øje, samt Uranus og Neptun, som kræver teleskop.
Når du kigger op på nattehimlen, kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt det er en stjerne eller en planet. Der findes mange apps til telefonen, som kan guide dig på vej, og ellers er en god huskeregel, at en stjerne ser ud til at blinke. Det gør en planet ikke.
Endnu vildere bliver det for astronominørder i februar, når Merkur, der ligger tættest på Solen, også dukker op på nattehimlen sammen med de seks andre planeter. Det sker 28. februar.
Misser du fænomenet, sker det igen 19. maj 2161 - altså om 136 år, oplyser astronomimediet Star Walk.
Om fynboerne overhovedet får glæde af fænomenet, afhænger i høj grad af det skyede vejr.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile
kopieret!
Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.
- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.
Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:
- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.
Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.
Bilister advares om ubehageligt fænomen
kopieret!
Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.
Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.
Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.
Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt
kopieret!
Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.
Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.
Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.
Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.
Du kan se, om dit hjem har været ramt her.