Fynboerne gik nærmest amok i forbrugslån i maj. Det tilskrives, at de vil på sommerferie, selvom de ikke har sparet op.
Mange fynboer har tilsynelsdende ikke feriepenge eller en opsparing til at tage på sommerferie, så de optager forbrugslån i stor stil.
I maj 2017 var de fynske forbrugslån på 25.299 kroner i gennemsnit. I december 2016, hvor der ellers også bliver lånt til skiferier og julegaver, var det gennemsnitlige beløb på 19.294. De lånte altså 31 procent mere i maj.
Det viser tal fra den uafhængige sammenligningstjeneste fair-lån.dk
Direktør for tjenesten, Andreas Linde, er ikke i tvivl om, at det skyldes fynboernes køb af sommerferierejser:
- Når vi taler med vores kunder på Fyn, mærker vi da også tydeligt den store efterspørgsel på penge til den helt rigtige sommerferie, hvilket efterfølgende også kommer til udtryk i det større lånebeløb, fortæller Andreas Linde.
Bank: Betal forbrugslån hurtigt tilbage
Arbejdernes Landsbank har også højsæson for forbrugslån i december og forsommeren.
Privatøkonom Brian Friis Helmer råder til, at man betaler forbrugslån tilbage så hurtigt som muligt, da renten er højere end på lån med sikkerhed i for eksempel huset.
Han råder også til at tjekke forbrugslånene grundigt, inden man optager dem:
– Vi har overhovedet ikke noget imod værktøjer på nettet, der sammenligner lån på tværs, men man skal bare huske et par ting. Man skal både se på ÅOP, de Årlige Omkostninger i Procent, og det samlede tilbagebetalingsbeløb, hvis man for eksempel låner 10.000 kroner til en ferie. Og det skal være over samme tilbagebetalingsperiode, ellers kan man ikke sammenligne ÅOP, påpeger Brian Friis Helmer.
Ifølge Fair-laan.dk låner syd- og sønderjyder samt bornholmere mere end fynboerne, mens midt- vest- og nordjyder låner mindst.
Fakta om fair-laan.dk
Det er fair-laan.dk’s mål at gøre det så nemt og gennemsigtigt som muligt at optage et lån.
Kilde: fair-laan.dk
Korte videoer
Beboere på Gerthasvej i Odense har søndag aften hørt, hvad de beskriver som et “kæmpe brag”, fortæller flere til TV 2 Fyn. Kort tid efter rykkede Fyns Politi massivt ud til området.
- Vi er lige nu til stede i det centrale Odense omkring Ansgarsgade med en del patruljer, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
- Situationen er under kontrol, og der er ingen fare for beboere eller borgere i området, lyder det videre.
Politiet har ikke meldt ud, hvad indsatsen handler om, men beder folk om at blive væk.
Afspærringen omfatter en del af boligkvarteret Gerthasminde, fortæller TV 2 Fyns reporter. Flere lejlighedsopgange ligger indenfor afspærringen.
- Vi håndterer en politiforretning og har spærret af. Respekter afspærringen og politiets anvisninger. Vi melder ud, når vi ved mere, slutter meddelelsen.
Når landets justitsminister Peter Hummelgaard (S) stiller sig frem på et pressemøde i Korsløkkeparken i Odense mandag morgen, vil han have en række initiativer mod organiseret kriminalitet med sig under armen.
Et af disse initiativer har Odenses borgmester længe ønsket sig, og TV 2 Fyn kan nu løfte sløret for hvad det er.
Flere kilder fortæller nemlig, at kriminelle familieklaner for fremtiden skal sidestilles med bander, hvis det står til regeringen - også i juridisk forstand.
Det betyder, at medlemmer af kriminelle familieklaner, som begår særlige typer kriminalitet, vil kunne straffes efter den såkaldte "bandeparagraf", som giver op til dobbelt straf.
Bandeparagraffen giver desuden mulighed for at frakende statsborgerskab fra personer, der begår alvorlig bandekriminalitet.
Fynboer på listen
17 kriminelle familier i Danmark monitoreres af politiet på nationalt plan, mens mellem 50 og 100 familier følges af lokale politikredse.
Det er uklart, hvor mange fynske familier der vil blive omfattet af det nye initiativ, men TV 2 Fyn erfarer, at mindst én odenseansk familie er omfattet.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger mellem fire og 17 kriminelle familier, der på landsplan bliver omfattet af lovgivningen, som er på vej.
Pressemøde i bandeland
Det er næppe tilfældigt, at Peter Hummelgaard netop har valgt Korsløkkeparken som stedet, hvor han præsenterer sine nye indsatser mod organiseret kriminalitet.
Netop her skete en eksplosion, der flåede døre og vinduer ud på lejligheder i fire etagers højde midt om natten den 1. februar.
Eksplosionen var et led i en konflikt mellem den ulovlige bande Loyal to Familia og en lokal bande, som politiet kalder Korsløkkegruppen.
Det var også i dette nabolag, at der i 2023 blev placeret en dynamitbombe som led i en anden konflikt.
Pressemødet hvor justitsministeren vil præsentere dette og flere andre tiltag starter klokken 08.10.
kopieret!
Oprindeligt anede Kåre Johannessen ikke, hvad han ville med sit liv. Fuldstændigt retningsløs var han.
Efter folkeskolen var tvivlen så stor, at han simpelthen slog plat og krone. Blev det krone, skulle han på gymnasiet. Blev det plat, gik turen til handelsskolen.
Mønten blev flippet, og landede på krone. Ergo blev det gymnasiet.
- Det var et rent tilfælde. Var det blevet handelsskolen, var jeg måske blevet aktiespekulant, butiksbestyrer eller brugtvognsforhandler.
Men sådan gik det ikke. Kåre Johannessen blev historiker og har i dag et arbejdsliv som blandt andet forfatter, foredragsholder og paneldeltager på på eksempel Historiequizzen på DR.
At han slog plat og krone om sin ungdomsuddannelse var bare den første tilfældighed, der fik afgørende indflydelse på hans liv.
- Jeg havde stor opbakning fra mine forældre til at gøre, hvad jeg følte for. Men jeg følte ikke for noget som helst. Det bakkede de mig også op i, så de sørgede for at jeg fik ansøgninger afsted til både den ene og den anden skole. Jeg kom ind begge steder, og så var det, at jeg slog plat og krone, for jeg havde ingen idé om, hvad jeg ville.
Gymnasiet - som det jo så blev - satte ham ind på et spor, som i første omgang ledte til engelskstudiet på Syddansk Universitet i Odense. Det fik dog en brat ende, da en led grammatikeksamen pludselig truede, og den unge studerende nu sagtens kunne mærke sine følelser:
- Den her eksamen vil jeg ikke! Jeg skal væk, jeg skal noget andet, og det skal bare være nu.
Tænkte ikke, man kunne leve af det
Så han strittede sig selv ud af engelskstudiet, og var nu igen på herrens mark. Hjemme på kollegiet var der andre, som læste historie. Det var et felt, der altid havde interesseret den unge nørd fra Næstved. Så gik der en prås op for ham.
- Jeg havde aldrig tænkt på, at man kunne leve af det. Men fra det øjeblik vidste jeg, at det var historiker, jeg skulle være.
Når Kåre Johannessen skuer ud over sit liv, ser han ikke en målrettet plan, men lang række tilfældigheder som har ført til lige præcis det sted, hvor han er i dag.
Det går fra ringbrynjer over engelsk grammatik til job som croquismodel i firsernes Odense.
Det fortæller han om i ugens udgave af TV 2 Fyns podcast- og portrætprogram 'Vendepunktet med Signe Ryge'.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
Ringbrynje førte til job
Det begyndte egentlig med en bog. Som forfatter har Kåre Johannessen altid gang i at udpønse, skrive på eller udgive en bog og denne gang var fokus på tilfældigheder i historien.
- Vi har en forestilling om, at historien giver mening. At noget sker, og så afføder det nogle begivenheder. Men så gik det op for mig, at sådan er det altså ikke altid. Nogle gange er det fuldstændig vilkårlige tilfældigheder, der sætter tingene i gang.
Arbejdet med bogen “Tilfældets magt” fik ham til at overveje, hvordan tilfældigheder har spillet ind på hans eget liv. Udover at slå plat og krone om sin ungdomsuddannelse, så var det også interessen for middelalderen, der fik ham til som ung at lave sin egen ringbrynje. Et møjsommeligt og langstrakt arbejde, der uforudset førte til et job som højskolelærer:
- Der var rigtigt mange ansøgere, men grunden til at de tog mig var, at jeg skrev, at jeg har lavet en ringbrynje, og den skulle ikke bruges til noget, og der var ingen som helst fornuftig grund til at lave den. Det var bare sjovt, og så hang jeg da ikke på gadehjørnerne det næste halve år, fordi der sad jeg og bukkede jern. Og det synes de simpelthen var så tudetosset at høre på, så de blev nødt til at se hvad jeg var for en fisk.
Det var altså ringbrynje fremfor uddannelsen, der i virkeligheden førte til denne første ansættelse. Senere førte højskolelærerjobbet til et job som museumsinspektør på dels Middelaldercentret ved Nykøbing Falster og Vikingeborgen Trelleborg, så ringbrynjens effekt strakte sig langt ind i karrieren for Kåre Johannessen.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
Ikke genert!
Som tv-vært på blandt andet Historiequizzen og som foredragsholder er Kåre Johannesen vant til at stå på en scene og bevare roen. Han havde også en stejl læringskurve som ung studerende, hvor han supplerede SU´en med et job som croquismodel.
Igen var det en ren tilfældighed, der satte begivenhederne i gang. Pengene var knappe, og da kæresten en dag kom hjem og havde set et opslag om, at kunstakademiet manglede mandlige modeller, gerne med former, var der ingen tvivl.
- Det var lige mig! Jeg var kurvet i bedste rundbuestil. Det krævede selvfølgelig, at jeg skulle stå der og tage alt tøjet af foran en flok mennesker jeg ikke kender, men det var edderfløjtemig godt betalt.
Den garvede foredragsholder og tv-vært er ikke i tvivl om, at det tilfældige job som nøgenmodel har været afgørende for hans evne til at optræde:
- Det har helt sikkert haft betydning for, hvordan jeg i dag tackler det at optræde for store forsamlinger. For der er jo ikke noget mere sårbart end at stå nøgen overfor en flok fremmede. Når man har været prøvet det, er man saftsuseme færdig med at være genert.
Luigi blev kattedronning i Faaborg
I dag er det ikke en hvilken som helst dag - Det er nemlig fastelavn, og der...
I dag er det ikke en hvilken som helst dag - Det er nemlig fastelavn, og der blev slået hårdt igennem på tønder rundt omkring på Fyn i dag.
Guldduellen i Superligaen blev søndag tættere. Mens duksen AGF måtte nøjes med et point i Fredericia, gav FCM et bovlamt OB-hold en fodboldlektion i første halvleg.
Det gav en 4-0-føring ved pausen i Odense, og selv om OB rejste sig flot i anden halvleg, endte det med en FCM-gevinst på 4-1 efter et hattrick af Junior Brumado.
Det bringer midtjyderne op på 42 point i tabellen, hvor AGF har 44 point. Der resterer to runder af grundspillet, hvor OB ligger lige uden for top-6.
OB's elendighed før pausen blev manifesteret efter en halv time, hvor træner Alexander Zorniger allerede skiftede ud i et desperat forsøg på at gøre et eller andet mod overmagten.
Men det hjalp absolut intet.
Tidligt udskiftede Adam Sørensen lagde fra land ved at tabe bolden til Philip Billing efter tre minutter, og få sekunder efter kunne Billing upresset lægge bolden ind til 1-0.
Bare fem minutter senere omsatte Junior Brumado et straffespark og indledte sin vej mod et hattrick. Mål nummer to fra ham kom efter 20 minutter, hvor OB igen viste defensivt arbejde på serieniveau.
Inden stadionuret rundede 40 minutter fik den brasilianske angriber sit hattrick. OB'erne lignede et hold, der håbede, det var et slutfløjt og ikke et pausefløjt, som ventede lidt efter.
Til højlydt pibekoncert gik holdene til pause, og det så ud til, at OB-spillerne forstod, at indsatsen havde været aldeles utilfredsstillende.
Der var en helt anden energi i det fynske hold efter pausen, hvor FCM omvendt faldt gevaldigt i kadence.
Zorniger skiftede yderligere tre mand i pausen. De tre indskiftere var med til at bringe mere liv ind i den offensiv, som havde været helt fraværende før pausen.
FCM's drastiske niveaufald betød, at OB pludselig kom frem til mange chancer. Kun tre fantastiske redninger af Elias Olafsson umuliggjorde et sensationelt comeback.
Jay-Roy Grots mål efter 63 minutter blev den eneste reducering, selv om OB fik et kvarters tid i overtal, efter at Martin Erlic trak i nødbremsen som bageste mand.
Ikasts håndboldkvinder kan ganske enkelt ikke slå Odense i denne sæson. Søndag tabte det jyske mandskab for femte gang i denne sæson til de forsvarende danske mestre.
Nederlaget kom i næstsidste runde af Champions League-gruppespillet, hvor Odense på en stærk anden halvleg vendte 14-16 til sejr på 33-30.
For begge hold handlede det om at holde sig i spil til andenpladsen i gruppen, som giver en plads i kvartfinalerne. Nummer tre til seks i gruppen skal ud i en playoffrunde før en eventuel kvartfinale.
Andenpladsen er Odenses inden sidste runde, mens Ikast med sikkerhed skal i playoffrunden for at sikre en kvartfinaleplads.
Det var hjemmeholdet fra Ikast, som var bedst i kampens indledning. Med en velspillende Filippa Idéhn i målet gik Ikast i front med 5-2, før Odense fik hægtet sig på.
Fynboerne fik kontakt ved 7-7, men var på intet tidspunkt i front. Det var Ikast med størst effektivitet i angrebet, og det gav en pauseføring på 16-14.
Idéhn havde to redninger mere end kollega Yara ten Holte i den modsatte ende, og det var forskellen på de to hold, som ellers spillede sig frem til rigeligt med chancer.
Til gengæld var det Odense, som kom klart bedst ud til anden halvleg.
Straks fik gæsterne udlignet, og med Althea Reinhardt mellem stængerne i eget mål fik Odense overhånden.
Efter et kvarter stod hun med en redningsprocent på 45, og Odense var i front med 24-23.
Hun fik blandt andet lidt styr på Julie Scaglione, der lavede fem mål i første halvleg på ten Holte, og så fik hjemmeholdets angreb det svært.
Fra 23-23 lavede Odense seks mål på stribe, og det afgjorde kampen.
Et offensivt Ikast-forsvar og en udvisning til Mie Højlund i slutfasen gav lidt panik for Odense, da forspringet skrumpede til to mål, men Ikast løb tør for tid.
Vinteren har i den grad bidt sig fast i Danmark i år.
Vi skal således tilbage til 2010 for at finde en koldere start på et kalenderår.
Men hvis man går og håber, at der bliver sat en stopper for vinterkulden, bliver man formentlig slemt skuffet.
For et kig i langtidsprognoserne afslører, at det kolde vejr kan vare ved et stykke ind i marts.
Kulden hænger ved
Mens nogle snart vender tilbage fra vinterferie, er der andre, der netop er begyndt på deres i uge otte.
Temperaturmæssigt bliver den næste ferieuge med iskolde nætter. I flere af dem kan temperaturen komme ned omkring 10 graders frost.
I dagtimerne bliver det – særligt den første del af ugen – med udbredt dagsfrost. Senere på ugen kan termometret snige sig op i plus.
Overordnet set bliver næste uge altså endnu en iskold en af slags i en efterhånden lang række.
Og som tidligere nævnt, ser det ud til at fortsætte i den stil, når vi tager de langsigtede briller på.
Prognosen herunder viser den gennemsnitlige temperaturafvigelse i uge ni – den sidste uge af februar. Den viser, at store dele af Europa fortsat vil opleve koldere vejr end normalt.
I Danmark kommer vi til at ligge 3 til 6 grader under det normale for årstiden.
Selv når vi kigger ind i den første hele uge af marts, er tendenserne ret tydelige.
De viser nemlig, at det kolde vejr nægter at give slip på særligt Central- og Østeuropa. Herunder er Danmark inkluderet med temperaturer ned til 3 grader under det normale.
Jo længere frem i tiden man kigger, des mere usikre bliver prognoserne. Derfor er særligt langtidsprognoser ikke altid til at stole på.
Men i år har de haft meget godt fat i den kolde udvikling. Hvis nedenstående prognose får ret, kan det koldere vejr end normalt vare ved helt frem til midten af marts.
Herefter bliver signalerne noget mere utydelige.
Et tykt lag sne og kraftige vinde er ingen god kombination, og det får nu DMI til et udsende et varsel for hele Fyn der gælder mandag.
Varslet går på snefygning, som DMI kalder “voldsomt vejr”.
Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.
Vinden forventes af aftage igen i løbet af mandag aften.
I løbet af mandagsdøgnet vil en front med sne fra Nordsøen trække ind over dele af Jylland og Fyn. Der vil kunne falde yderligere 3 til 8 centimeter ny løs sne.
GOG vinder bronzekampen i Final4 med 34-29 over Sønderjyske, der aldrig rigtig formåede at skabe spænding.
Frederik Bjerre blev kampens topscorer med 11 mål på 11 forsøg, og dermed rejser fynboerne sig efter gårsdagens semifinalenederlag til Aalborg Håndbold.
Visitationszonen og den skærpede strafzone i store dele af det sydøstlige Odense bliver forlænget, lyder det i en kort meddelelse fra Fyns Politi.
Begge zoner gælder 24 timer i døgnet og nu frem til og med den 2. marts 2026 klokken 19.00.
Formålet med at indføre midlertidige visitationszoner er at skabe tryghed for borgerne i de pågældende områder ved blandt andet at kontrollere, at personer ikke bærer eller besidder våben i zonerne.
I en skærpet strafzone kan straffen for visse former for kriminalitet stige til det dobbelte
Lørdag meldte Fyns Politi ud, at de sammen med National Enhed for Særlig Kriminalitet vurderer, at banden Loyal to Familia er i konflikt med en bande politiet kalder for Korsløkkegruppen.
Politiet vurderer, at konflikten blandt andet er kommet til udtryk ved eksplosionen i forrige weekend i Korsløkkeparken, samt ved en række andre episoder, der ikke uddybes nærmere.
Nu har TV 2 Fyn fået indsigt i konfliktnotatet, som National Enhed for Særlig Kriminalitet har udarbejdet, og her fremgår det, at det vurderes, at der er "risiko for yderligere lignende voldelige hændelser".
Notatet afslører også hvilke typer våben banderne bruger i en passage:
"... anvendt knive og blankvåben m.v. eller skydevåben, eller har anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller har begået brandstiftelse..."
Glad for vurderingen
Mens indholdet i vurderingen er dystert, er Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glad for at vurderingen er blevet lavet, fordi det giver politiet adgang til en tungere værktøjskasse i kriminalitets-bekæmpelsen.
- Os der bor her, har kunne se og følge med i den voldsoptrapning, der har været gennem de sidste mange måneder, og det har bekymret mig. Derfor er det vigtigt, at den her vurdering kommer nu, siger han.
Ud over eksplosionen i Korsløkkeparken har der været flere episoder de seneste måneder i Odense med knivoverfald og vanvidskørsel.
Bør man som borger være bekymret?
- Det er svært at stå og sige, at man ikke skal være bekymret. Min vurdering er dog, at den helt almindelige odenseaner, der ikke deler hverdag med den her type af gale mennesker, ikke har grund til at være bekymret, siger borgmesteren.
Borgmesteren siger, at justitsministeren har flere værktøjer på vej til at bekæmpe den organiserede kriminalitet. Justitsministeren holder et pressemøde i Korsløkkeparken mandag morgen.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her