kl.
Google Maps
Google Maps

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Danfoss Fire Safety, der er specialiseret i brandslukning, er solgt til tyske Siemens.

Den fynske arbejdsplads beskæftiger 125 ansatte, hvor af de fleste arbejder i Odense.

Det skriver Siemens i en pressemeddelelse.

- Ved at opkøbe Danfoss Fire Safety vil Siemens være godt rustet til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger inden for brandslukning, siger Andrea Waenerlund, der er chef for Siemens' danske forretning.

Arbejdspladsen bliver i Odense, fremgår det af pressemeddelelsen.

Opkøbet skal endeligt godkendes af myndighederne. Det ventes at ske inden udgangen af 2024.

I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder: - Det er et område plaget af uro

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.

Det skyldes kraftig vind.

Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.

Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.

I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.

Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.

Her er allstar-holdet:

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).

Venstre fløj: August Pedersen (Norge).

Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).

Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).

Højre back: Francisco Costa (Portugal).

Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).

Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).

Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her