Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske landmand Johan Bebe er klar til at levere kokasser til muligt fynsk brændstofeventyr.
Kokasser, biogas og et smart anlæg.
Nogenlunde sådan lyder opskriften på et muligt fynsk brændstofeventyr, der skal forvandle biogas til flybrændstof.
Det vækker glæde hos Johan Bebe, der er landmand på Fyn og storproducent af blandt andet kokasser, som kan blive til biogas.
- Det er fedt, at forskere og politikere kan få øjnene op for, at vi har en ressource her til at lave noget brændstof, forklarer han.
Tirsdag præsenterede SDU-forskeren Henrik Wenzel sammen med et forskerhold en rapport, der beskriver, hvordan man kan producere grøn jetbrændstof på Fyn.
Tidligere borgmester: Lindø er oplagt til produktion af grønt flybrændstof
Forskere fra SDU vurderer, at Fyn er et oplagt sted til produktion af grønt flybrændstof. Den mulighed skal vi gå benhårdt efter, mener Anker Boye, der er formand for Fjernvarme Fyn.
Ifølge forskere fra Syddansk Universitet er Fyn ét af tre potentielle steder til at huse en produktion af grønt og bæredygtigt flybrændstof i fremtiden.
Det er sød musik i ørerne på Odenses tidligere borgmester Anker Boye, der er formand for Fjernvarme Fyn - og han har allerede en konkret grund i tankerne, hvor et kommende anlæg kan placeres.
Det siger han til TV 2/Fyn.
- Vi (Odense Havn, red.) købte Lindø, efter Mærsk lukkede ned derude. Der vil være en oplagt mulighed for at bygge et produktionsanlæg derude. Jeg har talt med min direktør, Carsten Aa, om han kunne se en mulighed i det, og det kunne han bestemt, siger Anker Boye med henvisning til Carsten Aa, der er direktør i Lindø Port of Odense.
En oplagt placering
Det er i en rapport, som blev offentliggjort tirsdag, at forskerne nævner Fjernvarme Fyns anlæg i det nordlige Odense som en af tre placeringsmuligheder til et potentielt produktionsanlæg.
Som formand for Fjernvarme Fyn er Anker Boye ikke overraskende enig i, at Fyn er et oplagt bud på en placering til sådan et anlæg.
- Det er det, for vi har Nature Energy som den ene part. Vi har forskning på SDU, vi har Fynsværket, og så har jeg en oplagt placering til sådan et produktionsanlæg. Vi har købt Lindø af Mærsk, da de lukkede værftet. Et kæmpestort industriområde, hvor sådan en produktion kan foregå, og så kan vi sætte stikket ind i Fjernvarme Fyn, hvor de kan bruge overskudsvarmen. Så vi har hele setuppet i det fynske land, siger Anker Boye.
Åben invitation til ministeren
Fjernvarme Fyn er netop nu ved at udfase brugen af kul frem mod 2025, hvor Fynsværket skal være helt kulfri. Derfor vil det være oplagt at bruge overskudsvarmen fra et eventuelt kommende anlæg til produktion af flybrændstof på Fynsværket, så overskudsvarmen kan komme fynboerne til gavn, mener Anker Boye.
I rapporten bliver Hvidovre og Benzinøen i København også nævnt som placeringsmuligheder. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvor et anlæg skal placeres, men Anker Boye er klar til at kæmpe for, at valget falder på Fyn.
- Jeg vil anbefale vores minister på området, som jo koordinerer hele den grønne energipolitik i Danmark, at tage handsken op og komme over til os på Fyn. Vi kunne hjælpe hinanden med at få sat stikket i og dermed skabe et nyt eventyr for Danmark, siger Anker Boye.
- Vi kan lave morgendagens flybrændstof. Vi kan faktisk starte allerede nu, og vi kan lave det til en fornuftig pris, understregede han ved gårsdagens pressemøde.
Processen tager organisk materiale som eksempelvis afføringen fra Johan Bebes køer og omdanner den via flere trin til jetbrændstof, der er klimaneutralt.
Der findes allerede klimaneutralt brændstof, men det er op til fire gange så dyrt som konventionelt flybrændstof. Det nye klimavenlige brændstof vil ifølge forskerne kun blive en smule dyrere end traditionelt jetbrændstof.
Støtte fra flere fronter
Det er ikke kun landmænd som Johan Bebe, der glæder sig over rapporten og dens resultater.
Klar om få år
Allerede i 2025 kan det første anlæg står klar på Fyn. Det vil koste tre milliarder kroner og vil kunne dække ti procent af det samlede danske forbrug af jetbrændstof.
Hos Skandinaviens største flyselskab, SAS, holder man øje med udviklingen.
- Vi ser med stor interesse på projektet og rapporten, forklarer Simon Pauck Hansen, der er koncerndirektør hos SAS i Danmark.
SAS har allerede iværksat en række initaitiver for at mindske sin CO2-udledning. Ifølge EU står flytrafikken for tre procent af EU's samlede udledninger af drivhusgasser.
- Vi er villige til at støtte modenheden ved netop sådan et projekt, siger direktøren fra SAS.
Flyselskabet er sammen med en række andre virksomheder gået sammen om en uafhængig klimafond, der årligt skal genere 250-300 millioner kroner til mere bæredygtig transport og omstilling i luftfarten mod CO2-neutrale flyrejser.
Fynske Nature Energy er Danmarks største producent af biogas. Den fynske virksomhed har været med til at finansiere rapporten. Derfor håber direktøren, at dens konklusioner kan realiseres.
Fyn kan få landets første fabrik til grønt jetbrændstof
Et anlæg, der kan forvandle gylle og halm til grønt flybrændstof, kan være på vej til Fyn. En rapport fra Syddansk Universitet viser, at miljørigtigt brændstof til fly er realistisk inden for en overskuelig fremtid.
Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggør tirsdag en rapport om muligheden for at producere bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark.
Forskerne konkluderer, at muligheden for at fly kan bruge biobrændsel i stedet for C02-belastende flybrændstof ikke er så langt væk som hidtil antaget. Ifølge rapporten har Fyn alle muligheder for at huse landets første anlæg til produktion af det grønne brændstof til fly.
- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på passer rigtigt godt til det her, siger professor Henrik Wenzel, der står i spidsen for forskerholdet på SDU, til TV 2/Fyn.
Slut med kul
Fynsværket skal udfase produktionen af kul inden 2025 og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.
- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, siger direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig til Politiken.
Brug for overskudsvarmen
At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.
- Infrastrukturmæssigt er det hele på plads på Fyn. Der er en stor gasrørledning, højspænding og mulighed for at sejle brændstoffet væk med skib, forklarer Henrik Wenzel.
Biobrændstof til fly bliver produceret ved at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse. Resultatet er brændstoffer, der kaldes electrofuels, som kan bruges som et klimavenligt alternativer til blandt andet flybrændstof.
Udover Odense bliver også Hvidovre og Benzinøen i København nævnt som mulige placeringsmuligheder til en fabrik til grønt flybrændstof.
- Vores kernekompetence er at lave varme og el, men ikke at producere flybrændstof. Men et samarbejde med en sådan fabrik ville passe perfekt ind hos os, da vi ville få mange afledte effekter af en flybrændstoffabrik - blandt andet overskudsvarme til vores forbrugere, siger Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn.
- Vi skal nok levere biogassen, men vi skal måske have lidt hjælp fra regeringen, folketinget og vores partnere, lyder det fra Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy.
I Folketinget forhandler man i disse dage en ny klimalov.
- Der skal sætte nogle penge af - også til mere videreudvikling. Når man sidder ved forhandlinger er det godt, at man kan pege på nogle rapporter, som er med til at vise vejen, mener Erling Bonnesen fra Venstre, der er partiet miljøordfører.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her