Fynsk kærlighedsliv i top

Langt de fleste fynboer er tilfredse eller meget tilfredse med deres kærlighedsliv. Det viser en interviewundersøgelse fra analyseinstituttet Megafon og TV 2/Danmark.

-

Langt de fleste fynboer er tilfredse eller meget tilfredse med deres kærlighedsliv. Det viser en interviewundersøgelse fra analyseinstituttet Megafon og TV 2/Danmark.

De har spurgt godt 1000 danskere - heriblandt 88 fynboer om, hvordan de har det med en lang række ting.

Når det gælder kærlighedslivet siger 18% af fynboerne, at de er meget tilfredse, og hele 46%erklærer sig tilfredse.

Ikke alle har dog held med det. 10% siger, at de er utilfredse og 6% at de er meget utilfredse.

Sygehuse og daginstitutioner
Også de fynske sygehuse og daginstitutioner får gode karakterer.

19% af fynboerne er meget tilfredse og 51% tilfredse. Der er dog også 12% utilfredse og 6% meget utilfredse.

Næsten det samme gør sig gældende for daginstitutionerne, men her er der den forskel at hele 32% af de spurgte har svaret: ved ikke.

Tallene er stort set de samme som i landets andre amter.

Oversigt

    Oversigt