I det fynske folks tjeneste

Fynsk museum i spidsen for udredning om statsligt svigt

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal undersøge de mørke kapitler dansk historie på sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Det kan føre til undskyldning for statsligt svigt.

00:36

Sarah Smed, der er leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal stå i spidsen for en udredning af forholdene for anbragte under sær- og åndssvageforsorgen mellem 1933 og 1980. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lægger op til, at der kan gives undskyldning for statsligt svigt. Video: TV 2, foto: Danmarks Forsorgsmuseum

Svigt, overgreb og de generelle forhold under det, der indtil 1980 blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, skal nu kulegraves.

Det har regeringen besluttet i samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.

Derfor igangsættes en udredning, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal lave i samarbejde med Syddansk Universitet frem til august næste år. Til det får de fire millioner kroner.

- Vi ved, der er forgået nogle ting, som med nutidige øjne er forfærdelige, og vi mener, at det tjener os bedst som samfund at stå ved de mørke kapitler, at få dem frem i lyset, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde tirsdag.

Læs også Museumsdirektør svarer på kritik: Brandts er ikke et tegneseriemuseum

Udredningen med forsorgsmuseet i spidsen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn, som blev udsat for svigt under deres anbringelse.

- Vi vil i forlængelse af udredningen tage stilling til, om der også her skal gives en undskyldning, sagde Astrid Krag på pressemødet.

Konkret er det forholdene perioden fra 1933 til 1980, der skal kortlægges. Her havde staten ansvaret for sær- og åndssvageforsorgen.

Kaster lys på mørk historie

Udover Danmarks Forsorgsmuseum skal professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet og et hold af eksperter og fagfolk stå for udredningen.

En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie

Sarah Smed, museumsleder, Danmarks Forsorgsmuseum

At et museum skal stå i spidsen, er parterne bag aftalen helt rolige ved. 

- Jeg synes, vi skylder, at arbejdet bliver gjort ordentligt og grundigt. Og at vi får de kilder i spil, de mennesker, der kan være med til at fortælle den her historie ordentligt. Det er noget af det, de har stor erfaring med på forsorgsmuseet, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Læs også Fynske museer kan ånde lettet op – får eftergivet lån for millioner

På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg ser man frem til at belyse et vigtigt kapitel i dansk socialhistorie: 

- Titusindvis af mennesker har gennem årene været anbragt under det, som blev benævnt åndssvage- og særforsorgen – ofte i livslange anbringelser. En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie, siger museumsleder Sarah Smed i en pressemeddelelse. 

Handler om frihed

I forbindelse med udredningen får de personer, som har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen i perioden, adgang til de dokumenter i Risarkivet, der beviser deres historie. Det er en ændring af arkivloven, da det indtil nu har krævet dispensation. 

Det forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) på pressemødet. 

Læs også Kassetænkning: Container med fynsk historie skal på toårigt roadtrip

Hun mener, at loven handler om, at man som samfund også bliver målt på at sikre hver enkelt så meget frihed som muligt. 

- Her gælder det altså friheden til at kende sin egen historie, sagde hun og fortsatte:

- Der er mange, der måske har villet glemme det, men så hen ad vejen får behov for at vide, hvad der skete.

Museumsleder Sarah Smed opfordrer personer, som gerne vil bidrage til udredningen, og som har været anbragt, ansat eller pårørende, til at kontakte hende på sarah@svendborgmuseum.dk.

Det skal forsorgsmuseet undersøge

  • Den historiske kontekst for beslutning om nedsættelse af sær- og åndssvageforsorgen.
  • De generelle forhold på de tilknyttede institutioner for tidsperioden 1933-1980 – her med særligt fokus på perioden 1950-1980.
  • Livsforholdene for de anbragte børn, unge og voksne under deres ophold på en af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
  • En kortlægning af de målgrupper, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen.
  • Et særligt fokus på svigt og overgreb, som f.eks. fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.
  • Statens tilsynsforpligtigelse og praksis.
  • En kortlægning af de oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.
Se mere