Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både forstanderen på Dalum Landbrugsskole og fynsk V-politiker mener, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skyder ved siden af, når hun vil have loft på egenbetaling til studieture.
Den socialdemokratiske regering vil med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen sætte et prisloft over deltagerbetalingen til studieture på ungdomsuddannelserne.
Undervisningsministereren mener ikke, at man kan forvente at alle elever på en ungdomsuddannelse har råd til til studieture, der koster op mod 15.000 kroner.
Men det falder ikke i god jord hos elever på Dalum Landbrugsskole. Her betaler man op til 14.000 kroner for en studietur.
Poul Erik fra Godhavn:
- Man bliver lidt mere menneske igen
Skal kvinderne fra Sprogø have en undskyldning? For tidligere anbragt på drengehjemmet Godhavn, Poul Erik Rasmussen, betød en undskyldning meget, og han håber det samme for Sprogø-pigerne.
- Der kommer en dag. Og i dag er jeres dag.
Ordene blev sagt af statsminister Mette Frederiksen (S) i august, da børnehjemsbørn fra drengehjemmet Godhavn fik en officiel undskyldning fra staten.
Undskyldningen blev startskuddet til flere undersøgelser, og senest er det altså pigehjemmet på Sprogø, der skal udredes for, om staten har svigtet sit ansvar over for de anbragte kvinder.
Poul Erik Rasmussen var anbragt på Godhavn fra 1962 til 1965, og for ham blev en undskyldning afgørende. Derfor mener han også, at en undskyldning er på sin plads til kvinderne fra Sprogø.
Staten har glemt
Poul Erik Rasmussen var offer for tæsk, prygl og ydmygelse fra voksne på drengehjemmet Godhavn i tre år af sin barndom. Det sætter sine spor at være udsat for den slags som barn.
- Man havde ret til at sende børn på børnehjem, og det har man også i dag, men man skal jo holde øje med dem. Det har staten et ansvar for, siger Poul Erik Rasmussen.
I mere end 14 år er han gået forrest i kampen for en undskyldning til de børn, der var udsat for mishandling på børnehjemmene, og selvom han i dag er pensioneret, er han aktiv i kampen om børns velfærd.
- Staten smed os (drengene fra Godhavn, red.) ned i en kasse og sagde: skidt med dem, forklarer Poul Erik Rasmussen og fortsætter:
- Det samme har man gjort ved Sprogø-pigerne. Staten har glemt, hvad de gjorde ved de piger, så selvfølgelig skal pigerne også have en undskyldning.
50 år for sent
Danmarks forsogsmuseum i Svendborg er netop i gang med at undersøge, om der er grundlag for en undskyldning, men det kræver mange undersøgelser, og det kan vare helt indtil august 2021, før en eventuel undskyldning er klar.
“Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning.”
- Det er sådan cirka 50 år for sent. Jeg forstår ikke, at det skal tage så lang tid. Der er altså snart ikke flere tilbage fra Sprogø, så jeg synes, at det er grotesk, siger Poul Erik Rasmussen og ryster på hovedet.
Men selvom undskyldningen kommer for sent, er han ikke i tvivl om, at en undskyldning skal ligge til de kvinder, der er tilbage.
I mandags fortalte vi historien om Karoline Olsen, der i 1951 til 1952 var anbragt på pigehjemmet på Sprogø. Hun flygtede til Sverige for at slippe væk fra rædslerne på øen mellem Sjælland og Fyn, og for hende vil en undskyldning have stor betydning.
- Hvorfor skulle de ikke give en undskyldning? De har taget det vigtigste fra min krop. Staten ved, at de har gjort noget forkert, fortalte Karoline til TV 2/Fyn, da hun genbesøgte øen.
Og netop derfor mener Poul Erik Rasmussen, at en undskyldning er vigtig.
- Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning, understreger han.
- Det gør ondt
Da Mette Frederiksen i august 2019 gav børnehjemsbørnene fra Godhavn en officiel undskyldning, kunne det med det samme mærkes på både Poul Erik Rasmussen og de andre drenge.
“Det gør en stor forskel. For der sidder rigtig mange stadigvæk, der har det dårligt fra dengang. De får lidt af skylden væk, når de får den undskyldning.”
Men det krævede en lang og sej kamp at komme dertil. Han havde blandt andet en oplevelse med en politiker, som gjorde ham vred.
- Han sagde, at det ikke ville hjælpe noget at få en undskyldning. Men hvor i alverden ved han det fra? Vi kan jo bevise, at det har hjulpet. Og det vil også hjælpe de piger, der er tilbage fra Sprogø, siger Poul Erik Rasmussen.
De ting, der foregik på Godhavn stred direkte mod lovgivningen, men anderledes stod det til for kvinderne på Sprogø. At tvangssterilisere kvinderne, som var erklæret åndssvage, var lovligt. Derfor lyder spørgsmålet flere steder fra, om man ikke kan komme til at sige undskyld til mange mennesker, hvis man skal undskylde for noget, der før i tiden hørte under loven.
- Jo, og det skal man også, siger Poul Erik Rasmussen uden at tøve. Han fortsætter:
- Undskyldninger koster ikke noget, men det får byrden væk. Og man føler, at man alligevel er en del af samfundet og er noget værd, for man skal huske på, at mange har gået siden dengang, de blev kasseret, med tanken, at de stadig var kasseret. Og det gør ondt.
Med sine egne erfaringer håber han derfor, at Danmarks forsogsmuseum med leder Sarah Smed i spidsen, kommer frem til, at staten har et ansvar.
- Undskyldningen er ikke nok for alle, men for de fleste har det virket. Mange er blevet mere sociale og lidt mere menneske igen. Man har hele tiden, mig selv inklusiv, følt sig kasseret. Så det gør en forskel at få en undskyldning, understreger Poul Erik Rasmussen.
Foreningen Godhavnsdrengene
Sådan skriver Foreningen Godhavnsdrengene blandt andet om sig selv på Facebook:
"Godhavnsdrengene vil være et navn som alle børnemishandlere vil frygte mere end noget andet, for vi vil til evig tid, være efter dem der ikke kan finde ud af at behandle børn ordentligt.
Det er ikke altid forældre kan magte at opfostre deres børn og så må andre træde til, men det kan ikke nytte at gemme børnene i en kasse indtil de selv kan tjene til føden og så kaste dem ud i en verden, hvor de ikke kan begå sig.
Børn der bliver opdraget uden kærlighed, bliver aldrig ”hele børn” hvad vi gamle vist er et godt eksempel på."
- Jeg synes ikke rigtig, det giver mening. I og med, vi er en erhvervsuddannelse med elevløn, så har vi også muligheden for at spare op til den selv, og vi ved at studieturene kommer, siger eleven Rasmus Christensen.
Regeringen foreslår, at en studietur ikke må koste over 400 kroner om dagen og samlet ikke overstige 3.000 kroner.
Men ifølge forstanderen på Dalum Landbrugsskole vil det gå ud over kvaliteten af uddannelsen.
- Vi arbejder med et erhverv, som er meget udadrettet, meget eksportorienteret. Derfor er det vigtigt, at vores unge får et kendskab til, hvem det er vi konkurrerer med, og hvem det er, vi samarbejder med, siger forstander Jens Munk Kruse, Dalum Landbrugsskole.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet findes der eksempler på gymnasier med internationale linjer, hvor man planlægger ture, hvor egenbetalingen rammer de 15.000 kroner. Blandt andet fordi man ønsker at tiltrække elever med ture til eksotiske destinationer.
- Det er ikke meningen, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere mod hinanden i kampen for at tiltrække elever. I stedet bør de samarbejde og på den måde give eleverne de bedst mulige uddannelser, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Den fynsk-valgte venstrepolitiker og medlem af Folketingets børne- og undervisningsudvalg, Marlene Ambo-Rasmussen, er ikke overraskende imod undervisningsministerens forslag.
- Det er et meget uhensigtsmæssigt forslag, og man kan undre sig over, hvor søren de her 3.000 kroner kommer fra.
Udbygger varmeanlæg ved Facebook: Grøn varme til 12.000 fynske hjem
Politikerne i Odense Kommune har sagt ja til Fjernvarme Fyns plan om at udbygge varmepumpeanlægget ved Tietgenbyen for 130 millioner kroner.
Om to måneder løber der grøn varme i rørene hos næsten 7.000 fynske hjem. Fjernvarme Fyn indvier til maj det nye store anlæg ved Tietgenbyen, som kan udnytte overskudsvarmen fra Facebooks datacenter.
Derudover har politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune sagt ja til energiselskabets yderligere planer om at udbygge varmepumpeanlægget for 130 millioner kroner.
“Vi har en helt unik mulighed for at installere ny teknologi på et datacenter af den her størrelse faktisk for første gang nogensinde på verdensplan”
Med den ekstra udbygning vil i alt 12.000 husstande få grøn fjernvarme fra varmepumpeanlægget. Anlægget bliver det største af sin art i landet.
- Vi har en helt unik mulighed for at installere ny teknologi på et datacenter af den her størrelse - faktisk for første gang nogensinde på verdensplan, siger Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster.
Varmepumpeanlægget bliver udbygget i forlængelse af Tietgenbyens varmecentral. Det får nye eldrevne varmepumper og betyder, at Fjernvarme Fyn kan udnytte mere overskudsvarme fra Facebook og få erfaringer med energioptag fra luften.
Den nye udbygning går i drift ved årsskiftet. Planen er senere at opstille energioptagere, der også kan udnytte luft som varmekilde. Det er blæsere, der tager energi ud af luften og som kommer til at stå på marken over for den nye varmecentral.
- Vi skal have nogle erfaringer med det her. Nu undersøger vi det og sætter det i drift. Så får vi erfaringer, så vi kan være med til at udbrede varmepumper i hele det danske energisystem og vise andre, hvordan det kan lade sig gøre, fortæller udviklingschef i Fjernvarme Fyn Kim Winther.
For forbrugerne påvirker det ikke prisen på fjernvarme, blandt andet fordi Facebook stiller overskudsvarmen til rådighed gratis.
Det er primært forbrugerne i lokalområdet, som vil få den grønne varme i radiotorerne. Det gælder blandt andre Allan Donsager på Væbnerhatten.
- Jeg synes, det er en god idé at bruge overskudsvarmen til noget fornuftigt, mener han.
Fjernvarme Fyn har sat sig et mål om reducere CO2 og udfase sit kulfyrede anlæg senest i 2025. Derfor investerer energiselskabet i anlæg med varmepumper og elkedler for at udnytte flere grønne energikilder. Det kan også være spildevand og kølevand fra kraftværket.
- Det, at vi kan udnytte overskudsvarmen fra Facebook, er en god energikilde, som gør, at vi kan lave et fonuftigt projekt, som ikke kommer til at påvirke varmeforbrugerne økonomisk, siger Kim Winther.
Fornuftig forretning
Kigger man på regnestykket for samfundsøkonomien i projektet, viser beregningerne et overskud på 70 millioner kroner over en 20-årig periode.
Den samlede emission af CO2 hos Fjernvarme Fyn reduceres med 100.000 ton af den samlede udledning på cirka 500.000 ton årligt.
- Det er en stor investering, men det er en fornuftig forretning. Vi får varmen gratis fra Facebook, og vi fortrænger en dyrere og sortere produktion ovre fra Fynsværket, siger Kim Winther.
Facebokk er ikke den eneste techgigant, der bygger i Danmark. Apple er i gang med at bygge et datacenter i Viborg, og Google bygger et datacenter i Fredericia. På Fyn har man som de første udnyttet overskudsvarmen fra Facebooks servere.
Besøgscenteret ved det nye anlæg i Tietgenbyen har allerede haft besøg af både kinesere, amerikanere og europæere fra branchen, som er interesserede i at se, hvad der er lykkedes på Fyn.
- Og hvorfor skal vi sidde på Christiansborg og detailstyre det her. Det gør skolerne faktisk rigtigt godt, siger Marlene Ambo-Rasmussen, og peger på at de fleste skoler i forvejen har defineret et loft.
Hun gør også opmærksom på, at der er forskel på, hvor i landet ungdomsuddannelserne ligger. Og om det er elever med elevløn, eller om det er elever på SU.
- Vi ser allerede i dag, at skolerne løser det her rigtigt fint.
- Vi ser eksempler på elever, som har rejst penge til de klassekammerater som ikke har muligheden for at komme afsted.
- Og jeg synes, det er noget man skal lægge ud til forældrene sammen med skolen, at finde nogle gode løsningsforslag. Det kan de, og det gør de allerede.
I et svar til Venstre har Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet nævnt en række eksempler på studieture, hvor deltagerbetalingen efter regeringens mening er for høj.
Her optræder Dalum Landbrugsskole, som tilbyder to studieture på hovedforløbet af uddannelsen.
Den første studietur har en brugerbetaling på 5.000 kroner, og turene er blandt andet gået til Rumænien og Ukraine.
Nedslående rapport: Elever i Odense klarer sig skidt
Elever på folkeskoler i Odense Kommune klarer sig fagligt dårligere end landsgennemsnittet, og på nogle områder klarer eleverne sig dårligere end tidligere. Ifølge rådmanden skyldes det, at folkeskolen politisk har været prioriteret lavt i Odense.
På folkeskolerne i Odense har eleverne mere end almindeligt svært ved matematik. Det viser en kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune, som beskriver elevernes karakterer, trivsel og videre uddannelse.
“Vi er en kommune, der i en årrække har prioriteret folkeskolen lavt i Odense”
Af Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2018/2019 fremgår det blandt andet, at andelen af de dygtigste elever i matematik falder på samtlige klassetrin. Ifølge Børn- og Ungerådmand skyldes situationen flere års politiske prioriteringer.
- Vi er en kommune, der i en årrække - måske i hele de børns skolegang - har prioriteret folkeskolen lavt i Odense, siger hun.
Det er ikke kun i matematik, eleverne klarer sig dårligere end i resten af landet. Mindre end 80 procent af eleverne er ifølge de nationale tests gode til at læse, og generelt er elevernes karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse faldet og ligger under landsgennemsnittet. Derfor er der plads til forbedring.
- Vi bruger faktisk færre penge på vores folkeskoler end de fleste andre kommuner, siger rådmanden.
Folkeskolerne er heller ikke lykkedes med at reducere andelen af dårlige læsere, og samtidig er elevernes trivsel dalende, konkluderer rapporten.
Odense Lærerforening er heller ikke tilfreds med resultaterne i kvalitetsrapporten og ser også politikernes prioritering af folkeskolen som en forklaring.
- Jeg tror, at resultaterne hænger sammen med den ressourcetildeling, der er til folkeskolerne i Odense. Når vi sammenligner os med landsgennemsnittet, så kan vi se, at der faktisk ikke bruges ret mange penge på skolerne i Odense. Og det er nok det, vi ser resultaterne af i rapporten, siger Dennis Vikkelsø, næstformand i Odense Lærerforening.
Færre elever i klasserne
Rådmanden vil nu sætte ind med tiltag, der skal gøre eleverne dygtigere og sikre, at de trives godt.
- For mig er det rigtig vigtigt, at børnene i Odense bliver dygtige, for det giver dem flere muligheder og valgmuligheder i livet, siger Susanne Crawley Larsen.
Hun mener, at der ikke kan herske tvivl om, at antallet af elever generelt er for højt klasserne. Derfor foreslår hun, at der fremover højst skal være 24 elever i hver klasse, og at der skal være to lærere i alle dansktimer.
Det er et foreslag, der øger udgifterne på skoleområdet, men som ifølge Susanne Crawley Larsen vil gøre en stor forskel.
- Ja, det koster penge. Dem, synes jeg, vi skylder børnene at finde. Et godt sted at finde dem, er, hvis udligningsreformen giver os mulighed for det, siger hun.
Hos Odense Lærerforening bliver rådmandens forslag hilst velkommen.
- Lærerne i Odense knokler. Men hvis der bliver sat loft over antallet af elever, eller hvis der kommer to lærere, så betyder det, at lærernes mulighed for at komme hele vejen rundt i klassen til alle elever bliver bedre, siger Dennis Vikkelsø.
Inklusion har betydning
Kvalitetsrapporten bygger blandt andet på karakterer, nationale tests og trivselsundersøgelser. Den viser blandt andet, at Odense Kommune ligger højt i forhold til de elever, der bliver inkluderet i de almindelige klasser.
- Vi inkluderer mange børn - også flere børn end mange andre kommuner. Det sætter selvfølgelig sit præg på klasserne, siger rådmanden.
Den anden studietur har en brugerbetaling på mellem 7.000-18.000 kroner. Her er turene gået til blandt andet Sydafrika, Tanzania og USA.
Mønsteret er det samme i alle eksemplerne. Dog stikker den københavnske handelsskole Niels Brock ud med et studieophold på 13 uger i Californien, USA. Egenbetalingen er her 36.900 kroner, dertil kommer forplejning og lommepenge.
På Dalum Landsbrugsskole er de dyre studieture valgfri, men de laver også billigere alternativer. Derfor mener forstander Jens Munk Kruse ikke, at et egenbetalingsloft giver mening for dem.
Korte videoer
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
To udenlandske statsborgere er anholdt og sigtet for at begå røveri mod en guldsmed omkring Nørregade i Odense.
Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder omkring røveriet, da der endnu ikke har været afholdt grundlovsforhør. Det sker klokken 11 i Retten i Odense.
Vagtchefen kan dog oplyse, at de fik anmeldelsen klokken 15.45, og at de to personer, hvis nationalitet vagtchefen heller ikke ønsker at oplyse på nuværende tispunkt, blev anholdt et andet sted.
Han kan dog fortælle, at der har været vidner til røveriet, og at politiet har talt med vidnerne.
Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.
Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.
Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.
- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13.
Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Danmark har altid stået side om side med USA – og vi har stillet op i verdens brændpunkter, når USA har bedt os om det. Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trump-administrationen, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
For at få så mange med som muligt er der arrangeret opsamlinger rundt om i landet. Blandt andet fra Svendborg og Odense.
Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.
Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.
Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.
Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.
- Perfect storm
Mads Brøgger, der er direktør i Norlys' energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.
- Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.
- Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en "perfect storm", der giver høje elpriser, lyder det.
Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.
Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU's minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her