På folkeskolerne i Odense har eleverne mere end almindeligt svært ved matematik. Det viser en kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune, som beskriver elevernes karakterer, trivsel og videre uddannelse.
Vi er en kommune, der i en årrække har prioriteret folkeskolen lavt i Odense
Af Skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2018/2019 fremgår det blandt andet, at andelen af de dygtigste elever i matematik falder på samtlige klassetrin. Ifølge Børn- og Ungerådmand skyldes situationen flere års politiske prioriteringer.
- Vi er en kommune, der i en årrække - måske i hele de børns skolegang - har prioriteret folkeskolen lavt i Odense, siger hun.
Det er ikke kun i matematik, eleverne klarer sig dårligere end i resten af landet. Mindre end 80 procent af eleverne er ifølge de nationale tests gode til at læse, og generelt er elevernes karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse faldet og ligger under landsgennemsnittet. Derfor er der plads til forbedring.
- Vi bruger faktisk færre penge på vores folkeskoler end de fleste andre kommuner, siger rådmanden.
Folkeskolerne er heller ikke lykkedes med at reducere andelen af dårlige læsere, og samtidig er elevernes trivsel dalende, konkluderer rapporten.
Odense Lærerforening er heller ikke tilfreds med resultaterne i kvalitetsrapporten og ser også politikernes prioritering af folkeskolen som en forklaring.
- Jeg tror, at resultaterne hænger sammen med den ressourcetildeling, der er til folkeskolerne i Odense. Når vi sammenligner os med landsgennemsnittet, så kan vi se, at der faktisk ikke bruges ret mange penge på skolerne i Odense. Og det er nok det, vi ser resultaterne af i rapporten, siger Dennis Vikkelsø, næstformand i Odense Lærerforening.
Færre elever i klasserne
Rådmanden vil nu sætte ind med tiltag, der skal gøre eleverne dygtigere og sikre, at de trives godt.
- For mig er det rigtig vigtigt, at børnene i Odense bliver dygtige, for det giver dem flere muligheder og valgmuligheder i livet, siger Susanne Crawley Larsen.
Hun mener, at der ikke kan herske tvivl om, at antallet af elever generelt er for højt klasserne. Derfor foreslår hun, at der fremover højst skal være 24 elever i hver klasse, og at der skal være to lærere i alle dansktimer.
Det er et foreslag, der øger udgifterne på skoleområdet, men som ifølge Susanne Crawley Larsen vil gøre en stor forskel.
- Ja, det koster penge. Dem, synes jeg, vi skylder børnene at finde. Et godt sted at finde dem, er, hvis udligningsreformen giver os mulighed for det, siger hun.
Hos Odense Lærerforening bliver rådmandens forslag hilst velkommen.
- Lærerne i Odense knokler. Men hvis der bliver sat loft over antallet af elever, eller hvis der kommer to lærere, så betyder det, at lærernes mulighed for at komme hele vejen rundt i klassen til alle elever bliver bedre, siger Dennis Vikkelsø.
Inklusion har betydning
Kvalitetsrapporten bygger blandt andet på karakterer, nationale tests og trivselsundersøgelser. Den viser blandt andet, at Odense Kommune ligger højt i forhold til de elever, der bliver inkluderet i de almindelige klasser.
- Vi inkluderer mange børn - også flere børn end mange andre kommuner. Det sætter selvfølgelig sit præg på klasserne, siger rådmanden.