Eleverne i Odense Kommune har et højere skolefravær end i resten af landet. Siden 2015 har elevernes fravær været svagt stigende, og i skoleåret 2018/2019 lå elevernes fraværsprocent på 6,1. Det svarer til cirka 12,2 dage om året.

Det vil socialdemokratiet nu komme til livs og sætter derfor de odenseanske elevers fravær på dagsordenen i Børn- og Ungeudvalget.

På landsplan ligger skolefraværet i gennemsnit på 5,8 procent svarende til cirka 11,4 dage, og dermed har eleverne i Odense Kommune altså flere dage, hvor de ikke er i skole, end elever i resten af landet.

- Fravær er altid første tegn på, at der er noget galt af den ene eller den anden årsag. Vi har et ansvar som voksne for at tage hånd om det tidligt, så børnene ikke har så meget fravær, som vi desværre ser i dag, siger medlem af Børn- og Ungevalget Tim Vermund (S).

I en undersøgelse foretaget af Rambøll i 2018 for Undervisningsministeriet fremgår det, at det er en væsentlig forudsætning for elevers læring, trivsel og sociale relationer, at de møder op i skolen og deltager i undervisningen.

Angst kan være årsag til fravær

Årsagerne til elevers fravær kan ifølge kommuner og skoler skyldes sygdom, manglende motivation og også psykiske udfordringer som angst. Det fremgår i rapporten fra Rambøll.

Rambølls undersøgelse indbefatter fraværsdata suppleret med en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle landets kommuner og interviews med skoleledere og kommunale konsulenter.

De kommunale konsulenter vurderer i forbindelse med undersøgelsen, at elever med sociale problemer i hjemmet og sociale udfordringer i skolen typisk også har et højt fravær.

Desuden er psykiske udfordringer som for eksempel angst, ifølge de kommunale konsulenter den væsentligste årsag til, at nogle elever har højt fravær i skolen. Dette bekræftes gennem interviewene, hvor både konsulenter og skoleledere fremhæver, at angstproblematikker i stigende grad medfører høje fraværsprocenter blandt eleverne.

Tim Vermund deler samme opfattelse og mener, at en stigning i fraværet er et klart signal, man ikke skal ignorere.

- Det er et stort problem, når børn ikke kan komme i skole, enten fordi de lider af en kronisk sygdom, eller fordi de har angst, siger Tim Vermund.

Hjælp til børn med fravær

Tim Vermund og Socialdemokratiet foreslår derfor, at man i Børn- og Ungeudvalget drøfter, hvordan elever med højt og længerevarende sygefravær - herunder elever med kroniske lidelser og angst - kan hjælpes bedst.

- Jeg vil gerne have, at vi bliver klogere på problemets præcise omfang. Desuden vil jeg gerne finde ud af, hvad man kan gøre som kommune, og hvad man kan gøre som forældre, så vi får hjulpet børnene bedst muligt, siger Tim Vermund.

I Danmark er der ti års undervisningspilgt, og derfor er elevers fravær et vigtigt fokuspunkt. Den 1. juli trådte der nemlig nye regler i kraft om fravær i folkeskolen. Reglerne indbefatter blandt andet, at forældre til elever med over 15 procent ulovligt skolefravær får frataget deres børneydelser i et kvartal.

For Tim Vermund er det vigtigt, at man hjælper børn med højt fravær tidligt, men samtidig kan han godt forstå, at det kan være svært for familier og skoler at afgøre, hvordan man kan hjælpe børn med psykiske udfordringer.

-  Det er nyt for os, at der er så mange børn, der døjer med angst og psykiske problemer. Så jeg synes, det er vigtigt at se på, hvad der er af muligheder for hjemmeundervisning både af børn med psykiske problemer, men også med kroniske sygdomme, siger Tim Vermund og fortsætter:

- Det er vigtigt, at de får en uddannelse og får et ordenligt liv og får kontakt med omverdenen, siger han.

Børns fravær og udfordinger med angst tages op på Børn- og Ungeudvalgsmødet tirsdag den 3. marts.

I en folkeskoleklasse kan der sidde børn, der har brug for ekstra hjælp til læsning, mens andre af børnene måske har brug for hjælp til at blive en del af klassens fællesskab.

Børn i folkeskolen har vidt forskellige behov, men uanset hvilke skal inklusion sørge for, at deres læring og udvikling så vidt muligt foregår sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning.

Og det var netop med målet om at fremme inklusionen på Odenses folkeskoler, at Odense Kommune for to år siden etablerede et rullende team bestående af en psykolog og frikøbte fagpersoner fra skolerne.

På Rosengårdskolen har de haft besøg af kommunens rejsehold for at få hjælp og gode råd til inklusion i en klasse. Her arbejdede holdet med lærerteamet og klassen i seks uger.

- Det handlede især om at skabe et læringsmiljø, der fremmer inklusion. Det var både coaching, sparring og rådgivning til lærerne. Det handlede netop ikke om det enkelte barn, men om at skabe det rigtige miljø for alle, fortæller Maya Lykke Nielsen, viceskoleleder på Rosengårdskolen.

Skolen er bare en af flere, der siden 2018 har haft besøg af rejseholdet, der vejleder Odenseskolerne i inklusion. Det rejsende team har ind til nu understøttet indsatsen på otte forskellige skoler årligt.

Et nyt forlig blandt partierne i Odense har nu besluttet, at indsatsen skal rulles ud til samtlige skoler, og der skal derfor fremadrettet investeres tre millioner kroner årligt i rejseholdet.

Det er muligt, fordi partierne i oktober besluttede at hæve kommuneskatten med 0,1 procentpoint. Det er nemlig pengene herfra, som nu skal fordeles.

-  Med velfærdsprocenten vil vi gerne styrke velfærdsområdet. Vi vil gerne sikre, at alle er med i folkeskolen, og vi ved fra flere skoler, lærere og andre, at man tror på det med at inkludere børn i folkeskolen, men man mangler nogle ressourcer og faglige inputs for at få det til at gå op i en højere enhed. Det er det, vi har valgt at styrke, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Desuden investeres der yderligere 15,2 millioner kroner til inklusionsarbejdet i 2020, der skal være med til at øge kvaliteten af skolernes tilbud.

- Jeg har en klar forventning om, at pengene fra velfærdsprocenten kan være med til at styrke inklusionen og være med til at tage et skridt mod en stærkere folkeskole, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer, at der dog er et stykke vej igen.

- Jeg er sikker på, der også er mange andre skridt, vi også kan og skal tage, før vi er der, hvor jeg gerne vil være med inklusionen. Men her tager vi et af de vigtige.

Hos Rosengårdskolen er de positivt stemt over hjælpen.

- Det var et supergodt forløb, som alle involverede fik noget ud af. Også noget, vi kan bruge fremover. Det var med til at ændre vores mindset i forhold til inklusion, understreger viceskoleleder Maya Lykke Nielsen.

Et bredt budgetforlig i Faaborg-Midtfyn betyder, at kommunen skal spare og effektivisere for 26,2 millioner kroner. Men samtidig bryster politikerne sig af, at det er lykkedes stort set at holde børneområdet og ældreområdet fri for besparelser

- Jeg er rigtig glad for og stolt over denne budgetaftale, hvor vi på trods af svære vilkår beskytter velfærden. Der har været bred politisk enighed om, at vi skulle værne om børn og ældre og fastholde vores serviceniveau, selvom der er et stigende pres på velfærdsområderne. Det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger borgmester Hans Staunsager (S) i en pressemeddelelse.

Dyrere SFO'ere

Men enkelte besparelser på skoleområdet er dog en del af budgetaftalen.

En del af besparelserne går ud over forældre, der har børn i folkeskolerne eller i SFO. Politikerne har vedtaget, at forældrebetalingen for en plads i SFO hæves fra 70 til 75 procent, hvilket vil koste en familie 140 kroner ekstra om måneden.

Samtidig kommer forældrene nu også til at betale, hvis deres barn har beskadiget den computer, de har fået udleveret af skolen.

Faaborg-Kommune har prioriteret, at elever allerede fra børnehaveklassen får en bærbar computer til rådighed. Men antallet af skader er betydelige, og da en stor del af skaderne skyldes misligeholdelse, må forældrene nu selv betale reparationer, som ikke hænger sammen med almindelig brug eller slitage.

Endelig dropper kommunen den øgede indsats til integration, da antallet af flygtninge er faldende.

Besparelser på ældreområdet

På ældreområdet bliver en klippeordning i hjemmeplejen, der gav borgere mulighed for ekstra personaletid nu begrænset på kommunens plejehjem, og samtidig bliver det statslige tilskud til værdighedspolitikken reduceret de kommende år.

- Vi har dog ikke kunnet undgå besparelser, og det er altid svært. Men vi må sige, at budgettet for 2020 er blevet markant bedre, end vi havde frygtet tidligere på året, hvor der var risiko for, at vi skulle spare op mod 90 millioner kroner, siger borgmesteren og tilføjer, at han glæder sig over den brede budgetaftale.

Bredt forlig

23 af byrådets 25 medlemmer står bag budgetforliget, der har tilslutning fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Socialistisk Folkeparti. Kun Enhedslisten og Konservative er ikke med i budgetforliget.

Ifølge forligspartierne betyder aftalen, at der bliver tilført 21,2 millioner kroner til at møde det stigende behov på særligt handicap‐ og psykiatriområdet, og 5,1 millioner kroner ekstra til vækst i serviceydelserne, der er opstået, fordi der er kommet flere børn, ældre og voksne med særlige behov.

Utilfredsstillende forløb

Samtidig giver Hans Staunsager udtryk for stor frustration om den kommunale udligning og om økonomiaftalen mellem KL og staten.

- Jeg må sige, at vores arbejdsvilkår som lokalpolitikere har været ekstremt utilfredsstillende i år. Budgetprocessen har været præget af en historisk usikkerhed, og det rammer jo også borgerne og hele vores organisation. Forhåbentlig har vi til næste år fået et nyt kommunalt udligningssystem og fået indført flerårige budgetaftaler mellem KL og staten. Det vil gøre det nemmere for os at planlægge frem i tiden og skabe stabilitet i velfærden og servicen til borgerne, siger borgmesteren.